Jeg har stadig ikke hørt fra NYC Marathon, om de kan ændre min status fra deltager i lotteriet til deltager pga. kval.tid. Det er resultatet af at være 'manualblind'. Jeg duer ikke til at læse lange maualer og instrukser, og slet ikke hvis jeg skal læse dem på en pc.
DSB og jeg er ikke de bedste venner! Først har de sporarbejde i månedsvis, hvor al togkørsel er indstillet, og efter den første nattevagt, hvor jeg vælger at tage toget på arbejde, får de revet en køreledning ned, så kørslen er lammet i et par dage. Det betyder, at jeg i aften skal cykle, selv om der er lovet regn og kraftig blæst med vindstød af stormstyrke. Great - tak DSB!! Jeg plejer at cykle til arbejdet, for det tager såmænd ikke længere tid at cykle de 14 km, end det tager at køre med toget, men jeg var bare så træt i går, at jeg ikke orkede at cykle om aftenen, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle cykle hjem efter vagten.
Jeg sover alt for lidt! Tidl. sov jeg til kl. 13.30-14, men det sidste stykke tid er jeg begyndt at stå op omkring kl. 12.30-13. Jeg går først i seng kl. 8.30, så det bliver ikke til mange timers søvn. Godt nok har vi powernap af helbredsmæssige hensyn under vagten, men 4-4½ timers søvn er alt for lidt! Kroppen får ikke restitueret godt nok, og jeg mister energien. Så jeg skal lære at sove igen...
Jeg har tænkt mig at melde mig til Chris MacDonalds foredrag om træning og hvile i Trommen d. 30.10. Han har reddet så mange andre, så måske han også kan redde mig fra at slide mig selv op mellem arbejde, træning og manglende søvn? I nat læste jeg en artikel (kan desværre ikke huske hvor), at manglede søvn fører til, at man taber knoglemasse foruden alle de andre gener, og det går jo slet ikke!
Måske er det også derfor, at jeg lige nu slet ikke har lyst til lange ture og ultraløb. Bålet føles udslukt, men forhåbentligt ligger der et par gløder og ulmer. Ellers må 2011 blive et rent marathon år, og det er jo ikke så ringe endda :-)
Nogle undrer sig måske over, at jeg har lukket min facebookprofil. Det skyldes, at jeg er træt af at modtage spammails, som tilskrives facebook (noget filmklub og lign.), så jeg håber at kunne bremse det ved at slette kontoen. Så de, der plejer at skrive via FB-postkassen, må nu bruge min alm. mail, som står øverst på hjemmesiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar