EM/VM på Gibraltar er slut, og det blev til en meget flot 16. plads til Peter Paldan. Han løb i tiden 7.04.40, hvilket er en personlig rekord med knap 19 min, da den tidl. lød på 7.23.25, sat i Albertslund i april måned i år. Mon ikke coach Havstein er tilfreds med sin elev? Det bliver spændende, om Peter kan forsætte fremgangen til næste års mesterskaber, der løbes d. 10. september i Winschoten i Holland. En flad og hurtig rute.
Løbet blev vundet af japanske Nakadai (6.43.44) med svenske Jonas Buud på 2. pladsen (6.47.32). Jonas genvinder dermed sit europamesterskab. Peter blev faktisk næstbedste nordiske løber :-)
De øvrige danske tider blev:
Ole Karlsen 7.34.27 - ny PR
Poul Petersen 7.49.31 - ny PR
Charley Prødel 8.16.42
Mon ikke det bliver til en flot placering i holdkonkurrencen, hvor de 3 bedste tider er gældende? Det er iøvrigt også ny dansk rekord for hold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar