søndag den 20. september 2009
På kursus
Det var så kursus nr. 2 i løbetrænerudd.:'Kursus 1' med træningsfysiologi, træningsplanlægning og lidt om kost i forbindelse med løb.
Bl.a. havde vi et gruppearbejde, hvor Jane fra Nakskov (NIM) og jeg lavede et 8 ugers træningsprogram for en gruppe kvinder, der ikke var bange for at få sved på panden, og som ville forbedre deres 5 km tid fra 30 min. til 25 min. Det skulle ske til et kvindeløb, men det jo sådan set ligegyldigt. Jane har lovet, at det skal afprøves i praksis i Nakskov ;-)
Men måske er der en gruppe kvinder mere, der har lyst til at afprøve programmet for os? Så kan i bare sende en mail til mig. Det indebærer 3 ugentlige træningspas med 1 tempotur, 1 x intervaller og en langsom restitutionstur. Alt er med anvist tempo, som forventes overholdt. Der ydes desværre ingen garanti for resultatet :-/
En lille morsom ting: den ene underviser havde min datter i idræt sidste år. Hvor stor er chancen for det, når hun går på gymnasiet i Birkerød, han bor i Kbh., og kurset afholdes i Viby Sjælland, der ligger udenfor Roskilde?
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar