torsdag den 5. august 2010

Baglåret er OK

Det var med lidt betænkelighed, at jeg løb på arbejde. Ville baglåret holde til 2 træningspas med 8 timers pause? Planen var jo at nøjes med 1 pas om dagen i denne uge.

Men der var såmænd ikke den store grund til bekymring. Efter 8,5 km vendte smerten pludselig tilbage, men det var åbenbart for at tage afsked, for det varede kun 2-3 min, og derefter vendte den aldrig tilbage. Heller ikke under turen hjem til morgen.

Morgenløb! Avdrrr! Det bliver aldrig mig! Jeg føler mig tung, træt og totalt uden fart. Men hvad gør det, når uret viser, at jeg løb med en km-tid, der var ½ min. hurtigere end i går aftes :-)

4 kommentarer:

  1. Hej May-Britt
    Tror du ikke, at det er følelsen af kroppen og tungheden fra natten, som sidder i den, som vi kan mærke? Os, som ikke er så glade for det der morgenmotionsagtige. ;-D Jeg har et par gange oplevet det samme som dig; at tiden egentlig ser fin ud i forhold til eft-middags- og aftenløb. Mystisk! Men det er immerwech sværere at tage sig sammen, når kroppen råber NO-GO. :-D
    Ellers er du til stadig inspiration med dine lange og mange træningsture. På bens eller på cykel.
    Mange hilsener
    Katrine

    SvarSlet
  2. Det var godt at låret er i orden! Utroligt som man nogen gange kan løbe smerter væk!

    Nej morgenløb, det vil jeg også helst være fri for, jeg skal altså have lov at få morgenmad først. Det har jeg vænnet mig til efter at jeg begyndte at løbe længere, så jeg er sulten lige når jeg vågner - og så kan jeg ikke finde ud af at organiseret løb/spisning.

    Jeg kan ikke forestille mig at løbe intervaller kl 06:30 feks......

    SvarSlet
  3. @ Katrine: Jeg tror, du har fat i noget af det rigtige. Kroppen er slet ikke oppe i omdrejninger endnu kl.07 :-]

    @ Kirsten: Jeg beklager, hvis jeg har udtrykt mig forkert. Jeg mener ikke, man kan løbe smerter væk! Jeg valgte at nøjes med cykelturen om tirsdagen, og jeg gav derved baglåret mere tid til ordentligt restitution.
    Det er mit grundlæggende holdning, at skadesindikationer (som mit baglår) og reelle skader skal behandles med stor forsigtighed og omtanke. At ignorere kroppens signaler i håb om, at det går over af sig selv, er efter min mening at skyde sig selv i de fødder, man skal løbe på. Jeg håber ikke, jeg lyder streng, men det er vigtigt for mig at gøre det meget klart.

    SvarSlet
  4. Nej du lyder ikke streng og du har fuldstændig ret.

    Jeg tænkte ikke så meget på mere seriøse skader, men mere på de der små ondt her og der som kan komme i begyndelsen af et løb, og som forsvinder når kroppen er varmet op.

    Jeg er helt enig i at man ikke skal ignorere kroppens signaler og altid tage dem alvorligt - før de bliver det! :-)

    SvarSlet