Glæden over udtagelsen til landsholdet, og især at det sker så tidligt, er stor blandt deltagerne. 5 ud af 13 er debutanter. Coachen skal lige have nerverne til at falde til ro efter 5 psykisk belastende døgn, hvorefter vi tager fat på min planlægning mod mesterskaberne.
Du kan nu læse Jespers rapport om de nervepirrende dage fra nytårsaftensdag, hvor han blev afvist i Bogota Lufthavn, til visum/indrejse til USA blev bevilget i går eftermiddags.
Henning Langberg søger stadig forsøgspersoner til projektet om behandling af kroniske smerter i achillessenen. Det er en dyr behandling, hvis man selv skal betale, så det kan godt betale sig at bruge nogle penge på transport, hvis man bor udenfor Københavnsområdet. Kontakt Anders Boesen, hvis du er i tvivl, om du er kandidat til projektet.
Jeg har haft kontakt til Garmin vedr. min pulsmåler med softstrap, og jeg har fået tilsendt en ny. Jeg håber, at 3. gang er lykkens gang, og at jeg kan løbe uden en puls i området 230-240, når min maxpuls kun er 187!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar