onsdag den 11. august 2010

Hvor det hele begyndte - en fotomontage

Historien, om hvordan jeg begyndte at løbe, er blevet fortalt flere gange, men nu kommer der også billeder fra 'gerningsstederne'. Jeg skal jo teste min nye mobils kamera ;-)


'Nonnesøen' (fordi den ligger ved et katolsk kloster/plejehjem) er identisk med Min park. Den lille sø med en sti på 500 meter rundt. For 5½ år siden kæmpede jeg mig i nærmest grotesk dårlig form rundt om søen, og jeg magtede ikke 2 omgange uden at måtte gå! Det var dengang...


I dag bruger jeg parken til lange intervaller og terapi. Der er her, jeg føler mig allermest hjemme, og det er her, jeg løber rundt, når tingene ser allermest sorte ud. Mit 'kloster'

Søen fra den anden side

Da jeg endelig kunne løbe 4-5 omgange, udvidede jeg ruten til også at omfatte 'komarken'. Jeg ved ikke, hvad det lille stykke jord faktisk hedder, men der har altid været køer her - nærmest i folks baghaver - så fra børnene var små, har stedet aldrig heddet andet end 'komarken'.


Det krævede mod at udvide med ruten, for der er 1 km rundt. Puha - det var laaangt dengang! Ofte var (og er) køerne de eneste, jeg møder, når jeg træner her.

Rundt om komarken

Efter et par måneder gik det vildt for sig, og jeg løb over golfbanen. Her løber jeg stadig, og jeg må efterhånden være et velkendt syn blandt spillerne i Furesøens golfklub.

Golfbanen

Her kan man se, hvor jeg bor: Den bagerste høje bygning.

Golfspillerne øver udslag

Der er noget særligt ved at løbe gennem alléer, hvor træernes kroner lukker sig over én. Min allé er kun få hundrede meter, men den bliver ofte inkluderet i dagens tur, fordi jeg er vild med alléer :-)

4 kommentarer:

  1. Tak for dejlig billedreportage. Det er en smuk rute, må også være fedt at have et godt sted for intervaltræning, som du jo elsker ;)

    Det lyder som om løbeglæden er tilbage!?

    Nogengange er man måske bare så træt, at man ikke orker. Jeg tror, de tre fridage var godt givet ud.

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Det var dog et fantastisk område du løber i, og flotte billeder må jeg sige. - Den er da ikke helt tosset din nye mobil :-)

    SvarSlet
  3. Så flotte billeder fra "din" rute. Det er da et super kamera, du har fået i den nye mobil. Man skal jo aldrig gå ned på grejet. ;-D
    Jeg tænker også ofte tilbage på de første ture, da jeg begyndte at løbe i denne omgang. Vi taler ground zero og at møde muren efter 3½ minut. :-D Men det er heldigvis blevet bedre...
    Kh Katrine

    SvarSlet
  4. Hvor er der bare smukt og hvor er man heldig at men kan opleve de syn fordi man kan løbe!!

    Godt klaret med mobilen, jeg har kun lige lært at oploade fra computeren, men du inspirerer mig til at prøve at lære at bruge min mobil til foto.

    Ja, den første rute...... Den er opvarmning i dag.

    Vi er et priviligerede :-)

    SvarSlet