mandag den 2. januar 2012

Det falske forår

Jeg tog hul på Løbeåret 2012 i går med 20 km, så i dag stod der 10 km roligt løb på programmet. Det er stadig meget mildt i vejret, og jeg så buske med friske skud og hørte en koloni af mejser fløjte om kap. Det kaldes populært et 'falsk forår', men det er ægte nok for mig, og selv om det er temmelig gråt og trist, så nyder jeg at kunne træne uden risiko for at falde på bagdelen. Uge 19 er trods alt ikke ret langt væk!!

Efter et par uger uden træning i fitnesscentret (jeg skal spare jer for undskyldningerne) begynder jeg i aften på mave/ryg-holdet igen, og herefter satser jeg på 1 x mave/ryg samt 2 x pilates om ugen. Desværre er der kun det ene hold i mave/ryg, ellers havde jeg taget det 2 x uglt.

Fra på lørdag kan der løbes Parkrun i Hillerød  hver lørdag kl. 09 på grusstier tæt ved Hillerød Station. Distance: 5 km. Pris: gratis. Det kræver kun, at du registrerer dig og medbringer en stregkode.
Kan du ikke selv løbe, har du måske lyst til at bruge en times tid på at være hjælper?
Desværre ligger løbet samtidigt med mit ene hold i Pilates, men jeg regner med at deltage et par gange for at teste formen på 5 km.

Troede du, at jog-strap var en joke? Så se her :-D
Fotoet er fra Spartas hjemmeside og taget i forbindelse med Nytårsløbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar