mandag den 19. september 2011

Ferie :-)

Jeg har ferie i denne uge, hvor højdepunktet er turen til Berlin fra fredag til søndag. Mon det er for sent at komme i form til søndagens marathon??

Smerten i hælen er forsvundet efter 1 døgn, præcis som de øvrige gange. Det er et mærkeligt fænomen, at jeg nærmest ikke kan støtte på foden og i løbet af ca. 24 timer er der intet at mærke. Men det er selvfølgelig positivt :-)

I dag har været præget af sport. I formiddags var jeg i svømmehallen. Det blev kun til 1000 meter, før jeg var træt af at svømme zig-zag, men det gør ikke så meget, for jeg skal også svømme med min datter på onsdag. Ved middagstid var jeg ude og løbe 10 km, mens jeg tænkte over en hilsen, der kom tidl. på dagen. Mere om den senere! Så hjem og se VM i cykling: enkeltstart for U23, hvor Rasmus Quaade fik en flot sølvmedalje. Kl. 18 skulle jeg møde min datter i fitnesscentret til mave/ryg-hold. Det var første gang, jeg var med, og tro mig - man kan godt mærke at den kvindelige instruktør har en fortid som premierløjtnant! Der er nogle øvelser, min tossede ryg ikke kan klare, men det meste kunne jeg være med til, så dette hold er nu en fast del af min træning. Så må det vist være træning nok for i dag..

Apropos den modtagne hilsen: Da jeg var 13-14 år, havde jeg en amerikansk penneveninde Lois fra Montana. Dengang skrev man breve, sendte dem pr. airmail, og der gik lang tid imellem brevene nåede frem. I konfirmationsgave fik jeg en rejse, hvor jeg besøgte Lois og hendes familie 3 uger i juli 1976. Som en del af deres liv var der hver weekend rodeo-shows, hvor Lois red Ladies Barrel Riding, så vi var afsted i en autocamper. På deres farm prøvede jeg at ride for første gang. Vi var i Yellowstone National Park. Masser af gode ferieminder fra way back. Adressen gik tabt gennem tiden, men for nogle år siden, da jeg fik internet, fandt jeg en mulig adresse på nettet. Jeg sendte et brev, men hørte intet tilbage. Så i morges lå der en hilsen fra Lois i min Facebook-mail: Er jeg den May-Britt, hun skrev med i 1976? Hun havde fundet mit brev blandt nogle af moderens ting, og nu havde hun opsporet mig! 35 år er gået, og jeg fik gåsehud af hendes hilsen. Facebook rocks!!

1 kommentar:

  1. Det er fantastisk at få kontakt til gamle bekendskaber gennem facebook, jeg var udvekslingsstudent i Texas i 89/90 hvor jeg også red barrelracing. Jeg mistede kontakte til min værtsfamilie efter et par år, men fik kontakt igen sidste år via facebook, og til marts skal jeg til Texas og besøge moderen, faren og den yngste søster er desværre døde af kræft.

    Hilsen Mette

    SvarSlet