tirsdag den 30. november 2010

Off the hook

"Får vi ikke snart en anmeldelse af dem, så jeg ved om jeg skal søge dækning næste gange vi ses for at have fået dig til at sætte hele din opsparing i uldtøj :) Nu må været da være til det - jeg havde en Icebreaker på da jeg var ude og løbe i dag" - Jesper Halvorsen.

Ovenstående refererer til min bestilling af Icebreaker undertrøjer, der koster mere end jeg har råd til at betale. Så var det jo, at jeg fandt dem på tilbud på nettet  og fik en model 200 og 260 (ref. til tykkelsen af trøjen) for 700 kr. ialt.

OK Jesper, grebet om din hals løsnes, og du kan igen bevæge dig frit i Birkerød :-D

Jeg fryser nemt, og jeg er vant til at pakke mig ind i lag på lag næsten inden, frosten er sat ind. Så det er en mærkelig fornemmelse at kunne 'nøjes' med min nye 200 undertrøje, en langærmet løbeshirt samt en alm. tynd løbejakke i -6 grader, som det var på dagens tur. Normalt ville jeg være iført min tykke vinterløbejakke, men den kan gemmes væk lidt endnu sammen med den tykke undertrøje. Det ser lovende ud for en vinter uden at fryse ind til rygraden :-)

Jeg var ude ved 15-tiden i dag. Jeg elsker at løbe om eftermiddagen, mens det stadig er lyst. Desuden har min krop altid været bedst løbende sidst på dagen. Mest afslappet og alligevel fuld af kræfter. Jeg nyder at komme hjem til et varmt bad og så gå i gang med aftensmaden, så jeg forholdsvis hurtigt efter får et ordentligt måltid.

Det har været den koldeste novemberdag i 100 år. Hvad mon der venter os de kommende måneder???

Foto: Torben Klint på BT.dk

2 kommentarer:

  1. Godt at høre, men jeg var også ret sikker, for jeg kender ikke nogen der er ikke er tilfredse med Icebreaker tøj - ud over prisen.

    SvarSlet
  2. Hold da op en masse sne - men hvor smukt!

    SvarSlet