tirsdag den 3. august 2010

Når man bare ikke kan lade være

Jeg havde lovet mig selv at glemme alt om sæsonen 2011 til efter løbet i Schweiz, og så går der 2 dage, før jeg falder i. En enkelt opdatering på Facebook fra ultraløber Jesper H., om der er nogen, der vil med til TEC - Täby Extreme Challenge 100 miles , og straks er jeg langt væk i drømmerier om svenske skove. 

Lidt spøger sæsonen nu alligevel, men det er fordi, den er på kraftig koalitionskurs med en anden vigtig begivenhed. Det viser sig nemlig, at VM i Brugg ligger i samme uge, som min datter bliver student, og der er translokation fredag morgen med efterfølgende køretur rundt til forældrene. Da jeg nævnte problemet for Jesper, mumlede han noget med ' at hun må kunne forstå...', men der er intet at forstå. Min datters store dag går forud for VM, og det står ikke til diskussion! Turen i næste måned må vise, om det er realistisk at tage et fly fra Kbh. fredag eftermiddag og være klar til start lørdag middag. Det optimale vil ellers være den tidsplan, som jeg bruger denne gang med ankomst til Brugg torsdag eftermiddag og hjemrejse mandag ved middagstid.

En lille update omkring min ryg: det går nogenlunde, og jeg kan sagtens løbe uden problemer med den, men det viste jeg sådan set godt på forhånd fra den tid, hvor jeg løb med en diskusprolaps i lænden. Det er et større problem, at jeg stadig mærker noget til højre baglår, der ikke havde godt at de sidste 10 km på natturen, hvor ryggen sendte signaler ud i benet. Da jeg havde diskusprolaps, gik generne også ud i højre ben. Det har noget at gøre med, hvor prolapsen sidder i lænden. Så foreløbig må jeg droppe mine planer om 2 træningspas om dagen (til/fra arbejde) for at få længst mulig restitutionstid.

Planen for ugen bliver at nå det aftalte antal km (mængdetræning) uden at løbe tempo og intervaller. Gennem min tid som ultraløber har jeg oparbejdet en rigtig god fornemmelse for min krop, og jeg er god til at aflæse dens signaler. Derfor tør jeg stadig træne mange km, men det er bestemt noget, der kræver ærlighed overfor mig selv, så jeg øjeblikkeligt responderer på ændringer i smerterne, restitutionstiden eller bevægeligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar