Så fik jeg alligevel glæde af de ekstra jule-kg, jeg har raget til mig. Måden, det skete på, kunne jeg dog godt have undværet. I går eftermiddags cyklede jeg mod stationen for at møde min datter. I et lyskryds, hvor jeg skulle svinge til højre, skred cyklen pludselig væk under mig pga. islaget. BUMP! Så lå jeg dér på jorden. Væltede ned på ryggen og skulderen og ud på kørebanen. Heldigvis var der ingen bil på vej ud i krydset, for så kunne det være gået grueligt galt. Nu endte jeg bare med en temmelig øm bagdel, lænd og skulder. Den dårlige skulder, but who cares? Jeg kom på benene, slap med skrækken og havde en god tur.
Jeg er stadig lidt øm i dag, især over lænden som i forvejen ikke er i alt for god stand pt. Det skal nu ikke forhindre en løbetur i snevejret. Snerydningen er ikke det mest belastende på Rudersdal kommunes budget, for de kører vist slet ikke i weekenden! Jeg fik mine speedcross på og løb afsted i roligt tempo. Det er umuligt at få tempo på, men det betyder faktisk heller ingen ting. Lad være med at måle hvor mange km, du løber. Brug i stedet for din løbetid som indikator. Min tid i sneen blev 1.15, og da jeg nu var ude i vejret, benyttede jeg lejligheden til at løbe forbi Netto, da kaffebeholdningen var faretruende lav. Det går jo slet ikke, når vi skal gennem en nervepirrende semifinale i eftermiddag!
Der er nok ikke mange, der synes, at det er vildt fedt med sne, is og kulde hver dag, men der er én ting, jeg har hæftet mig ved, som er blevet bedre: man hilser mere på hinanden :-)
Den løftede hånd som "tak for at du gav plads til mig", så vi alle kommer sikkert frem, ligegyldigt om vi er gående, løbende, cyklende eller i den varme bil. Det lille smil, der signalerer 'ja, det er vinter, men det går jo egentligt meget godt, når bare vi hjælper hinanden'.
Turens mest positive oplevelse var, da jeg på 100 meters afstand så en ung fyr løbe over vejen. Hængebukser og hættetrøjen godt op om ørerne. Sådan lidt fanatisk fodboldtilhænger-stil. Han strøg hen mod en ældre, lidt gangbesværet dame, der kom gående med to halvttunge indkøbsposer. Og hvad sker der så? Han tager hendes to poser og slår følge med hende! Da jeg passerede dem, lød det ikke til, at de kendte hinanden. De har måske set hinanden i nabolaget, men det var vist alt. Unge mand - du er dagens anonyme helt :-)
Det er ved at være tid til dagens første håndboldkamp, så jeg smutter igen. Jeg skal lige nå at sætte vand over til den nyindkøbte kaffe først.
Heja Danmark!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar