Nu føler jeg mig frisk igen, men om jeg er frisk nok til at løbe marathon på lørdag, må tiden vise. Jeg har allieret mig med en god løbeven, Søren Holte, som har lovet at hjælpe mig igennem, men det er ikke værre, end jeg kan vælge at stå af undervejs, fordi løbet er 3 omgange på ruten for VM i landevejscykling. Et løb, der finder sted, mens vi er i Berlin. Bad Timing!! Rute og højdeprofil
Mens jeg er ved lokale løb, vil jeg fortælle, at tilmeldingen til Rudersdal Marathon d. 13. november nu er åbnet. Løbet er et socialt marathon, hvor der løbes i 3 tidsgrupper. Ruten er kuperet, og det kan anbefales at løbe i en gruppe med en god margen til sin normale marathontid. Det er et løb, hvor der er god mulighed for at snakke med andre løbere, fordi tiden ikke er en væsentlig faktor. Personligt løber jeg altid i 4.30t. gruppen. Der er ofte debutanter med i løbet, og de bliver altid hjulpet godt igennem af de rutinerede løbere.
Jeg er i gang med at læse en selvbiografi, som jeg næsten ikke kan lægge fra mig. En biografi af en af tennisverdenens store stjerner, André Agassi. Det er en rystende beretning, og den er skrevet meget fængslende. Læs denne meget præcise anmeldelse
Bogen er fra 2009 og kan lånes på biblioteket.
Tak for tippet om bogen. Du har fuldkommen ret - man kan bare ikke lægge den fra sig igen!
SvarSletMvh.
Lisette
Hej Lisette
SvarSletDejligt at høre, du kunne bruge tippet. Det er en meget fascinerende og rystende bog om bagsiden af medaljen. Og så er det jo en sød historie med ham og Steffi Graf :-)
Mvh, May-Britt