mandag den 16. januar 2012

Jomfruturen

Netop udleveret hos Garmin
Garmins hovedkontor ligger i Allerød, ca. 10 km fra min bopæl, så det var oplagt at løbe hen og hente mit nye test-ur.

Jeg får jævnligt nye løbesko, så det kan ikke længere få min puls op, og jeg er ikke den store gear-freak, så jeg køber ikke alt muligt tingel-tangel, men et nyt løbe-ur?? Det er som juleaften!! 

Min hidtidige beholdning har været i nævnte rækkefølge: Polar 200sd, Garmin Forerunner 305, Polar 800cx, Garmin Forerunner 205, Garmin Forerunner 610 og nu altså Garmin Forerunner 910XT. Altså 2 ure med footpod og 4 ure med GPS, og der er ingen tvivl om, at jeg trives bedst med GPS-urene.

Det er jo så kun blevet til en enkelt tur på 10 km med det nye ur, og jeg kan derfor ikke rigtigt udtale mig om det endnu, andet end det er super lækkert at have om håndledet. Uret vejer det samme som 610, men det føles meget anderledes. Lettere på en eller anden måde. Og jeg elsker, at jeg nu kan læse tallene på skærmen uden problemer. Det skyldes selvfølgelig, at jeg i det daglige bruger både læse og afstandsbriller, men sagtens kan se uden, når jeg løber. Det er bare lidt sløret ;-)

Der skal nok komme meget mere, når jeg har løbet nogle ture med uret. Inden næste tur skal jeg have indstillet uret med mine personlige præferencer. Side 1 ud af 4 mulige er altid de samme 4 felter: gennemsnitsfart, distance, tid og til sidste klokkeslæt, fordi jeg har det med at glemme klokken, når jeg løber. Bare spørg mine børn!!!

2 kommentarer:

  1. Det ur drømmer jeg også om. :) Vil du ikke lave en sammenligning af det og Garmin 610, når du har brugt 910 noget mere? Står lidt og vakler mellem de to modeller.

    SvarSlet