onsdag den 7. september 2011

Danskere er stadig velkomne i Norge

Der var landskamp i går aftes, og det var jo ikke en hvilken som helst landskamp! Da jeg var barn, var det Sverige, vi ikke ville tabe til for nogen pris, men den status er for længst overtaget af Norge. Det godmodige drilleri, som også finder sted på Facebook med mine norske venner. Jeg siger tak for tilkendegivelserne om, at jeg stadig er velkommen på Bislett Stadion i november ;-)

Jeg er nok ved at nå det standpunkt, at jeg kaster mig ud i projektet, og så må det gå så godt, som det kan. Jeg får aldrig den ro, der er ved at vide, jeg er 100% skadesfri, fordi ryggen altid vil gøre mere eller mindre ondt. Jeg har i denne uge kontaktet min fagforening for at få den til at hjælpe mig med at søge erstatning for en erhvervsskade. Jeg har nemlig opdaget, at i 2007 blev slidgigt og diskusprolaps i lænden optaget på listen over erhvervsskader, hvis den er opstået efter min. 10 års arbejde med tunge løft i plejesektoren, og jeg har dokumentation for begge diagnoser. Erstatningens størrelse afhænger af hvilken méngrad, man vil sætte på skaden. Der kan gå op til 1 år, før jeg får besked, så det kræver samme tålmodighed som at løbe ultraløb.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar