Jeg håber, alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år.
Efter en travl uge pga. familiebesøget havde jeg valgt at slappe af hjemme uden gæster, hvilket skulle vise sig at være en klog beslutning, for den gav mig mulighed for at hjælpe en god ven. Jesper skulle som bekendt rejse fra Colombia til Cuba for at holde 5 dages hvile og derefter løbe videre over Cuba, før han tog videre til USA. Den opmærksomme læser har opdaget, at jeg skriver i datid, for det er slet ikke gået efter planen :-(
Da jeg kom hjem fra nytårsløbet, lå der er en mail fra Jesper. Han var blevet stoppet i lufthavnen i Bogota, fordi han ikke havde en onward ticket, hvilket han skriver, at han ikke havde fået oplyst var nødvendigt for at rejse til Cuba. Hvor fejlen ligger, kan være ligegyldigt, men sagen er, at han stadig er i Bogota og pga. den tabte flybillet nu helt må opgive Cuba. Et land, han i meget høj grad havde glædet sig til at løbe i, så det blev jeg meget ked af at læse. Nu arbejder han på at få en flybillet til Miami senest d. 5. januar og løbe videre derfra over det Nordamerikanske kontinent.
At jeg havde valgt en rolig aften hjemme, betød at vi kunne skrive sammen flere gange i går aftes, hvilket jeg tror betød meget for ham. Man kan godt føle sig meget alene, når alle andre fester, mens en af ens store drømme synker i grus!
Det sætter selvfølgelig også arbejdet med en træningsplan i stå for en kort bemærkning, men det betyder ikke noget lige nu. Det skal vi nok nå!
Hej og godt nytår :)
SvarSletHvor er det dog surt for Jesper.
Jeg er en af dem der gladeligt følger med i hans løbe eventyr, og synes at han er en kæmpe inspiration for alle løbere..
Håber at han kommer godt videre på sit eventyr..
Du må have en fortsat skøn dag
Hilsen Louise