Kl. 13.45 gik atletikhjertet i stå i et splitsekund. Det splitsekund, som det tog Usain Bolt at tyvstarte. Verdens allerbedste på 100 Meter kiksede, da det virkelig gjaldt. Millioner af seere verden over må havde fået én og samme tanke: Det sker bare ikke! Men det skete, og en lamslået stemning bredte sig over stadion i Daegu.
Siden er der skrevet meget om, at Bolt burde droppe attituden og koncentrere sig om at løbe. Vorherre bevares! Det er jo netop, fordi han forstår at forene toppræstationer med showmanship, at han er så højt elsket som sportsudøver. Han sælger varen bedre end nogen anden. Han har gang på gang bevist, at han kan spille op til publikum og kamera det ene øjeblik og så løbe et suverænt løb det næste. Han har aldrig tyvstartet i et stor stævne tidl., så kom ikke her og sig, at han skal droppe det, der gør ham til en ener på sit felt!
Hvad siger en stor sportsmand kort tid efter det, der må være hans livs største skuffelse? "Looking for tears? That´s not going to happen". Jeg er sikker på, at han viser alle, hvem der er den sande mester, når 200 Meter er på programmet d. 2.+3. september.
På den positive side løb Andreas Bube sit livs 800 Meter, og selv om han ikke kom i finalen, kan han være stolt af 9. bedste tid ud af 24 startende og en forbedring af sin PR 1.45.48 (tidl. 1.46.10).
Og jeg løber bare.. Uden at måle tid og km. Kun fokus på nydelsen at løbe. Kæmper mod reflekshandlingen med at stoppe løbeuret, når jeg stopper for rødt lys. De næste 1-2 uger løber jeg nemlig uden ur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar