Mit første marathon

Annie kom med et spørgsmål i går:
"Sjovt du lige skriver det indlæg i dag. I går tænkte jeg på, at jeg godt kunne tænke mig at vide, hvordan du havde det op til dit første lange/maratonløb. Både hvordan du selv forberedte dig, men jeg kunne også godt tænke mig at vide hvilke tanker du gjorde dig og hvad du frygtede og forventede før løbet.
Kunne du ikke overtales til at skrive lidt om det?
Mange hilsner fra Annie"

Jeg har vist omtalt mit første marathon ved en tidl. lejlighed, så de, der allerede kender historien, kan holde fri nu :-)

Jeg havde løbet et par år 1-2 gange om ugen. Absolut ingen imponerende træningsmængde! Efter lidt reseach har jeg på et tidspunkt set min første træningsdagbog på Dourun, som fortæller, at den måned, jeg løb mest, ramte jeg 80 km - på en måned!  Så min træningsindsats var mildt sagt ikke noget at prale af, men alligevel havde jeg fået løbet 2 halvmarathons (Broløbet og Griseløbet, begge 2006), da jeg i december samme år mødte Jesper Olsen til 'Danmarks kedeligste Marathon' i Kalundborg, hvor jeg havde fået arr. tilladelse til at nøjes med halvmarathon, eftersom jeg overhovedet ikke havde overvejet marathon på det tidspunkt. Jeg deltog kun, fordi jeg blev spurgt, om jeg ville køre med til Kalundborg.

Med i bilen var Jesper, som jeg ikke havde nogen som helst idé om, hvem var! 'World Run 1' blev løbet, før jeg overhovedet tænkte på at blive løber. Jeg kunne forstå på Peer, som kendte Jesper, at han var noget specielt indenfor løbeverdenen, så jeg greb til mit favoritvåben i den retning: Goggle. Ups! Ja, han var megakendt indenfor ultraverdenen. Jeg anede ikke, man kunne løbe længere end marathon ;-)

De to talte om et 24 timers løb på Bislett, som Jesper skulle deltage i, og Peer skulle være hjælper for ham. De kunne lige så godt have talt russisk :-o Efter et stykke tid synes Jesper åbenbart, at han trods alt måtte vise sig fra sin pæne side og tiltale hende, der sad på bagsædet. 'Hvad er dine planer?', spurgte han. Øhh, hvad siger man så, når man faktisk ingen har. Man siger selvfølgelig 'Marathon'. Så var den kommende coachs interesse vakt..

Jeg fik løbet mit halvmarathon den dag i december, og Jesper og jeg begyndte at maile sammen. Vi har samme form for humor, så vi klikkede øjeblikkeligt. Nu var jeg jo ligesom fanget af min udtalelse om at løbe marathon, og da han tilbød at hjælpe med gode råd, var der ingen vej udenom. Han opfordrede mig til at satse på Copenhagen Marathon 2007, og det lød som en god idé. Man kan sige, at fra begyndelsen lærte han, at jeg ikke er helt pålidelig, for som bekendt debuterede jeg til 'Kalundborg Vintermarathon 2007' i januar.

Dengang kom han kun med gode råd á la dem, jeg selv giver, når man ikke kender folk ret godt. Jeg havde ingen idé om, at man kunne følge et træningsprogram, og at det tager op til ½ år at træne fra halvmarathon til marathon. Derfor vidste jeg heller ikke, at man ikke burde løbe den lange tur på 30 km sølle 10 dage før selve løbet. Jeg havde aldrig hørt om nedtrapning! Det fik jeg først at vide af en rystet Peer på selve dagen.

Nå, pyt med det. Nu var jeg mødt op, og jeg havde arr. ord for, at jeg kunne bryde ved den halve distance, hvis jeg ikke følte for at løbe 2. omgang. Men jeg havde jo en forventningsfuld coach, der ventede ved tlf. på en sms, at jeg havde fuldført mit første marathon, og det gik forbløffende fint. Selvfølgelig var jeg træt bagefter, men jeg havde ingen kriser undervejs. Det lyder tosset, når jeg siger det nu, men jeg måtte spørge Peer, hvad Muren var. Den MUR, som alle taler om. Jeg synes nemlig ikke rigtig, jeg havde mødt nogen. Det var vand på coachens mølle, for da han hørte det, var hans første bemærkning, at jeg måtte have talent for ultraløb. Så var vi tilbage til 'Øhh - hvad er ultraløb?'

For at besvare Annies spørgsmål, så havde jeg egentligt ikke nogle tanker før løbet. Jeg var ikke nervøs for, om jeg kunne gennemføre. Man kan vel sige, at jeg ikke havde den fornødne respekt for distancen. Det har jeg fået sidenhen, men jeg vidste simpelthen for lidt om de berømte 42,195 km til at frygte noget som helst.

Men Boy, hvor havde jeg ondt i lårene bagefter! Jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig, at man skal gå baglæns ned af trappen de første, smertefulde dage. Her ligger grunden til, at jeg altid gør debutanter opmærksom på, hvor stor en forskel der er på at gå forlæns og baglæns på trapper, selv om det ser tosset ud. På det tidspunkt boede jeg nemlig i hus med badeværelse og soveværelse på 1. sal :-/

Der var heller ingen, der fortalte mig om restitution, så 1 måned senere løb jeg Holstebro Bymarathon. 3½ måneder efter min debut som marathonløber, løb jeg mit første ultraløb: Vamdrup 6 timers løb med 60,7 km, og resten er, som man siger, historie..