onsdag den 18. august 2010

Musik må der til


Jeg løber rigtig mange af mine ture med musik. Musik gør mig glad, og i kombination med løb gør det mig sommetider høj.

Jeg var lykkelig, da jeg læste, at Ipod nano har en batterilevetid på 24 timer, for jeg vil have en maskine, der som min. kan række til et 24 timers løb, også selv om jeg endnu aldrig har hørt musik alle 24 timer.

Jeg fik min ipod i onsdags, og det tog ikke lang tid at konstatere, at batterilevetiden langt fra er 24 timer. Den er nok nærmere 12-14 timer! Ihvertfald var mit batteri mere end halvt brugt efter 6 timers brug. Sådan noget gør mig gal!! Så jeg kontaktede Apple Support, og ved i, hvordan man får en ipod til at række i op til 24 timer: man rører overhovedet ikke sin ipod, for hver gang man aktiverer skærmen bruger den ekstra strøm, men værst af alt: man skal også høre på helt lavt lydstyrke! What??? Nixen bixen - ikke hos mig! Så har jeg mere glæde af min elskede Creative Zen nano plus, der bruger et AAA-batteri, og som har virket upåklageligt. Modellen er desværre udgået, så nu krydser jeg fingre for, at den ikke svigter mig pga. den kortvarige utroskab :-]

Heldigvis tager Apple varer retur indenfor 14 dage, også selv om de har været brugt, så jeg får pengene retur. Servicen kan jeg bestemt ikke klage over.

Til gengæld vil jeg klage over vejret! Regn i uanede mængder - hvad sker der? Jeg ved efterhånden ikke, hvor jeg skal løbe, for byen står nærmest under vand. Bor jeg måske i Venedig? Kæmpe vandpytter og oversvømmede viadukter. Hvad blev der af det alm. kedelige, middelmådige danske sommervejr?

Et sted, der ikke er oversvømmet, er min krop. Jeg drikker og drikker, og alligevel fortæller kroppen mig, at jeg drikker for lidt. 2 x 40 min cykling + et par timers løb dagligt kræver mere væske, end jeg kan hælde indenbords. Fordelen, men også lidt ulempen, ved at være i god form er, at min krop temperatur-regulerer, bare jeg tænker på at tage løbeskoene på. Jeg begynder at svede nærmest øjeblikkeligt, og en rolig tur på 5 km gør mig gennemblødt. Effektiv krop må man sige, og ikke videre anvendeligt under et 24 timers løb, hvor der skal holdes på væske og salte!

Bortset fra disse småklager har jeg det godt. Det er næsten ½ år siden, jeg under stor virak flyttede ind i min nye lejlighed, og jeg er simpelthen så glad for den. Om 5 uger skal jeg holde de sidste 2 uger af min sommerferie, og så skal jeg til Schweiz. Det bliver alletiders :-)

5 kommentarer:

  1. Hej
    Tak for anmeldelsen af din ipod, havde nemlig overvejet at købe en. Men det er hermed aflyst:-)

    SvarSlet
  2. Der er ingen tvivl om, at en ipod er en lækker lille sag, og den vil helt sikkert dække de flestes behov. Men hvis man skal bruge den i langvarige konk. og ikke har mulighed for genopladning, skal man i hvert fald vide, at batterilevetiden ikke er 24 timer. Der er bare ikke ret mange mp3, der kører på AAA-batterier.

    Jeg ville ønske, jeg kunne opdrive en Creative mere, men de er simpelthen væk fra markedet. Den kostede kun 3-400 kr., og den har holdt til mange timers musik i gennemblødt løbetøj (den ligger altid i den lille lomme i mine tights), så den er meget robust.

    SvarSlet
  3. Har fuldstændig samme oplevelse med Creative Nano - selv om det lille plastikdække på displayet er røget en tur har den fungeret upåklageligt i ÅREVIS - selvom den også hos mig ligger den i diverse sveddryppende lommer! Og så er den nem at betjene mens man løber. Har også (desværre) erfaret, at den ikke er på markedet længere, så jeg håber at den holder LÆNGE endnu..............

    SvarSlet
  4. Hej Lene
    Jeg har også lidt problemer med det lille låg, men endnu er det lykkedes at bevare det. Det er vist også det dårligste, man kan sige om den lille vindundermaskine :-)

    SvarSlet
  5. Hej May-Britt

    Jeg har løst problemet med batterilevetid ved at investere i hele 3 MP3-afspillere - ingen af dem fra Apple. Da jeg var til 6-dages løb, havde jeg ikke mulighed for at oplade afspillerne, hvorfor jeg købte et par ekstra, så jeg nu har to forskellige Zen fra Creative og super-lille en fra Philips (hedder vistnok GoGear).

    Den ældste af dem, en Creative Zen V, havde jeg kørende uafbrudt i ca. 15 timer til 100 Miles løbet på Mors sidste år (fra 60 km. til mål), uden at den løb tør for strøm, men jeg rører næsten heller ikke ved den, og tager blot høretelefonerne ud af ørene, når jeg ikke vil høre musik mere. De to andre har på samme måde også kørt minimum 12 timer uden batteriproblemer.

    Held og lykke i Vodskov og til 24-timers løbet.

    Jørgen

    SvarSlet