fredag den 2. september 2011

Til stemmeurnen

Der bliver sagt mange mindre pæne ting om statsministeren for tiden, men han skal have ros for én ting: at udskrive valget, så muligheden for at brevstemme i Peru passer perfekt med Jespers ankomst til Lima. Pga. den korte valgperiode er det kun muligt at stemme på Konsulatet i dag fredag samt i næste uge mandag til torsdag, altså i 1 uge, for at afgivne stemmer kan nå frem til Danmark inden valgdagen. Jesper ankom til byen for et par dage siden, hvilket betyder, at han kan stemme i dag og så begive sig videre uden længere stop på World Run. Det er virkelig timing.

Forsker Bente Klarlund Petersen hævder, at løbere er klogere end folk, der ikke løber. Det kan jeg modbevise! Da jeg deltog i Klarlunds forsøg med marathonløbere i januar, gennemgik vi bl.a. en del kognitive tests, og jeg har fået oplyst, at jeg lå over gennemsnittet i alle tests, sådan varierende fra lidt til mere uden at være højt hævet. Det lover ikke godt for de øvrige deltagere i forsøget, kan jeg så sige efter i dag!

Hvad er der sket?, tænker du nok. Det skal jeg fortælle og dermed udstille min egen dumhed - eller måske er det bare tankeløshed? Det lyder lidt pænere. Det, der skete er, at da jeg cyklede på arbejde i går aftes, begyndte mine cykelhjul pludselig at blokere, så jeg næsten ikke kunne træde rundt. Det begyndte i Holte, og da jeg havde fået kæmpet mig 5 km længere frem til Lyngby, kastede jeg håndklædet i ringen, satte cyklen på Lyngby station og tog toget til Jægersborg. Jeg var kogende af raseri over, at min spritnye cykel allerede gav problemer! I morges måtte jeg af på Lyngby station, hente cyklen, ind i en togvogn proppet med masser af andre cykler, trække hen til cykelhandleren og så gå hjem bagefter. Det gjorde ikke humøret bedre.

Men det værste var, at jeg fik hamrende ondt i ryggen af den hårde cykeltur. Hvis det ikke var, fordi jeg var på vej til arbejde, hvor mine kolleger ventede på at blive afløst, havde jeg gået hele vejen, men nu kastede jeg mig i stedet for ind i kampen med at træde cyklen rundt. Ikke nok med at jeg kom lidt for sent, men jeg kunne overhovedet ikke bevæge lænden uden, at det gav jag af smerte. Hurra for smertestillende medicin som fik mig gennem natten.

Og hvad var der så galt med cyklen?? Ingenting fik jeg at vide, "men har du skiftet gear med belastning?" Da jeg købte cyklen for 11 dage siden, fik jeg at vide, at jeg gerne måtte træde i pedalerne uden belastning, altså ikke stå op i pedalerne. Og hvor skete dysfunktionen? På Geels Bakke! Så selv om jeg ikke kan huske, at jeg har stået op, kan jeg bestemt ikke udelukke, at jeg er kommet susende over lyskrydset og har glemt at skifte til lavt gear, før jeg er påbegyndt opstigningen på bakken og så har gjort det på vej op.

Så nu sidder jeg med ondt i ryggen og er sur på mig selv i stedet for på cykelhandleren. Jeg kan godt fortælle jer, at jeg havde det langt bedre med mig selv, da jeg var sur på cykelhandleren! For jeg må droppe at løbe for at give ryggen ro. Det er simpelthen det eneste, der hjælper.

OK, måske er alle i andre løbere klogere end ikke-løbere, og så er der jo en form for balance i tingene ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar