Officielt er det stadig sommer, men vi kan nok hurtigt blive enige om, at det i det meste af tiden føles som efterår. Så det er yderst relevant, at Newline nu er på banen med deres efterårskollektion. Jeg får leveret Iconic-linien, og som sædvanligt bliver den produceret i 2 farver: For kvinderne sort og i dette efterår også i pink. For mændene bliver det i sort og orange. Jeg kan godt lide at løbe i klare farver, så jeg har fået leveret tøj i begge farver. Sidst i indlægget kan du se lidt af det leverede tøj. Tøjet er på vej ud i butikkerne nu.
I aften skal jeg til min første tri-træning: 1½ times svømning. Så er man ligesom i gang!! Johnny Petræus stiller en racer til min rådighed i et par uger, så jeg kan følge træningen, til jeg får købt min egen cykel. Det giver mig mulighed for at teste, hvordan ryggen klarer belastningen, så det er en løsning, jeg er meget glad for. Hvis jeg melder mig ind i klubben, vil der være 3 træninger om ugen: løb tirsdag, svømning onsdag og cykling søndag.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis min ryg kan klare cykeltræningen, vil det være en langt bedre træningsform for mig pga. alsidigheden, og måske kan det også formindske de perioder, hvor jeg går træt i kun at løbe.
Selv om vi taler løbetøj, kan man jo godt nyde smarte detaljer Jeg er vild med denne halsudskæring |
Iconic Carbon Shirt Primary temp: + 12 gr. (Jeg undskylder det krøllede udseende, men tøjet er netop taget ud af kassen) |
Iconic Coldtack Jacket Primary temp: + 8 gr. Jeg takker for, at reflekslinierne samtidigt giver et slankere udseende ;-) |
Modellen er 'Tight Cut' |
Det er dig ellers vel undt, hvis du kan få til et par løbsdeltagelser ved at have reklamer kørende på bloggen :-)
SvarSletDer er jo heller ikke nogen, der siger, at du må kommentere dem, som du vil, hvis der skulle være noget, du var imod.. Betragt det som en slags indkomst for alt det arbejde, du lægger i at blogge.
Mvh. Anne Sofie