tirsdag den 8. september 2009

Sidste indlæg om løbet

Løbemængden Den daglige løbemængde kom til at svinge alt for meget. 130-85-85-100-80-108,5 km. 130 km på 1.døgn var lagt mere, end jeg havde regnet med, men jeg havde overholdt både fart og planlagte pauser, så det gjorde mig ikke urolig. 2.døgn røg jeg ind i min første nedtur. Kunne slet ikke overskue at skulle løbe i 5 døgn mere, hvis det blev ved med at regne og blæse - mit absolut værste løbevejr!!! 3.døgn var vejret fint, så jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg kun fik løbet 85 km? Måske tomme energidepoter? 4.døgn havde jeg brug for at vise for mig selv, at jeg kunne komme tilbage i løbet, så at jeg nåede 100 km var en stor tilfredsstillelse. 5.døgn var forfærdeligt vejrmæssigt. Det piskede ned med regn, kombineret med blæst og vindstød af stormstyrke! Om natten styrtregnede det i 3 timer, så der var ikke andet at gøre end krybe i seng. Det var vist iøvrigt eneste gang, Lars sov i 3 timer ;-) I det lys må jeg være tilfreds med 80 km. 6.døgn blev meget mærkeligt. Da vi kom over midnat, fik jeg tiltagende ondt under fødderne pga. de utalllige stød gennem knap 6 døgn. Kl.05 måtte jeg simpelthen opgive at gå længere pga. smerter! Så jeg tog en chance: 2 stk. Ipren + 1 times søvn. Kl.06.15 var jeg på banen igen, og efter en enkelt omgang med gang kunne jeg løbe igen uden smerter. Det var bare optur, og jeg fik løbet 20 km på 2,5 timer :-) 108,5 km det sidste døgn er jeg meget tilfreds med. Afslutningen Sidste hele omgang tog René, Lars og jeg sammen med Dannebrog mellem os. Per var desværre ikke interesseret i at hænge på. Vi gik de første 500 meter og løb de sidste 230 meter med et flagrende flag mellem Lars og mig. Det var et stort øjeblik. Lars og René valgte at stoppe ved målmåtten, men jeg ville simpelthen have det sidste minut med. Det minut, jeg løber i 6 døgn for at opleve! Så jeg løb videre med Dannebrog over skulderne - 184 meter i vild begejstring over et fuldført løb med alle op- og nedturene. Vil jeg gøre det igen? Under løbet var jeg helt sikker på, at det var første og sidste gang. Nu, få dage senere, er jeg knap så sikker. De mange erfaringer må jo skulle bruges på et tidspunkt ;-) Hvis det bliver aktuelt, bliver det på Bornholm i juni 2010, hvor jeg er sikker på, at forplejningen er i top. En ting, der bare skal være i orden! Spørgsmål? Det er løbet i hovedtræk. Der er så mange ting, jeg kunne fortælle, men jeg tror, jeg vil stoppe her. Spørgsmål er velkomne :-)

6 kommentarer:

  1. Takk for dine beskrivelser fra 6 dager. Her er mye interessant å lære for andre som bare har vært gjennom ett døgn. Har ikke planlagt eller tenkt på å løpe så mange dager. Likevel er det noe som frister med å prøve. Vi får se. Dine erfaringer kan du nok gjøre nytte av i et senere arrangement, enten det er 6 dager eller kortere.

    SvarSlet
  2. Hej May-Britt,
    Tak fordi du deler din løbeoplevelser med os. Det har været utrolig spændende at følge dine forberedelser og tanker op til løbet, og at få dine meldinger og følge med i dine tider på nettet under løbet.
    Noget jeg har tænkt på og som jeg har lyst til at spørge om er følgende: Tænker du nogensinde på hvad meningen er? Føler du ikke af og til at det er meningsløst? Og hvad gør du for at vende negative tanker til noget positivt? Jeg har jo slet ikke de erfaringer du har, men under nogle maratonløb, har jeg tænkt på - hvorfor jeg gjorde det? Det skete jo når jeg blev træt. Jeg har derfor tænkt om det ikke må være vildt hårdt fysisk og mentalt at løbe rundt og rundt på samme stræk så længe? Håber ikke spørgsmålet går for tæt på?

    Venlig hilsen
    Karina

    SvarSlet
  3. Hej May-Britt,
    tak for din beretning - og for at sikre vikar, mens du løb, så vi kunne følge med i mere end, hvordan kilometerne blev flere og flere...

    Jeg vil spørge, om du kunne lokkes til at skrive lidt om mad og energiindtag? Du nævner mad fra restauranten og lagkager. Men de fleste løber jo ikke supergodt på fuld mave. Spiser I hele portioner eller går I og småspiser lidt hele tiden?

    Derudover vil jeg gerne høre om, hvordan dagene efter har været - blandt andet med søvn. Hvordan reagerer kroppen med træthed og ømhed? Sover man uafbrudt i 20 timer eller ...?

    Bedste hilsner
    Malene

    SvarSlet
  4. Tillykke med resultatet.
    Du skriver at du tog ipren. Er det ikke ufornuftigt at blande sport og ipren? Du må jo tænke over at din krop har været overbelastet i høj grad i løbet af de døgn og derfor ikke nødvendigvis reagerer som når du holder hvile. Der er en øget risiko for blodpropper i forbindelse med indtagelse af ipren især når det tages i forbindelse med dyrkning af sport, så er det ikke at spille hazard med sit liv når du for at få et par ekstra km på kontoen indtager piller?

    Jesper

    SvarSlet
  5. Til Anders: Det er meget individuelt, hvordan man oplever et løb, så dette er bare min historie. Jeg ved ikke, om nogen kan bruge mine erfaringer, men det er dejligt at høre, du finder dem interessante.

    Til Karina og Malene: Jeres spørgsmål kræver et længere svar, så det laver jeg et indlæg om en af de kommende dage.

    Til Jesper: Når man taler om sportsfolk, smertestillende og øget risiko for blodpropper, er der tale om folk med et forbrug over længere tid! Så nej, jeg har absolut intet problem med at have taget Ipren for at få de sidste 20 km ind på kontoen.

    SvarSlet
  6. Hej May-Britt.

    Jeg vil også - som mange andre, sige dig tusinde tak for dine beretninger fra 6 dages løbet. Det har været utroligt facinerende at følge med i og jeg sidder her på afstand og er både stolt og meget rørt over så fantastisk flotte præstationer, så fantastisk stærke og seje mennesker ... en udholdenhed man slet, slet ikke kan sætte sig ind i, når man ikke selv har været der. Jeg har dyb respekt.

    Hvis jeg var dig, ville jeg aldrig mere kunne få hænderne ned. Kæmpe tillykke. Du er så sej!

    Og se'fø'li ta'r du da Bornholm med storm i 2010. :o)

    Mange hilsener

    Henriette

    SvarSlet