Godt nytår



Vejene blev farbare, så vi kunne stille op til Social-halvmarathon kl. 10.45 i gruppen, der løb på 2.15. Anders, Lars og jeg var ikke de eneste, der havde skiftet distance. Bl.a. mødte jeg Lars Bergelius og Henriette Lisse. Hvis jeg havde vist, hvad der ventede i Amager Strandpark, var jeg blevet hjemme!

Der var god stemning i gruppen under hele turen, der blev afkortet til 20,5 km pga. forholdene. I begyndelsen gik det fint. Lidt glat, men til at løbe på.

Efter 8-9 km oplevede vi hvor galt, det kan gå, og hvorfor man skal have respekt for vejrmeldingerne om isslag. En skraldebil med alt for høj fart kom i slinger, og den var på vej direkte mod os! Folk sprang ind til siden, og skraldebilen fik skubbet en personbil over i sneen i den anden vejbane! Heldigvis kom der ingen modkørende, så den unge mand i bilen slap med skrækken, men det kunne jo være gået grueligt galt, hvis skraldebilen var væltet, både for bilisten og for os løbere. Den oplevelse sad lige under huden på resten af turen.

Ude på Amager Strandpark var der spejlblankt! Respekt til marathonløberne, der skulle igennem de 3 km på glatis 2 gange. 1 gang var mere end rigeligt til mig. Skadesrisikoen er alt for høj til den slags underlag, og havde jeg vist det på forhånd, havde jeg ikke løbet. Efter det sidste depot for enden af Strandparken blev ruten ændret lidt, og dermed blev ruten lidt for kort. Who cares?

I mål ventede champagne og kransekage. Marathonløberne var desværre ikke kommet i mål, da vi kørte 20 min. senere, så dem fik jeg ikke ønsket godt nytår :-(

Jeg vil ønske alle læsere et godt nytår. Tak for alle jeres hilsner og gode spørgsmål igennem året. Keep them coming :-)

GODT NYTÅR

Morgenmelding

Spejlblanke veje har sat en stopper for deltagelse i årets Socialmarathon. Der er trods alt ingen grund til at sætte livet på spil for et løb! Hvis vejsituationen bliver bedre i løbet af et par timer, tager vi afsted til halvmarathon kl. 11.

Klubskifte

Jeg har valgt at melde mig ind i SNIK atletik Søllerød-Nærum Idræts Klub ligger i den anden ende af Rudersdal kommune, så selv om jeg ikke repræsenterer Birkerød, stiller jeg stadig op for en klub i min kommune. SNIK er kendt for to løb: Griseløbet og B.T. Halvmarathon Min tøjsponsor er i øvrigt også sponsor for sidstnævnte løb, men det har ikke haft indflydelse på valget.

Der afholdes nogle spændende foredrag i klubregi, og i perioden januar til maj 2011 vil der være et træningsseminar med verdensmesteren i militær femkamp Brian Dåsbjerg, der er ansat på Danish sports academy som personlig træningsvejleder.

Klubben støtter medlemmer, der stiller op i mesterskaber under DAF, hvilket var udgangspunktet for min søgning, og kombineret med klubbens øvrige aktiviteter var det en let valg.

Status for 2010

Morgendagens blog er nærmest forudbestemt til at handle om Socialmarathon, så jeg gør status for løbeåret 2010 allerede i dag. Der har været suveræne oplevelser, godkendte oplevelser, lærerige oplevelser og en enkelt nedtur.

Nedturen er naturligvis, at jeg måtte udgå af 24 timers løbet i Brugg med en skulderskade efter en rigtig god træningsperiode. Der er intet positivt at hente fra den oplevelse, så den ryger bare i glemmebogen.

De lærerige oplevelser er dem, hvor det ikke går som planlagt/håbet, men hvor jeg alligevel henter erfaring til fremtidige løb. Til nogles overraskelse hører GUCR til i denne kategori. Det har krævet meget bearbejdelse at få dette løb opfattet som en positiv begivenhed. Selvfølgelig er det godkendt at fuldføre et løb, hvor halvdelen af feltet udgår, men det var langt fra den tid, jeg havde håbet på. Det lærerige ligger i, at jeg var i konkurrence i 42 timer uden søvn samt det mentale i at fuldføre trods en knæskade og 12 timers gang. Desuden var det mit første løb med rygsæk pga. få depoter, så jeg lærte også en del om, hvad jeg har behov for at have med, og hvad jeg kan lade ligge i centrale depoter til senere afhentning.

De godkendte oplevelser er, at jeg er blevet hurtigere på de korte distancer. Forbedring af tiderne på 5 og 10 km, men stadig uden at være hurtig. Her venter mere træning i det kommende år.

De suveræne oplevelser. Dem, der gør løb til noget helt specielt!
Über alles - Hamburg Marathon! Det var en helt igennem perfekt oplevelse, ikke kun pga. en fantastisk forbedring af både halv- og marathontiden, men fordi løbet bare føltes så cool hele vejen. Når man rider på en bølge...Det kan ikke beskrives, det skal opleves. At ramme dagen er bare det fedeste, der findes!

Men også træningsforløbet frem mod Brugg står meget højt på listen, for det kørte bare, og jeg kunne løbe flere km om ugen end jeg troede, uden at kroppen og hovedet sagde fra. At føle træningen virker, giver en stor tilfredsstillelse, og den tager jeg med mig ind i 2011 mod nye mål.

Hvor mange km er det blevet til i 2010? Som sædvanligt aner jeg det ikke. Tæller ikke den slags. Men et skud er, at jeg har løbet omkring 4000 km. Måske mere. Måske mindre.

Jeg vælger lyset

Julen er altid lidt besværlig, hvis man ser ud fra et træningsmæssigt synspunkt. Der skal prioriteres mange ting på forholdsvis kort tid. Bl.a. har jeg valgt at tage hensyn til, at min søn har været hjemme på 1 uges besøg fra gården i Jylland. Mindre træning, mere hygge. Det ses på vægten...

Nå, pyt med det! Han tager hjem i dag, og så bliver der tid til at løbe julekiloerne af igen - altså når nytåret er overstået ;-)

Ryggen har haft det lidt bedre de sidste par dage. Der er gode dage, og der er dårlige dage. Nogle dage ligner jeg en invalid, og andre dage mærker jeg næsten ingenting, i hvert fald efter min målestok. Jeg ved ikke, om det er pga. ryggen, at benene føltes tunge i dag, men den mere sandsynlige forklaring er, at jeg er ude af form! Nedsat løbemængde pga. skulderen kombineret med den manglede cykeltur til arbejdet i over en måned pga. vejforholdene har sat sine grimme spor.

Alt handler om den rette indstilling, og jeg har bevidst fravalgt at være irriteret på vintervejret. Åh jo, jeg har brokket mig over glatte veje, islag under sneen og dårlig rydning (det brokker jeg mig stadig over), men jeg har arbejdet med min indstilling. Vejret kan jeg ikke gøre noget ved, så nu tager jeg det, som det er!

På den positive side er det usædvanligt smukt med sne og frost. Sneen lyser op modsat, når det er regn, gråt og trist. Jeg bliver i bedre humør af at løbe i lyse omgivelser end i grå toner, så nu vælger jeg at lade kulden, lyset og  den friske luft 'lade batterierne op' både fysisk og mentalt.

I år forsvandt sneen i midten af marts, så vi har måske 10-12 uger tilbage med dette vejr. Det kan man da se en ende på, altså med lidt god vilje ;-)

Bare hold ud! Foråret venter næsten lige om hjørnet...

Ny spændende aftale

For et par uger siden omtalte jeg kompressionstights fra Ideomeo . Da David havde fortalt om deres tights, skrev jeg til firmaet for at høre, om de har erfaringer med løbere. De har en lille smule erfaring med løbere, der gennemførte Berlin Marathon på motionsplan i år, og det er alt. De synes, det lyder spændende med ultraløb, og de vil derfor gerne indgå i et samarbejde.

I næste uge skal jeg mødes med Jan Bølle for at få udleveret korte  og lange  tights samt calf pro  med den rigtige kompression, og så er jeg klar til at starte den målrettede træning frem mod DM.

Jeg glæder mig meget til at teste produkterne. Jeg er ellers lidt skeptisk overfor tights med kompression, men i Colibri tights svarer det til at løbe optapet med kinesiotape. Jeg skal nok holde jer opdateret om effekten gennem de kommende måneder.

Til gengæld ønsker Ideomeo at bruge mig som reference på deres hjemmeside, og da jeg tror, produktet holder, er det intet problem. Husk på at jeg ikke kun har Ideomeos ord for effekten, men også min dygtige fysioterapeut Davids ord, og personlige anbefalinger er noget, jeg tror på!

Det er som at få en forsinket julegave

Den pokkers ryg!

Smerterne i ryggen bliver ved. Lænden gør konstant ondt, og alt hvad der foregår i en foroverbøjet stilling, er næsten umuligt. Det sender jag af smerte gennem ryggen, bare jeg nyser. Generne går ikke ud i benet som for 3 år siden, da jeg fik diagnosen diskusprolaps mellen L4 og L5 med nerverod. Men det ligger lige om hjørnet...

Jeg har derfor taget kontakt til min læge og fået en henvisning til rheumatolog Finn Johannsen , som jeg konsulterede sidste gang. Han har lukket til 3. januar, så når tlf. åbner kl. 09, har han mig i røret. Nu vil jeg vide, hvor galt det er fat!

Jeg ved, at jeg må løbe så længe, at smerterne ikke tager til, og erfaringen har vist mig, at jeg får det godt af at løbe. Derfor går det stille og roligt ude på landevejen. Jeg er nervøs for at glide på den skjulte is eller falde over en sten, der er gemt under sneen.

Jeg stiller stadig op i Socialmarathon på fredag, men hvor hurtigt det kommer til gå, svæver i det uvisse, så må jeg håbe, at der er en barmhjertig samaritaner, der sørger for at få mig med hjem!

Det bekymrer mig ikke at løbe marathon, for i okt. 2007, 2 mdr. før jeg efter mdr.s smerte fik min diagnose, løb jeg 2 marathons med 8 timers hvil imellem uden problemer, selv om jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne sidde på et bilsæde uden at hoppe rundt, og jeg kun sov i 1-1½ time om natten, fordi jeg vågnede pga. smerter.

Jeg løb mig gennem sidste diskusprolaps, og på den baggrund ved jeg rigtig meget om, hvad jeg kan byde min krop. Jeg tager ingen chancer, men endnu har jeg ikke nogen grund til at ændre planer for 2011.

Er vi vikinger eller hva´?

Så er transporten til årets sidste marathon på plads. Der kommer en bil fuld af løbere fra Birkerød: Anders (ok, han bor så i statsministerbyen) og Lars, som jeg før har omtalt i forbindelse med deres deltagelse i triathlon samt Helle og mig. Så nu kommer der ikke et ord mere om besværlig transport til socialmarathon ;-)
Det er iøvrigt Anders og Lars, jeg skal til Berlin Marathon med til september.

Jesper gav udtryk for, at han stadig er lidt ærgerlig over, at jeg ikke bruger 2011 som marathonår, men han respekterer min beslutning. Han er dog lidt i tvivl, om DM 100 km og 24 timer ligger for tæt på hinanden. Jeg har fået 1 (ja, én..) uge til at restituere efter 100 km, ellers kan jeg godt opgive 24 timer! OK coach, let´s talk about that in April...

Det er stadig koldt og glat, men jeg har efterhånden vænnet mig til det. Da det begyndte for en måneds tid siden, tænkte jeg: Ikke nu igen! Ikke en lang vinter til!! Men der kommer et tidspunkt, hvor man trækker på skulderne og tænker, at sådan er det bare, og det bliver åbenbart ikke anderledes. Intet får mig ind på et løbebånd. Vi er vel efterkommere af de seje vikinger :-D



Mht. klubskifte er der ikke noget nyt endnu. Jeg er ved at undersøge forholdene i endnu en klub, der kan være aktuel. Den ligger også i lokalområdet, for selv om jeg meget sjældent deltager i løbetræningen, deltager jeg meget gerne i klubaftner samt fester for at være et ansigt, ikke bare et navn, i klubben.

Årets juletur

Jeg har tidl. fortalt, hvordan jeg mødte Jesper til et løb, og siden dengang har vi hvert år, når han ikke har løbet World Run, løbet en juletur sammen. Jespers forældre bor 6 km fra mig, så det lykkes altid at få en aftale på plads. Denne tur inkluderer naturligvis en udveksling af en mindre julegave :-)

Først afsted på 14 km i sneen, bl.a. gennem en del af Vaserne, så Jesper fik nogle indre billeder med til Sydamerika. Det var, som altid, en rigtig hyggelig tur, og snakken går fra vi starter til vi når målet. Samtalen handlede naturligvis mest om det forestående WR, som genoptages d. 1.1.11., og hvor afrejsen fra Kastrup finder sted om 2 dage. Dermed blev denne tur også den sidste af en lang række fællesture - men kun for en tid. 2 år går hurtigt, og vi holdt forbindelsen vedlige under hele 1. del via sms og mails, så mon ikke også det lader sig gøre under 2. del? Men det er jo stadig lidt vemodigt at tage afsked for lang tid med et menneske, man jævnligt (faktisk ofte) har kontakt med...

Tør du løbe med denne mand? :-D
Urban Ninja...

Min gave til Jesper var en lille bog. Måske er nogle af jer så heldig, at i kender Frisk fisk til inkaen af Klaus Rothstein. En lille bog med 42 essays om at løbe. En bog, der er udsolgt fra forlaget og er totalt umulig at opdrive! Kun med forfatterens hjælp lykkedes det at skaffe et eksemplar, oven i købet signeret, til veje, og den gjorde stor lykke. Pudsigt nok kender Jesper lidt til Klaus, der har undervist på Marie Kruses Skole, da Jesper var elev. Sådan blev det faktisk en lille ring af historie, der smeltede sammen, uden at jeg vidste det.

Eller det troede jeg efter hvad Jesper sagde... for en mail fra Klaus fortæller, at sandheden er, at det er hans bror Mikael, der underviste på skolen. Mon Mr. World Run er ved at blive gammel? ;-)

Julehygge efter turen inkl. julegaveuddeling.

Et knus til farvel med ønsket om en god tur...

Glædelig jul

Det er juleaftensmorgen, og den hylende vind har lagt sig. Landmandssønnen er kommet sikkert hjem fra Grenå, men det var en lang aften for moderen, mens han var ude på de glatte veje!

Nu nyder jeg min morgenkaffe, og så skal jeg ud på en lille løbetur, før sønnen vågner, og datteren ankommer. Vi skal hygge hele dagen. Annette skal bage julesmåkager. Michael skal samle fuglefoderhus til mormor. Jeg skal bare nyde at have begge unger hjemme igen.

I aften samles vi hos min storebror sammen med den øvrige familie over and, flæskesteg og den uundværlige ris alamande. Ikke et ord om overflødelige kg på sådan en dag!

I morgen venter juleløbeturen med Jesper. Det bliver samtidigt til et langt farvel, for om 3 dage går flyet mod Sydamerika. Mere om den tur i morgen...

GLÆDELIG JUL

Klubskifte?



Det er hamrende koldt, men også vidunderligt smukt.
Jeg elsker udsigten fra min altan.

 

Før jeg begyndte at løbe ultraløb, var jeg ikke medlem af nogen klub. Jeg har altid trænet alene, og jeg har egentligt ikke noget behov for en klub. Men hvis man vil deltage i DM, som afholdes under Dansk Atletik Forbund, skal man være medlem af en klub under DAF. Det betød, at da jeg tilmeldte mig DM 24 timer i 2008, meldte jeg mig samtidigt ind i Birkerøddernes Løbeklub.

I den forbindelse skrev jeg til klubbens daværende formand, om man fra klubbens side støttede op om medlemmer, der deltog i mesterskaber for klubben. Det gjorde man ikke! Jeg meldte mig ind alligevel, men endte faktisk med at stille op for Dansk Ultraløber Klub, der blev dannet umiddelbart efter. Jeg er ikke længere medlem af DULK, men har beholdt medlemsskabet af B.L. Dvs. indtil nu...

I 2011 deltager jeg i to mesterskaber, og jeg foretrækker at repræsentere en klub, der interesserer sig for og støtter op om klubmedlemmer, der vil prøve kræfter med landets bedste. Jeg har fået navnet på en klub i nærområdet, der kan være relevant, så jeg har taget kontakt til dem for at høre, hvordan de stiller sig til ultraløb.

Colibri tights

I går omtalte jeg nogle kompressionstights, som David har fortalt mig om. Her kommer en nærmere præsentation, men jeg vil vil skynde mig at sige, at jeg hverken har set eller afprøvet dem - endnu!

Tights forhandles af to kendte håndboldprofiler Lars Jørgensen og Kristian Kjelling. De hedder Ideomeo og er beregnet til at forebygge lyskenskader, men som i kan se, forsætter kompressionen ned af for- og baglår. Det nye i forhold til andre tights er, at kompressionen er inddelt i zoner og med forskelligt tryk. Som i kan se på foto, er der to farver, og funktionen svarer i princippet til de optapeninger, man ofte ser hos sportsfolk.

Den indvendige side af tights.
Desværre følger mand eller sixpack ikke med ;-)

Den udvendige side af tights, der kan bestilles i 4 farver.

Mens jeg venter på pakkeposten

Er der noget mere irriterende end at vente på en anmeldt pakkepost? Vel at mærke anmeldt mellem kl. 8 - 16! Stavnsbundet i 8 timer, hvis jeg er rigtig uheldig, men da det er julegaver, der skal komme, må jeg pænt vente.

Jaaaa, jeg har været til sidste behandling hos David. Seddel på døren til pakkeposten og så afsted i 45 min. Det går rigtig godt fremad med skulderen, så vi afslutter behandlingen for nu. Det er næsten som at få en før-julegave :-)

Det afsluttende besøg gav også 2 gæstebilletter til Nordsjælland Håndbold s kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold i morgen aften. Herrehåndbold!!
Desuden har vi talt en del om en særlig form for kompressionstights for håndboldspillere, som kan være en muligehed som løber. Det skal jeg lige have kigget nærmere på. Det har på flere måder været meget udbytterigt at have David som fys.

En god nyhed er, at Bente Klarlund Pedersen (forfatter til 'Sandheden om sundhed' samt medforfatter til 'Elsk at løbe') i dag er blevet tildelt Rosenkjærprisen 2010 for sin evne til at få os alle til at forstå, hvorfor vi bør dyrke motion. Her er en forsker, der forstår at skrive, så vi alle kan være med. Et stort tillykke med prisen til Bente - og et stort tillykke til os andre, fordi hun er så engageret i den danske folkesundhed.

Bente og Tor holder foredrag i Politikens Hus d. 7.2., hvor jeg har købt billet. De kan også høres i Roskilde d. 17.1.

Så er jeg ganske langsomt ved at blive overtalt til at deltage i Socialmarathon nytårsaftensdag. Der er rigtig mange løbevenner, der skal deltage, og jeg er ved at være lidt træt af spørgsmålet, om jeg ikke skal løbe med. Så er det lettere at sige ja end at komme med en sølle bortforklaring om Spartas nytårsløb på 10 km :-D
Det eneste, der står i vejen, er den lidt besværlige rejse til løbet, fordi det ikke foregår i nærheden af en station, men det må jeg jo se at finde en løsning på.

Julefrokosten? Den gik ganske forrygende. Meget grin, meget snak og lidt øl og snaps ;-)

Søndagens tekst

I dag skal i slippe med et kort indlæg. Ofte bliver mine skriverier alt for lange, og det er der vel ingen, der har tid til at læse i øjeblikket?

Det er 3. søndag i måneden, og det betyder Allerød serieløb, men bare ikke for mig. Jeg har valgt at blive hjemme pga. lænden, der stadig kan mærke fredagens tæsk. Jeg valgte at være en kylling og løbe 10 km på de forholdvise ryddede stisystemer i Farum i stedet for de små skovstier i Tokkekøb Hegn med trærødder og islag gemt under den dybe sne. Vi løb under lignende forhold sidste vinter, og det er ualmindeligt flot, når man løber under træerne, der er dækket af sne. Der er heldigvis et nyt løb i januar...

Turen burde have været 5-10 km længere, men jeg løb tør for tid. Sov alt for længe - juleferiens velsignelse :-)

Jeg skal nemlig til hovedstaden for at møde 3 kvinder (Helle Høstrup, Henriette Lisse og Tracy Høeg), som jeg har mødt gennem løb. Helle har jeg mødt ved flere lejligheder, mens det kun er blevet til forholdvis korte samtaler med de to andre. Det bliver derfor hyggeligt at tilbringe nogle timer sammen over en god frokost. En ting er helt sikkert - vi løber ikke tør for samtaleemner, for man kan tale i timevis om at løbe, men mon ikke der også kommer andre emner op? Efter frokosten skal vi i Holmens Kirke for at høre Händels Messias. Så begynder julen ligesom for alvor...

Lige et tilbageblik på marathontræning.

Under den meget lange og lidt opslidende debat på Dourun fik jeg svar på et interessant spørgsmål: hvor lang bør den længste tur være, når man træner specifikt mod marathon? I ved, at coachen sagde 2-2½ timer.

En løber med profilnavnet Devilrunner (der fremgår ikke noget alm. navn), der har en PR på 2.29.12, skrev bla. følgende: "For nogle år tilbage, praktiserede vi lange træningsture på marathon distancen (japansk træning) stortset hver weekend, hvilket vi gjorde i ca 2½ år, undtagen ugerne op mod konkurrencerne. Det er over 100 ture af denne art."

Jeg greb chancen og spurgte: "hvorfor gik i væk fra de lange ture? Hvor lang er jeres længste træningstur nu? Er du blevet hurtigere siden, i omlagde træningen?"

Svar: "Maybritt: I dag træner vi max 2 timer! Det er mere baseret på forskningsresultater... Så det må være smag og behag om man vil løbe langt hver weekend eller ej. Jeg har forbedret mig 5 min efter det nye system med max 2 timer, og det er meget på mit niveau."

Pokkers! Jeg hader, når coachen har ret ;-)

Og nu blev indlægget alligevel alt for langt :-/

Min velpolstrede bagdel og turen efter kaffe

Så fik jeg alligevel glæde af de ekstra jule-kg, jeg har raget til mig. Måden, det skete på, kunne jeg dog godt have undværet. I går eftermiddags cyklede jeg mod stationen for at møde min datter. I et lyskryds, hvor jeg skulle svinge til højre, skred cyklen pludselig væk under mig pga. islaget. BUMP! Så lå jeg dér på jorden. Væltede ned på ryggen og skulderen og ud på kørebanen. Heldigvis var der ingen bil på vej ud i krydset, for så kunne det være gået grueligt galt. Nu endte jeg bare med en temmelig øm bagdel, lænd og skulder. Den dårlige skulder, but who cares? Jeg kom på benene, slap med skrækken og havde en god tur.

Jeg er stadig lidt øm i dag, især over lænden som i forvejen ikke er i alt for god stand pt. Det skal nu ikke forhindre en løbetur i snevejret. Snerydningen er ikke det mest belastende på Rudersdal kommunes budget, for de kører vist slet ikke i weekenden! Jeg fik mine speedcross på og løb afsted i roligt tempo. Det er umuligt at få tempo på, men det betyder faktisk heller ingen ting. Lad være med at måle hvor mange km, du løber. Brug i stedet for din løbetid som indikator. Min tid i sneen blev 1.15, og da jeg nu var ude i vejret, benyttede jeg lejligheden til at løbe forbi Netto, da kaffebeholdningen var faretruende lav. Det går jo slet ikke, når vi skal gennem en nervepirrende semifinale i eftermiddag!

Der er nok ikke mange, der synes, at det er vildt fedt med sne, is og kulde hver dag, men der er én ting, jeg har hæftet mig ved, som er blevet bedre: man hilser mere på hinanden :-)
Den løftede hånd som "tak for at du gav plads til mig", så vi alle kommer sikkert frem, ligegyldigt om vi er gående, løbende, cyklende eller i den varme bil. Det lille smil, der signalerer 'ja, det er vinter, men det går jo egentligt meget godt, når bare vi hjælper hinanden'.

Turens mest positive oplevelse var, da jeg på 100 meters afstand så en ung fyr løbe over vejen. Hængebukser og hættetrøjen godt op om ørerne. Sådan lidt fanatisk fodboldtilhænger-stil. Han strøg hen mod en ældre, lidt gangbesværet dame, der kom gående med to halvttunge indkøbsposer. Og hvad sker der så? Han tager hendes to poser og slår følge med hende! Da jeg passerede dem, lød det ikke til, at de kendte hinanden. De har måske set hinanden i nabolaget, men det var vist alt. Unge mand - du er dagens anonyme helt :-)

Det er ved at være tid til dagens første håndboldkamp, så jeg smutter igen. Jeg skal lige nå at sætte vand over til den nyindkøbte kaffe først.

Heja Danmark!

Min opbygning af program

Inden jeg kaster mig ud i dagens indlæg, vil jeg sige, at ultraløbere træner meget forskelligt. Vi løber forskellige træningsformer, og vi løber meget forskellige antal km om ugen. Derfor kan dette kun tages som mit bud på opbygning af et træningsprogram.

Alfa og omega er naturligvis rolig opbygning! Der er sikkert nogle, der undrer sig over, at jeg (og mange andre ultraløbere) laver planer langt ud i fremtiden, i hvert fald i forhold til hovedmålene. Det spiller selvfølgelig ind, at en del løb har stor tilslutning (f.eks. GUCR) så man skal være hurtigt ude med tilmelding, men det skyldes også, at man kan træne med en fornuftig progression. At der så dukker diverse løb op undervejs, f.eks. 6 timers løb, skal altid ses som en velovervejet del af træningen frem mod hovedmålet.

Som bekendt løber jeg 100 km i april, 24 timer i juni og hurtig marathon i september. Det er hovedmålene, og det er efter dem al træning inkl. motionsløb planlægges.

Der er 17 uger til 100 km løbet, og mit udgangspunkt er ca. 60 km om ugen pt. Jeg planlægger som hovedregel 2 uger med hver progression, så i ugerne 51 og 52 skal der løbes 70 km osv. Når jeg kommer over 100 km om ugen, vil jeg ind imellem tage en uge med lidt mindre km. F.eks. ugerne 9 og 10: 120 km og uge 11: 110 km for så at stige til 130 km i uge 12.

Træningen bygger primært på lange ture i roligt tempo, dvs. ofte 2 timer eller mere. 1 gang om ugen skal der intervaller med variation, både korte og lange.

Desuden 1-2 tempoture på 10-15 km pr. uge. Her deltager jeg i nogle 10 km løb samt 1-2 halvmarathon for at få nogle løb, hvor jeg får godt tempo på. Jeg ved godt, hvad der sker hver gang, jeg får et nr. på maven ;-)
Brug gerne et serieløb, så der er mulighed for at se forbedringen i dine tider. Det er ligegyldigt, om det er en kuperet rute, så du ikke sætter PR på 10 km. det vigtigste er, at du kan sammenligne dine tider fra måned til måned. Der skal gå nogle uger mellem hvert testløb, så et månedligt løb er fint.

Men i forhold til ultraløb er det vigtigste lange ture i roligt tempo for at træne udholdenhed. Det er også her, du skal øve indtag af forskellige typer af ernæring. Det er meget forskelligt, hvad der virker for den enkelte løber. Jeg kender mange ultraløbere, der spiser havresuppe eller tynd havregrød under 24 timers løb. Jeg kunne aldrig drømme om at indtage det, fordi jeg ikke kan fordrage smagen og konsistensen!

Find en sportsdrik, du kan holde ud at drikke i mange timer. Det er ikke nogen nem opgave! Man bliver hamrende træt af den søde drik, men der skal altså kulhydrater indenbords. Personligt foretrækker jeg High5, både som energidrik og isogel. Men der findes andre mærker, herunder danske Maxim, der er gode.

Hvile er vigtig! Min krop reagerer instinktivt ved, at jeg bliver træt efter en lang tur, så når jeg har spist, drukket og badet (ofte i nævnte rækkefølge), kaster jeg mig på sofaen i 20-30 min og tager en powernap.

Brug det såkaldte 'åbne vindue', hvor kropper hiver ny energi indenbords som vand i en svamp. Vinduet lukker en times tid efter, træningen er afsluttet. Husk at tage højde for dette, hvis du træner i klub. Så skal du have banan, brød eller andet med til træningen. Dette gælder kun på ture, hvor du tømmer dine kulhydratdepoter, hvilket for de fleste vil sige ture på over 1½-2 timer. Ellers skal du bare spise og drikke normalt.

Træner man 3-4 gange om ugen er det normalt ikke nødvendigt med særlige tilskud, men hvis man træner 6-7 dage om ugen, kan man evt. supplere med proteintilskud, da protein fremmer genopbygningen og dermed speeder restitutionen lidt op. Mange undersøgelser, at alm. cacaoskummetmælk indeholder den næsten perfekte kombination af kulhydrat og protein, max ½ liter, så det har jeg som regel med, når jeg løber motionsmarathons.
Ender du hjemme hos dig selv, så spis en portion havregryn med mælk. Det har samme effekt, og så mætter det.
Man kan også bruge proteinpulver, men sørg for at købe det på nettet i UK, da det kun koster halvdelen af danske priser.

Husk at der ALTID skal lyttes efter kroppen! Har du lidt ondt et sted, så skru ned for intensiteten og turens længde. Tag evt. en hviledag - det har jeg ofte gjort med rigtig god effekt.

Ikke noget med at træne på smertestillende. Har du ondt, skal du ændre på din træning, til smerterne er væk. Den største gave ved at løbe meget er, at du lærer din krop og dens reaktionsmønster godt at kende. Lyt til den, og den fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide.

GOD TRÆNING!

For firkantet?

En gang imellem ønsker jeg, at jeg er en mere 'rund' person. Altså ikke i fysisk forstand, men som menneske. Jeg er helt klar over, at jeg er meget firkantet i mine holdninger, og jeg melder skarpt ud, hvis der er noget, jeg er uenig i eller tager afstand fra. Det betyder, at jeg nemt kan komme på kant med andre, og det giver nogle slag, som ikke er specielt morsomme.

Der er flere, der har sagt til mig: hvorfor lader du ikke bare som ingenting? Hold din egen sti ren, og så lad andre passe deres.

Åh hvor ville jeg ønske, jeg kunne! Det ville gøre mange ting meget lettere for mig, hvis jeg kunne holde min mund! I går blev jeg igen hvirvlet ind i en ophedet debat, og min holdning har helt sikkert - igen - givet mig nogle færre løbevenner, fordi jeg er så kategorisk i mine holdninger. Det har taget et langt liv at blive sådan, så det står nok ikke længere til at ændre :-/

Mit håb er, at debatten har fået folk til at tage stilling. Det er debatters fornemste opgave. Om der er hold i rygterne om urent trav/løb i Skodsborg, aner jeg ikke. Men jeg tager til efterretning, at nogle tilsyneladende har set og kan dokumentere noget, og det vælger jeg at handle på. Jeg kan klart fornemme, at nogle synes, at jeg overreagerer, men det er jo min private sag, hvor jeg trækker grænsen.

Tilsyneladende vælger arr. at forholde sig tavse. Det er deres valg, men de vil nok få mere respekt ved at komme med en udmelding. Er der sket fejl, er det på med arbejdstøjet og få genoprettet den gode løbekultur, jeg selv har oplevet i Skodsborg, da løbet startede op. Nok er jeg firkantet, men jeg er også åben for, at forhold kan rettes op, og derfor udelukker jeg ikke løbet for tid og evighed.

Fra min side er sagen færdigdebatteret nu, og jeg vil i stedet for glæde mig over, at det er JULEFERIE.
Jeg har fri torsdag nat pga. kursusdeltagelse om dagen, og da sengeafd. på Steno kun har dagåbent i næste uge, og der er lukket mellem jul og nytår, holder jeg ferie til d. 3. januar. Herligt :-)

Træningsprogrammet frem mod 100 km og 24 timers løbene er lavet i en grundplan, og det er tid til at føre det ud i livet! Lige nu skal jeg mentalt have lukket skuffen for debatten, og derfor må i vente med at høre mere om planen til næste indlæg.

Præsisering.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved Renés danske rekord, og jeg er glad for, at Tor R. har bekræftet, at der ikke er noget at udsætte på den.

114 marathons på 1 år, og der er stadig plads til et par stykker mere, inden året rinder ud. Keep running René :-)

Hvad er det, der foregår?

I går aftes blev jeg gjort opmærksom på, at der kørte en tråd på Dourun vedr. snyd under marathonløb . Faktisk er der to tråde, men i den, jeg har linket til, findes også en henvisning til den anden tråd. Tråden handler primært om de små marathonløb med et begrænset deltagerantal, de såkaldte cannonballs, hvor folk selv registrerer deres sluttid. Selvjustits er i høj grad et kodeord i forhold til disse løb.

Folk, der stopper tiden i depoterne for at få en hurtigere tid. Snyd med start- og resultatlister. Folk, der tager bussen en del af vejen. Folk, der skærer ruten af? Sig mig - hvad sker der???

Mange indlæg senere er det åbenlyst, at et af de løb, der stilles spørgsmålstegn ved, er Skodsborg Marathon, som jeg selv har deltaget i et par gange, men det er længe siden, så jeg har ingen idé om, hvad der er sandt, og hvad der er usandt. Nu er det ikke muligt at tage bussen på Skodsborg Marathon, så der må være tale om flere løb, og hvad der helt præcist sker i Skodsborg, kan jeg ikke udtale mig om.

Men at moralen er noget anløben hos mindst en af deltagerne, er der ikke tvivl om! Karen Lyager Horve, der er fast deltager som halvmarathonløber, har i kraft af sin stilling som redaktør på landets største motionsblad IFORM en blog, hvor hun helt åbenlyst går ind for snyd under konkurrence . Husk at læse kommentarerne nederst i artiklen. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om man har problemer med at gennemføre pga. manglende træning efter en skade, travlt på jobbet, en krævende familie eller bare fordi, man har været en slendrian med sin træning. Snyd hører ingen steder hjemme!!!

Tråden på Dourun kører stadig for fuld kraft, og jeg håber, at den giver stof til eftertanke hos alle deltagere på cannonballs. At vi som deltagere også har et ansvar for, at løbet afholdes efter reglerne, og hvis vi griber nogen i at snyde, så skal vi reagerer omgående, selv om det er meget ubehageligt. Det er den eneste måde, cannonball-løbene kan overleve på.

Jeg havde god tid til at tænke tingene igennem på dagens 21 km i roligt tempo pga. meget glatte veje. Konsekvensen bliver, at jeg ikke vil være at finde på nogen startlister i Skodsborg fremover. Jeg havde ellers regnet med at deltage i 1-2 løb hen over julen, men jeg har ikke lyst til at løbe sammen med folk, der åbenlyst har en, i mine øjne, fuldstænding uacceptabel holdning til deltagelse i løb.

Sådan er det at være et meget sort/hvidt menneske. Ingen fleksibilitet. Det vil jeg overlade til jer andre :-)

Den officielle løbeplan for 2011

Siden min samtale med Jesper i sidste weekend om hvad han forestillede sig en træning til hurtig marathontid vil være, har tankerne været på den vildeste rutschebanetur. Jeg har flere gange beskrevet min tvivl, om jeg har lyst til den form for træning i et helt år, og nu er beslutningen truffet, og (sikkert ikke overraskende) vandt ultrahjertet over den indre fartdjævel. Jeg kan jo stadig håbe på, at der falder en PR af på marathon. Det bliver bare ikke en massiv forbedring, som en målrettet træning måske vil kunne give.

Hvad bliver målene for 2011?
Jeg kaster mig ud på det dybe vand (tak for skubbet Pernille) og meddeler, at jeg løber DM i 100 km og DM i 24 timers løb samt all-out i Berlin Marathon.

Da beslutning blev det naturligste valg:
Egentligt var det et enkelt løb, der afgjorde sagen. Eller måske mere præcist: da jeg kom i tanke om dette løb, faldt alle brikker på plads.

Det handler om DM i 24 timers løb . Normalt ligger DM få uger efter VM, og derfor indgår det nationale mesterskab ikke i mine overvejelser. Skal jeg løbe VM, vil jeg ikke løbe DM pga. for kort restitutionstid. Men nu har IAU jo været nødsaget til at flytte VM til efteråret, og det åbner mulighed for at landets bedste ultraløbere kan sætte hinanden stævne i juni på Bornholm. Det bliver da helt vildt spændende! Der er kommet flere gode mandlige og kvindelige løbere, så der kan blive hård kamp om podieplaceringerne på begge sider, hvis alle melder sig til.

Som optakt / langt træningspas vælger jeg at løbe mit første 100 km løb. Valget er faldet på DM i 100 km løb i Albertslund. Jeg stiller ikke op, fordi jeg tror, jeg kan gøre noget i mesterskabskampen, men fordi det er dygtigt arrangeret, afholdes på Sjælland og passer godt ind i tidsplanen. Det er tilfældigvis også DM i år, og så skal man da registrere sig til det. Det er iøvrigt inkl. startgebyret og kræver kun, at man er medlem af en klub under DAF, og at man meddeler det ved tilmeldingen.

Som sidste udfordring satser jeg på en hurtig tid i Berlin Marathon. Jeg har også overvejet Odense Marathon som det hurtige marathon og så nyde turen i Berlin. Det er stadig muligt, at det ender sådan, men lige nu er planen kun Berlin, fordi det giver 1 uges ekstra restitution ifht. DM 24 timer.

Alt er naturligvis betinget af, at jeg ikke bliver syg, skadet eller familiære forhold kommer i vejen, og sådan er det jo for alle.

Så alt bliver alligevel ved det gamle, og jeg løber stadig ultraløb. Men det har været en god og sund proces at tænke andre muligheder igennem og finde ud af, hvad der virkelig tænder fighterånden.

Pernilles kommentar

Sommetider får jeg nogle kommentarer, der sætter tankerne i gang, og det er jeg meget glad for. Både fordi det viser, at der er nogle, der reflekterer over, hvad jeg skriver, men også fordi jeg har mulighed for at få en anden synsvinkel på nogle ting. Måske er der ind imellem noget, jeg glemmer at følge op på eller bare får udtrykt forkert.

Derfor vælger jeg at hive Pernilles kommentar fra lørdagens blog frem, så jeg kan komme med en mere uddybende forklaring.

Hej May-Britt
Jeg kender dig jo ikke personligt, men her kommer nogle tanker jeg gør mig, når jeg læser det du skriver:
Du skriver tit at du er ubeslutsom og har svært ved at prioritere. Det kan selvfølgelig skyldes at der er så mange ting, du gerne vil. Men kunne det måske også skyldes at du lider en lille smule af præstationsangst?
Som udenforstående kan det i hvert fald godt se ud som om, at der hvor du for alvor begynder at tøve er, når du kommer lidt ud på dybt vand og ikke ved om du kan gøre det godt nok. Det virker til at du føler dig tryg i 'ikke-specielt-konkurrenceprægede' ultraløb, men når vi snakker PR-forsøg, landsholdsdeltagelse eller triathlon-drøm begynder du hurtigt at hive i land.
Det er naturligvis fuldstændigt dit valg og jeg er sikker på vi er mange, der vil synes det er spændende at følge dig uanset om du træner mod Ironman, 100 km løb eller en ny fantastisk PR. Det ville bare være ærgeligt hvis det er tvivlen for om man kan gøre det godt nok, der bliver bestemmende for hvad du gør:)
Men jeg håber du får en rigtig god sæson, - uanset hvad du vælger:)
//Pernille

Det er en meget skarp iagttagelse Pernille ;-)

Der er sikkert andre, der undrer sig over mine skiftende udmeldinger. Først vil jeg sige, at det jo er en sideeffekt af at blogge dagligt. I får alle overvejelserne med. Jeg tror såmænd ikke, jeg er den eneste løber, der tænker 'skal - skal ikke' om diverse løb. Mange melder bare først ud, når de er 100% sikre og har sendt tilmeldingen.

Lad mig begynde med den nemme del: triathlon. Det er stadig en drøm, men en drøm jeg nok opgiver - eller i hvert fald har sparket til hjørne. Jeg er nemlig ikke sikker på, at min ryg kan klare 180 km cykling i foroverbøjet stilling. Jeg har ikke skrevet ret meget om min ryg i denne omgang, men den har voldt store problemer de seneste måneder.  Jeg har det meget svært med at bøje mig forover for tiden, og f.eks. kan jeg ikke tage sko og strømper på uden at sidde ned. Så cykling i timevis er out...

Den svære del er spørgsmålet om min 'comfortzone', og du har fuldstændig ret i, at jeg har meget svært ved at melde ud, hvis jeg går efter et godt resultat. Jeg er nok lidt bange for Nemesis. Det krævede stor overvindelse, da jeg i forbindelse med Hamburg Marathon i april skrev, at coachen havde givet ordre om fuld skrue, vel at mærke før løbet. Det gik jo godt, så måske er der ikke så meget at være bange for?

Netop dette punkt er sommetider grund til overvejelser, om det er en god idé at blogge. Hvis jeg nu kunne løbe i al ubemærkethed, så lagde jeg ikke noget pres på mig selv. Jeg prøver at fortælle mig selv, at godt nok glæder folk sig på mine vegne, når det går godt (og tak for det!), men dybest set ændrer det jo ingenting for nogen som helst andre end mig.

Det pudsige er, at jeg på et tidspunkt havde et indlæg om at turde melde ud. At man tør lægge pres på sig selv, og at en udmelding overfor omverdenen gør, at det er vanskeligere at trække sig, når det er hårdt, og det gør vanvittigt ondt. Måske der ligger et nytårsforsæt her?

Med hensyn til landsholdet vil jeg sige, at jeg er indstillet på og vil meget gerne deltage, hvis VM løbes i Europa næste år. I år valgte jeg at trække mig til fordel for GUCR, hvilket jeg ikke har fortrudt. Imidlertid lå der både løbemæssige og personlige grunde til min beslutning.

En ting kan jeg med sikkerhed sige: jeg har endnu ikke trukket mig fra et løb pga. præstationsangst, og det er ikke det, der bliver bestemmende for hvilke løb, jeg deltager i. Der er bare nogle løb, jeg ved nærmere eftertanke vælger fra af den ene eller anden årsag. Bl.a. lægger økonomien en naturlig begrænsning.
Jeg kunne selvfølgelig være lidt mere tilbageholdende med at melde ud omkring mine løb, til jeg har truffet den endelige beslutning, men så er jeg bare ikke sikker på, at det er den blog, jeg gerne vil have.

Så tak for din kommentar Pernille. Der er stof til mange timers overvejelser på de fremtidige træningsløb, og måske bliver jeg mere modig undervejs :-)

Julens bivirkninger

Er der kun mig, der er ramt af julens bivirkninger? Juleslik og julemad, der absolut skal spises og giver ekstra julekilo??? Mine bukser strammer allerede, og der er stadig 14 dage, til julen er overstået. Har i en back-up garderobe til fede tider? :-/

Gårsdagens tøvejr og nattens frost betyder glatte veje, og jeg er stadig meget forsigtig, når jeg løber. Jeg er bange for at falde og slå skulderen igen, hvor det endelig ser ud til at gå fremad. Ugens bedste nyhed herfra må være, at jeg ikke har haft ondt siden behandlingen i onsdags :-D

Jeg har tid hos David i morgen formiddag, og jeg er meget spændt på, hvad der sker, når han slår sin klo i mig. Jeg har før troet, at der var bedring, men hans kyndige hænder bliver ved med at finde svage steder. Det, jeg troede var et enkelt skadet punkt, har vist sig at være en altomfattende skulderskade, hvor smerterne er kommet fra forskellige steder hver gang. Så kryds fingre for mig i morgen kl. 10.30...

Nå, jeg må smutte. Juleglögg og æbleskiver venter til eftermiddagens familiesammenkomst. Måske jeg skal ønske mig et par større bukser i julegave???



Der hvor hjertet er...

Den menneskelige hjerne er en underlig størrelse. Bedst som man tror, at man har truffet en beslutning - en stensikker beslutning - sniger tvivlen sig ind.

Er jeg nu sikker på, at jeg vil hive et helt år ud til marathon? Når nu hjertet banker for ultraløb...

Ikke så snart har jeg meldt ud, at jeg ikke går all-in på coachens oplæg, før jeg spekulerer på hvilke ultraløb, der kan passes ind! Skal jeg ikke snart løbe mit første 100 km løb?

Og så er der 6 dages løb i England  til sommer. Jeg, som aldrig skal løbe 6 dages løb igen! 2. dagen i Göteborg spøger stadig som den mentalt hårdeste dag, jeg nogensinde har haft under et løb. Jeg havde så hamrende ondt i hofterne på 5. og 6. dagen. Fødderne, der brændte i 2-3 uger efter løbet, som om der var udført stokkeslag af torturlignende karakter. Hvad f.... er der galt med mig, når jeg stadig drømmer om at bryde 600 km-grænsen??? Og regnen kan vel ikke sile ned i 5 ud af 6 dage som i Sverige?


Göteborg 2009. Løbets eneste solskinsdag var tirsdag.
(Foto: en svensker, jeg desværre har glemt navnet på)

 

Misundelse!

Jeg er dybt misundelig! Misundelig på jer, der skal opleve følelsen af at gennemføre det første marathon. Det er en fantastisk følelse, og i skal nyde processen/træningen frem mod målet! Når det går skidt, og i synes, det er træls (det er bare sådan et godt jysk ord, skriver en gennemsyret nordsjællænder), så bare tænk 'May-Britt er dybt misundelig på mig lige nu' :-D

Jeg var alt for urutineret som løber, da jeg begav mig ud på mit første marathon. Anede ikke hvor meget træning, det krævede og gik derfor fra halvmarathon til marathon på 6 uger. Fuldførte i stormvejr og løbende hele vejen i tiden 4.07.10 under 'Kalundborg Vintermarathon' d. 14.01.2007. Imponerende? Måske, men jeg savner den proces, i nu skal igennem. Glæden, den svigtende selvtillid, uovervindeligheden, op- og nedture.

Mit held blev, at jeg havde talent for ultraløb, og jeg har derfor gennemlevet processen frem mod det første 24 timers løb, men på en eller anden måde er det ikke det samme.

Skridtet fra halvmarathon til den fulde distance er kolossalt. Et skridt, man kun kan tage én gang. Giv derfor dig selv den tilfredsstillelse at lave træningen og fuldfør med stil. Ikke noget med at snige dig igennem bare for at sige, du har deltaget i et marathon. Når du skal gøre det, skal du gøre det ordentligt. Det skylder du dig selv, og det gør, at du med stolthed kan prale for tid og evighed, for børn børnebørn og oldebørn om dengang du løb det første marathon. Der er s.. ikke meget pral over at have gået halvdelen af løbet!

Hvis du ikke ved, hvordan misundelses grimme ansigt ser ud, så er det nok ca. sådan her:



Ryg, knæ og tilbud.

Måske et tilbud om en ny ryg???

Lænden driller igen! Det har den faktisk gjort gennem længere tid, men jeg har brugt mere energi på at få skulderen i orden, og så har jeg nok håbet, at ømheden i lænden ville forsvinde af sig selv. Mærkeligt nok er det ikke sket :-/

Men nu er jeg gået i gang med McKenzie øvelser 6-8 gange dagligt. Simple øvelser, men de virker. Jeg har ikke føleforstyrrelser i benet, så jeg tror ikke, der er ikke tale om en diskusprolaps, men jeg har et par gange mærket et af kendetegnene: som om jeg bliver sparket hårdt i ryggen. Så der skal passes på! Af samme grund holder jeg p.t. turene nede på 10-12 km, som det blev anbefalet af Finn Johannsen, da jeg havde prolaps i lænden for 3 år siden.

Gode nyheder omkring Niels Høgs knæ: der er heldigvis ikke tale om nogen alvorlig skade, men 'bare' et løst ledbånd, så han må træne forsigtigt igen :-)

Til sidst et tilbud fra Løberen: skal du købe CEP-strømper, er dagens kalendertilbud 1 par for 270 kr. inkl. forsendelse . De kan kun købes online og kun i dag. Linket er til herremodellen, men hvis du går ned på siden, er der et link til damemodellen.

Marathon igen igen

Pga. af en julefrokost fik jeg aldrig vendt tilbage til min beslutning omkring marathontræningen. Sorry...

Jeg har haft mange og lange overvejelser om, hvor meget jeg vil satse på marathontræningen. Jespers oplæg er lagt ud fra en konkurrenceløbers synspunkt, og udfra hvad der kræves for at opfylde sit potentiale. Hvis jeg var ung, smuk og talentfuld med den rigtige kropsbygning, vil jeg gå all-in, men virkeligheden er, at jeg er en ikke helt ung kvinde med en for tung kropsbygning.

3.20.44 er stadig en god marathontid for kvinder, og den er sat i ultratræning (1 måned før GUCR) uden nedtrapning, så jeg er sikker på, at der ligger en bedre tid og venter, og det vil jeg gerne prøve at opnå, men jeg vil ikke planlægge mit liv omkring det.

Beslutningen er derfor, at jeg vil løbe de 3 aftalte kvalitetspas for at øge mit tempo (og det trænger ærligt talt til en ordentlig omgang!), men jeg vil ikke lade mig begrænse af max. 2½ timers ture. Jeg vil have lov til at tage et motionsmarathon, hvis jeg har lyst. Men jeg vil være mere bevidst om, hvornår jeg løber sådanne marathons. Det vil ikke være tæt på en betydende konkurrence.

Jeg vil heller ikke løbe 2-3 træningspas om dagen. I korte perioder har jeg løbet 2 pas om dagen, men det har været i forbindelse med småskader, så det var hensigtsmæssigt at fordele dagens km over 2 omgange for at mindske belastningen men stadig nå mange km i benene. Det har altid været i forbindelse med træning mod et specifikt, nærtforestående mål. Når der har været lidt tidspres på.
Ellers har jeg det bedst med at løbe 1 gang dagligt og så gå i gang med andre ting, f.eks. blogge og uddele råd til højre og venstre til dem, der gider høre ;-)

Jeg er bange for at miste glæden ved at løbe ved at lade det blive alt for konkurrencepræget. Ingen tvivl om at jeg har det godt med at træne mod et specifikt løb, og jeg er også for resultatminded til at være ligeglad med min sluttid, men man skal også sætte tingene i rette perspektiv!

Så det lader til, at 2011 bliver et kludetæppe. Ikke så planlagt som de tidl. år, men stadig fuld af ambitioner. Dem skal man trods alt ikke give køb på :-)

Ultraløb? Måske - måske ikke...
Med beslutningen om ikke at følge coachens oplæg bliver det pludseligt mere åbent.

Der er nok ikke gået mange mennesker forbi, at FCK skrev dansk fodboldhistorie i går aftes med sejren i Parken. Jeg er FCN-fan, men hyldes dem som hyldes bør: Det er f... godt gået FCK!

Fuck cancer

Jeg har flere gange omtalt Chris MacDonald , som vel nok er Danmarks sundhedsforkæmper nr. 1. Norske læsere har måske undret sig over, hvem manden er, men nu kan han ses i en danskproduceret udsendelse på norsk TV om mad mot kreft Udsendelsen handler om kost og motion i forbindelse med kræft, hvor man følger Chris´ fars kamp mod spiserørskræft. En kamp han tabte d. 29. juni 2010. Man kan læse mere om diæten, opskrifter, bøger m.m. på Fuck cancer.

Jeg bliver altid meget berørt, når jeg ser udsendelser om kræft. Alt for mange nære familiemedlemmer har været ramt af sygdommen i en eller anden form. Nogle er døde, andre har overlevet.

Så det jeg ville fortælle om marathontræningen, må vente til lidt senere...

10% rabat på Icebreaker i 72 timer

Fra Natureshop s nyhedsbrev:

Der er 10% rabat på Icebreaker i 72 timer ved brug af koden IBNH10. Dette gælder ikke allerede nedsatte varer.

Hvis du alligevel skal købe nyt, varmt undertøj, er 10% da værd at tage med...

Værre end jeg troede!

Så er der snakket marathonplaner, og det har større konsekvenser, end jeg havde forestillet mig!

Jeg var forberedt på 3 kvalitetspas om ugen (interval, tempo samt udholdenhed) , men at det længste træningspas bliver på max. 2½ timer (helst kun 2 timer) havde jeg ikke set komme. Forklaringen er, at længere pas ødelægger det, jeg opnår ved intervaltræningen.

Men skal jeg løbe færre km? Nej! Nå, hvordan skal jeg så løbe op til 160 km om ugen, når jeg rammer max? Jeg skal løbe flere pas om dagen! What???

Til Jespers store overraskelse sagde jeg, at det ikke er realistisk fra tirsdag til fredag, når jeg arbejder. Let´s face it - jeg er ikke elite-marathonløber, og jeg vil gerne have et liv ved siden af. Det kom tilsyneladende bag på coachen, men jeg mener godt, jeg kan blive hurtigere uden at ofre alt på alteret.

Så jeg er gået i tænkeboks omkring træningen. Er jeg villig til at droppe de lange ture i 1 år for at vinde erfaring med hurtighed på længere sigt? Jeg er lidt bange for, at det hele kommer til at dreje sig om løb. At min liv skal planlægges efter, hvornår jeg skal løbe i stedet for, at løbet planlægges efter mit 'andet' liv. Måske jeg kan finde en kombi-version?

Jeg har talt med Louise fra projektet 'Løb og muskler' på Rigshospitalet, og jeg skal til de to lange undersøgelser á 5 timers varighed d. 17. og 24. januar. Jeg må ikke være fysisk aktiv dagen før undersøgelsen, så jeg må droppe Allerød serieløb d. 16.1. Hvad gør man ikke for videnskaben?

Jeg skulle have været hos David i formiddags, men han måtte aflyse. Han var faldet og have slået hovedet - under løb! Og vi snakkede ellers om skridsikre trailsko i mandags...
Ny tid bliver onsdag morgen.

Pas på jer selv derude!



Møde med realiteterne

Jeg beklager gårsdagens manglende indlæg. Hvis jeg skriver ordene 'julefrokost fredag aften', tror jeg, alle er med! Jeg drikker sjældent, så det slår både hurtigt og hårdt :-/

Ovenpå en mere eller mindre frivillig hviledag banker realiteterne på døren i dag (ja, det gjorde de på sin vis også i går ;-) ) i form Jespers besøg. Han skal holde foredrag i SNIK i Søllerød i morgen aften, så vi har et døgn til at løbe, lave træningsplan til marathon, tale WR2 der påbegyndes d. 1.1.11., se filmen 'Invictus', spise chokolade (det har høj prioritet!) samt snakke om løst og fast. Vi har nemlig ikke set hinanden siden turen til Brugg, og det er faktisk usædvanligt længe, så der skal samles meget op, og det går ofte med lynets hast og i springende tankebaner. Godt det ikke var i går...

Vi har mailet lidt om marathonplanen, men nu skal det hele ned på papir. Jeg er udrustet med en årskalender, som skal udfyldes med km og konkurrencer. Når først han er draget til Sydamerika, ved jeg af erfaring, at det bliver justeringer med ujævne mellemrum, alt efter mulighed for ordentlig satelitforbindelse.

En status på skulderen: uro mandag + tirsdag; absolut intet at mærke onsdag + torsdag + fredag. Mere øm lørdag + søndag. Og NEJ, det er ikke fordi, jeg har svinget i lysekronerne ;-)

Derfor...

Jeg er ikke en af den slags løbere, der skriger 'Det er skøøøønt at være løber', når vejret står på gråt, vådt, hvidt og frost. Jeg skal arbejde med mig selv for at komme igennem vinteren.

Jeg synes ikke, det er fedt, når påklædningen består af: hue, 2 par vanter, sportsbh, langærmet uldundertrøje, langærmet løbeshirt, jakke, underbukser, lange løbeunderbukser, vindtights, sokker og sko! Jeg vil løbe i korte tights og singlet!!!

Men jeg hænger på af flere årsager:
- jeg tager 3 kg på, hvis jeg bare tænker på at holde løbepause
- det holder mange sygdomme fra døren
- bagefter er det dejligt at have været ude i luften
- der venter spændende løb, når det bliver forår og sommer :-)

Når det hele bliver for trist, har jeg to billeder, jeg fremkalder på nethinden:

Når den sidder lige i skabet!
Hamburg Marathon 2010
(Foto: Jakob Dirksen)

At det er sommer og vejr til singlet
(VM Bergamo 2009)

Så glemmer jeg tid og sted, og jeg glemmer næsten, at det er koldt...næsten, skrev jeg ;-)

Sovepuden

Det er blevet til en sovepude at være medlem af fitnesscentret. Det er jo langt mere behageligt at træne indendørs i varmen, men det hjælper bare ikke ret meget, når man gerne vil kalde sig løber. I hvert fald ikke når man er en løber, der ikke vil træne på løbebånd.

Jeg ved, at mange har stor glæde af løbebåndet, når det er koldt og glat, men jeg kan bare ikke finde den! Jeg synes, det er hamrende kedeligt, ensformigt og for konstant. Hvor er landevejens ujævnhed, de skiftende synsindtryk og det vekslende tempo pga. bakkerne?

Det har været fint i en periode at spinne, lave combat og styrketræning, men nu må det slutte. Det bliver en hovedpude for mig, og det går jo slet ikke! Det blev ofte sådan, at når jeg skulle til spinning med udsigt til efterfølgende varmt bad og sauna, havde jeg ikke lyst til at hoppe i løbetøjet tidligere på dagen. Begrundelsen overfor mig selv blev, at jeg jo stadig motionerede og holdt formen. Man kan overbevise sig selv om hvad som helst...

Så jeg har opsagt mit medlemsskab i centret og vil fremover lave styrkeøvelser på stuegulvet, og man kan jo altid finde ½ time til mave/rygøvelser, f.eks. under TV-Avisen. 

Jeg har købt et liggeunderlag i Jysk som kan gøre det ud for en fin (men meget dyr) træningsmåtte.Jeg har en stor bold, som jeg brugte i forbindelse med genoptræningen efter min diskusprolaps, og jeg har lavet et par små håndvægte af 2 stk. ½ liters flasker, som er blevet fyldt med fuglesand (til fuglebure), så de vejer 800 gr. stk. Jeg har sørme også et par øvelser, hvor jeg bruger et kosteskaft :-D
Man skal bare være lidt kreativ, så behøver det ikke være så dyrt at få et træningscenter hjemme.

Mangler du inspiration til øvelser, er der hjælp at hente på Sportsfyssens øvelsesvideoer

Der er meget svært at lave en let og elegant overgang til Kims 20-dobbelte ironman i Monterrey, så jeg kaster mig bare ud i det.



Kim har modtaget denne opmuntrende T-shirt.
Den siger jo alt :-)


Kim ligger i tæt kamp med svenske Greger om 3. pladsen. De har rundet 500 km, så vi nærmer os enden og hvilken afslutning, der er i vente! Greger har annonceret, at han er i mål på søndag eftermiddag, så snart kaster Kim alt ind. Han satser hele butikken og vil løbe de sidste 36 timer uden hvil. Han må være sindssyg, når han bare overvejer det efter foreløbig 434 timers konkurrence!

Læs meget mere om udviklingen på Kims hjemmeside , hvor teamet har lovet at intensivere opdateringerne. Til gengæld beder de om, at man vil sende opmuntrende hilsner til Kim. Han henter meget motivation i hilsnerne, så jeg kan kun opfordre alle til at sende en hilsen via hjemmeside.

Vi kan da ikke lade Kim blive slået af en svensker pga. manglende opbakning vel???

Marathonåret 2011

Det ser ud til, at Jesper får sin vilje mht. ultraløb eller ej i 2011. Jeg har jo åbnet en lille dør på klem for at deltage i VM, når det bliver flyttet til slutningen af året, men i følge en normalt pålidelig kilde er arr., der er i spil, Sydkorea.

Hvis det er tilfældet, skal jeg helt sikkert ikke til VM. For det første pga. rejseomkostningerne, som man dækker personligt. Så kommer tidsforskellen, betonunderlaget (hvis det er samme løb som i 2008), smogen, varmen og sidst, men ikke mindst, den spændte situation med Nordkorea.

Men intet er afklaret endnu, og der kan jo komme en anden arr. ind fra højre, så jeg er stadig afventende...

Men det bliver marathon, der er i højsædet! Nogle få konkurrencer, hvor det gælder tiden samt flere løb, hvor det tæller som et langt træningspas i gode løbevenners lag. Jeg savner at rejse rundt i landet og opleve Danmark løbende.

Efter at cannonball-løbene er dukket op, er der ikke samme rejseaktivitet blandt dem, jeg normalt fulgtes med. Løbene opstod, så man kan få mange marathons for få kr. og uden det store tidsspild, der er ved at rejse mellem landsdelene.

Men jeg er ligeglad med antallet af marathons, jeg har løbet. Klub 100 er ikke et mål for mig. Jeg vil hellere satse på oplevelserne, og jeg er derfor gået i gang med at studere mulighederne for 2011. Et af de løb, der bliver rost allermest for sin skønhed, er Storebæltsmarathon, men afholdes det i 2011? Nej! Pga. et bro-halvmarathon :-(

Der kommer marathon i forbindelse med Hedelands Bjergløb i april, men det er samme weekend som Cph. ultramarathon i Albertslund, og jeg kan godt lide ALOT´s løb, så den står lidt og vakler.

Så overvejer jeg Naturstimarathon i juni og Jerks fødselsdagsmarathon i august. Nej, sidstnævnte overvejer jeg ikke. Der venter jeg bare på, at tilmeldingen åbner :-)

Hovedløbet er Berlin Marathon i september! Træningsplanen frem mod dette løb skal laves søndag/mandag, når Jesper er på besøg. Så må jeg se, hvor mange marathontræningsture, jeg får lov at putte ind. Gode forslag modtages med glæde...