Det er i dag, at coachen flyver fra Bogota til Miami. Som jeg tidl. har omtalt, har det trukket lidt ud med at få kigget på et træningsprogram mod VM pga. de mange problemer med indrejse, men nu er han både fysisk og endnu vigtigere mentalt klar til at gå i gang.
Proceduren er, at jeg sender et oplæg, som han kommenterer, og så laves den endelig plan. Jeg har mailet et forslag til, hvordan vi bruger planen, der strækker sig over 8 mdr. Det er ikke muligt at lave så langsigtet en plan i små detaljer, men vi aftaler en løbskalender og bygger træningen op omkring dem. Kalenderen skal selvfølgelig afspejle en progression frem mod 24 timers løb. Forslaget omtalte jeg for et par dage siden, så det har I set. Nu venter jeg bare på dommen..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar