Nu har jeg løbet med Garmin Forerunner 610 i et par måneder, og jeg har lidt problemer med uret.
Det ene er, at softstrap pulsmåleren går amok efter et par ugers brug. Dvs. at den begynder pludselig at registrere, at jeg løber med en puls på 230-250, også under rolige løb. Jeg vil lige bemærke, at min maxpuls er målt til 187! Garmin var venlig at udskifte den første pulsmåler til en ny softstrap, men problemet opstod igen, og jeg fik derfor udleveret en hardstrap, som virker upåklageligt.
Og så er der den trykfølsomme skærm..
Det er muligt, at jeg er mere fummelfingret end gennemsnittet, men jeg har altså problemer med at få skærmen til at gøre, som jeg beder den om. Når jeg går ind i en hovedmenu og skal rulle ned gennem undermenuerne, har uret en tendens til at gå ind i en undermenu, som jeg ikke har valgt, men bare skal rulle forbi. Det er altså hamrende irriterende, at jeg skal gå tilbage for at kunne forsætte. Og den kan finde på at gøre det flere gange, før jeg kommer ind i den ønskede menu. Jeg er heller ikke særlig handy med tastaturet på min htc mobil, så det er muligt, at mine fingre lider af nedsat motorisk balancesans, og jeg burde have et "handicapvenligt" løbeur med trykknapper.
Som langdistanceløber er en batteritid på max 8 timer også for kort.
På den positive side er det nemt at skifte (eller kunne være, hvis jeg ikke var så fummelfingret) datafelt under en tur. Hvis jeg f.eks. finder på at ville have 'aktuelt tempo' fremfor 'gennemsnitstempo', trykker jeg bare i nogle sekunder på det felt, jeg ønsker at udskifte, og så kommer jeg direkte ind i menuen med mulighed for at skifte. Det tager ikke mange sekunder, når det fungerer.
Hvis der er andre, der har en vurdering af uret, er I meget velkomne til at skrive en kommentar.
Hej May-Britt
SvarSletEt eller andet sted i Indstillinger kan du justere følsomheden for trykskærmen, er jeg ret sikker på. Det kan man på andre Garmin ure.
Tak for tippet. Det vil jeg undersøger nærmere.
SvarSletEr det på gps til biler, man kan justere følsomheden, for det er jo det første ur med den slags skærm?
Mvh, May-Britt
Sikkert også på GPS'er, og på de fleste smartphones og, som nævnt, også på Garmins ure. Følsomheden på FR410's ring kan i hvert fald justeres, så jeg vil tro det samme gælder for skærmen på FR610.
SvarSletPå den måde :-)
SvarSletEndnu en gang tak for tippet. Det vil jeg helt sikkert prøve at finde ud af!
May-Britt
Jeg er meget utilfreds med holdbarheden på uret. Jeg har stødt uret let mod en dørkarm og touch displayed er gået en smule i stykker. Nok til at der kan komme vand ind.
SvarSletJeg har haft det inde til rep og Garmin mener ikke, det er noget de bør erstatte. De vil skifte uret ofr en pris af 1000 kr. jeg synes dog de 3300 kr. jeg gav er rigeligt.
Ud af den melding tolker jeg at man IKKE kan bruge det i hverdagen, hvor der kan opstå stød og andre ting mod touch skærmen.
Det er meget at give for et ur kun til løb ! Der er andre og bedre alternativer.