mandag den 2. august 2010

Det der med tal...

Det er lidt morsomt, hvor stor betydning de 'rigtige' tal har for mig. F.eks. når jeg løber marathon, så opfatter jeg 'kun 12 km tilbage' som positivt, mens tanken om '1 times løb tilbage' virker negativt, og vi taler jo reelt om den samme distance, der mangler at blive tilbagelagt.

Lige nu mangler jeg 6 ugers optrapning + 2 ugers nedtrapning før 24 timers løbet i Schweiz. Det lyder jo overkommeligt, men så skal jeg ikke tænke på, at det er det samme som 800-900 km´s træning, før det går løs! Så bliver jeg træt...

Når det så går løs til selve løbet, deler jeg det som regel op i 4 x 6 timer. Det lyder fuldstændigt uoverskueligt at løbe i 24 timer!! Under mange 24t. løb ændrer man løberetning hver 6.time for at aflaste knæ og hofter, og for mig betyder det meget mentalt hver gang, vi vender.

Under konkurrence er det vigtigt med positive tanker, og det er noget, man kan øve sig på under træning. Find ud af hvilke tanker, der får dig ovenpå og hvilke, der 'nedbryder' dig, så du kan vende dem, hvis de dukker op, når det virkelig gælder!

Nu vil jeg nuppe 10 km morgentur. Så er der kun ca. 890 km tilbage!

2 kommentarer:

  1. Jeg synes det er imponerende at du kan komme hjem, drikke og så løbe ud igen. Det kræver virkelig selvdiciplin!

    Jeg ville ikke være i stand til at løbe ud igen - tror jeg da i hvertfald ikke. Det er et af dilemmaerne med at løbe med mine piger, de kan jo kun løbe et par kilometer i bedste fald (med gåpauser)- men det kunne selvfølgelig anses for opvarmning.

    Men det er rigtigt, tallene er meget betydningsfulde og kan bruges på mange måder til opmuntring.

    SvarSlet
  2. Haha - i dette tilfælde hed selvdiciplinen Jesper!
    Men det var nu ikke noget problem at komme i gang igen efter ca. 10 min. pause. Det var aftalt på forhånd, og så synes jeg ikke, det er noget problem mentalt, som nok er den største hurdle for de fleste.

    Dine piger kan du bruge som opvarmning eller afjogning, alt efter temperament. Det er da en dejlig måde at få dem aktive på :-)

    SvarSlet