torsdag den 10. september 2009

Min plan

FOTO: Henrik Andersson Før jeg svarer på Jespers spørgsmål fra indlægget "Hvornår er man inde i varmen", vil jeg gerne sige Charley tak for de meget flotte ord i samme indlæg. De gør mig meget, meget glad og er lige, hvad jeg trænger til efter et meget trist døgn! Det er ikke altid, at venlighed betaler sig... Tilbage til Jespers spørgsmål om min plan. Det var ikke nemt at komme op med et forslag, for hvordan forudsiger man sin krops reaktion? Udgangspunktet blev at dele løbet op i intervaller á 20 km med 15-20 min. hvil mellem, hvor jeg kunne spise og ligge med benene oppe. Planen var også at hvile 2-3 timer 2 gange i døgnet, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke duer til længere hvileperioder i dagtimerne. I stedet for sov jeg fra 22-02, gik/løb et par timer og hvilede så igen kl.04.30-06, hvor Lars også skulle op. Mit helt klare svage punkt er nattetimerne. Jeg bliver så fantastisk træt! Underligt når jeg er nattevagt i det daglige :-/ Længere inde i løbet tog jeg det simpelthen 5 km af gangen. Ikke at jeg holdt pause for hver 5.km, men at jeg kun så 5 km fremad hele tiden. Det var overskueligt og fungerede faktisk ret godt. Tempoet var steady-state på 8-9 km/t. Mentalt er jeg ikke til løbe/gå-teknikken, så jeg løb, når jeg kunne og gik, når kroppen krævede det. Disse gåture blev brugt på samtaler med de øvrige løbere :-) Jeg havde håbet på at løbe ca.100 km pr. døgn, så jeg blev temmelig overrasket over at nå 130 km på det første døgn. Heldigt at jeg så havde lidt i 'banken' til krisen i døgn 2! Der skal ske nogle justeringer til næste gang, men faktisk holdt grundplanen ret godt. At jeg kun manglede 11,5 km i at nå 'drømmemålet' siger vel det samme :-) Egentligt er det lidt pudsigt, at jeg nu mangler ca.11 km i at nå drømmegrænsen på både 24 timer og på 6 døgn. Desuden løb jeg næsten på meteren 400 km længere end jeg nogensinde havde løbet før: 588,564 km / 188,947 km :-) Målet næste år må jo så blive at passere disse grænser ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar