mandag den 9. januar 2012

Morgentræning

Jeg har før henvist til coachingfirmaet Multitesta. I dag bringer de en artikel om morgentræning, hvilket er interessant for en udpræget eftermiddagsløber som mig. I særligt tunge træningsperioder løber jeg dog også om morgenen, nemlig når jeg løber til og fra arbejde. Det skal I nok høre mere om, når det bliver aktuelt i løbet af foråret. En lille (positiv) advarsel: hver artikel linker til andre artikler, og inden man får set sig om, hænger man på lang tids interessant læsning.

Coachen er vel ankommet til Miami og er klar til at forsætte World Run i morgen. Der er lige nogle ting, der skal på plads, bl.a. omkring forsyningsbil, da hans ankomst pludselig blev 1 måned tidligere end forventet pga. den manglede tur over Cuba. Derfor lader tilbagemeldingen på mit træningsforslag også vente på sig.

Dagens tur blev noget overraskende løbet i snevejr! Birkerød har knapt fået 3 snefnug denne vinter, og i formiddags havde jeg hørt en vejrudsigt, der lovede 6-8 grader, så jeg kiggede en ekstra gang, da sneen dalede stille ned over middag. Jeg fik derfor fornøjelsen af at løbe 1½ timer i snevejr, men det er altså ikke helt så charmerende, når det ikke bliver liggende.

2 kommentarer:

  1. Spændene artikel - især for en morgenløber, som mig ;)

    Det var vel knap sne - mere slud .. ihvertefald da jeg stak snuden udenfor, i Allerød, ved 14 tiden :)

    SvarSlet
  2. Ja, du har nok ret. Det var mest slud, men det begyndte nu som sne, da jeg løb hjemmefra kl. 13.30 :-)

    SvarSlet