onsdag den 22. december 2010

Klubskifte?


Det er hamrende koldt, men også vidunderligt smukt.
Jeg elsker udsigten fra min altan.
 
Før jeg begyndte at løbe ultraløb, var jeg ikke medlem af nogen klub. Jeg har altid trænet alene, og jeg har egentligt ikke noget behov for en klub. Men hvis man vil deltage i DM, som afholdes under Dansk Atletik Forbund, skal man være medlem af en klub under DAF. Det betød, at da jeg tilmeldte mig DM 24 timer i 2008, meldte jeg mig samtidigt ind i Birkerøddernes Løbeklub.

I den forbindelse skrev jeg til klubbens daværende formand, om man fra klubbens side støttede op om medlemmer, der deltog i mesterskaber for klubben. Det gjorde man ikke! Jeg meldte mig ind alligevel, men endte faktisk med at stille op for Dansk Ultraløber Klub, der blev dannet umiddelbart efter. Jeg er ikke længere medlem af DULK, men har beholdt medlemsskabet af B.L. Dvs. indtil nu...

I 2011 deltager jeg i to mesterskaber, og jeg foretrækker at repræsentere en klub, der interesserer sig for og støtter op om klubmedlemmer, der vil prøve kræfter med landets bedste. Jeg har fået navnet på en klub i nærområdet, der kan være relevant, så jeg har taget kontakt til dem for at høre, hvordan de stiller sig til ultraløb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar