onsdag den 9. september 2009
Flere svar
Spørgsmål fra Malene:
Jeg vil spørge, om du kunne lokkes til at skrive lidt om mad og energiindtag? Du nævner mad fra restauranten og lagkager. Men de fleste løber jo ikke supergodt på fuld mave. Spiser I hele portioner eller går I og småspiser lidt hele tiden?
Derudover vil jeg gerne høre om, hvordan dagene efter har været - blandt andet med søvn. Hvordan reagerer kroppen med træthed og ømhed? Sover man uafbrudt i 20 timer eller ...?
Svar:
Det er meget individuelt, hvad og hvordan man spiser. Personligt småspiser og drikker jeg næsten hele tiden. Nappede lidt frugt, lidt brød eller noget at drikke næsten hver gang, jeg kom forbi depotet.
Den varme mad kunne man vælge mellem at spise siddende ved lange borde eller tage med ud på ruten, så man spiste, mens man gik. Da tempoet jo ikke er superhøjt, kan man sagtens løbe kort tid efter, man har spist.
Lagkagen fik vi først efter løbet.
Jeg har været træt efter løbet. Der er jo tale om et massivt søvnunderskud. Jeg sover natten ,og derudover hviler jeg 1 times tid om eftermiddagen.
Kroppen har ikke været øm efter løbet. Faktisk var jeg ude på en rolig tur på 6 km allerede i går. Det eneste, der besværliggør løb er, at mine fødder har været hævede, så det gør lidt ondt at have skoene på ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar