søndag den 6. september 2009
Når hjernen leger kispus
Det er utroligt så hurtigt, hjernen glemmer de ubehagelige sider af et løb, mens de positive ting træder kraftigere frem :-)
Jeg oplevede nedture på dybde med Grand Canyon og opture på højde med Mount Everest. Efter løbet var der flere løbere, der spurgte, om vi ses igen til 6 dages løbet på Bornholm i juni 2010. Svaret var, at hvis man spørger mig nu, er svaret nej, men det kan meget vel være ja om 1 måneds tid. And what do you know... det er allerede ved at skifte fra nej til ja ;-)
Jeg er ret sikker på, at jeg har kapacitet til en forbedring af de 588 km, og måske det kan række til en nordisk rekord?
På Bornholm er jeg sikker på, at forplejningen vil fungere, for den svigtede i den grad i Göteborg. Men det kommer jeg mere ind på, når jeg beskriver løbet mere detaljeret - det bliver i løbet af ugen. Lige nu skal jeg have kaperet og evalueret hele løbet for mig selv.
Nå, men lige nu er der ikke 1600 kr. tilovers til startgebyret på Bornholm, så beslutningen må under alle omstændigheder vente...
Multidagsløber - det har nu en særlig klang over sig :-D
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar