Vinderne

Jeg har altid været fascineret af vindermentalitet. Hvad gør at nogle mennesker kan hive noget ekstra op af posen, når man tydeligt kan se, at de kører på tro, håb og de allersidste ressourcer?

Finalen i Australian Open mellem Novak Djokovic og Rafael Nadal blev 6 timers kamp i ren overlevelse. Især 5. sæt blev en times studie i 2 elitesportsfolk i grænselandet mellem at holde mentalt fokus og lade kroppen arbejde længe efter 'lukketid'. Efter kampen kunne de næsten ikke stå på benene under præmieceremonien (Nadal satte sig ovenikøbet på netkanten), og lykkeligvis fandt arr. 2 stole frem efter 4-5 min., for ellers tror jeg, at en af de to var faldet om! Tomme blikke både hos vinderen og taberen. En mindeværdig kamp, der havde fortjent to vindere.

Håndboldherrerne er et andet eksempel. Manden bag holdet er succestræneren Ulrik Wilbek, der har skrevet en - i mine øjne - glimrende bog 'Tro på dig selv' om, hvordan han får det bedste frem i spillerne med udgangspunkt i svagheder og styrker.

Der er jo også udgivet flere personlige bøger på triathlon-fronten i den senere tid: Torbjørn Sindballe, Rasmus Henning og min foretrukne Chris McCormacks 'I´m Here to WIN'. Alle bøger, der giver et indblik i, hvad der driver vinderne.

Djokovic efter sejren i Australian Open 2012

Jeg kender ikke svaret, men jeg bliver til stadighed imponeret, begejstret og revet med af stemningen. Især når vinderne overgår sig selv, og efterfølgende lader ur-mennesket tage over for at lade sejrsbrølet lyde. Når de bliver så glade, at det er den eneste måde, glæden kan komme ud på!

Vi er mange, der aldrig kommer i nærheden af den slags storhed, men derfor kan vi heldigvis godt opleve samme følelse af succes. Det er snart 2 år siden, jeg ramte 'Dagen' til Hamborg Marathon og løb en tid, jeg aldrig havde troet, jeg ville komme i nærheden af. Den dag følte jeg mig som en europamester, og jeg havde medaljen om halsen, der beviste det ;-)