mandag den 14. september 2009
Træningsplanlægning
1 uges rekreation er slut. Skønt med slik, kager og rødvin uden begrænsninger :-D
Men nu er det igen tid til at se fremad! Resten af året bliver der tale om en træningsmængde på 80-100 km om ugen. Først efter nytår skal der trappes op mhp. VM i midten af maj.
Jeg har taget beslutningen om, at såfremt Morten Pilgaard udtager mig til holdet, deltager jeg. Det er for stort at være landsholdsløber til, at jeg kan sige nej. Jeg håber, vi bliver udtaget tidligt på sæsonen, så der mulighed for at tilrettelægge træningen rigtigt.
I de perioder, hvor der trænes meget (op til store konkurrencer), kan jeg meget let miste fornemmelsen af, at jeg løber, fordi jeg elsker det. Det bliver nødvendigvis meget målrettet og får hurtigt status af 'jeg skal træne'.
Så i de mellemliggende perioder gælder det om at finde fokus igen: hvorfor er det lige, at jeg løber?
Men der skal også overvejes for og imod at træne i min målestok. Det er jo ikke kun selve træningen, der fylder, men også forberedelser, praktisk planlægning og det faktum, at det mentalt fylder meget i hverdagen. Man giver nødvendigvis afkald på nogle ting, men så længe jeg føler, at det er til fordel for noget bedre, betyder det ikke noget. Man skal bare være bevidst om de valg, man træffer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar