Små og store løb

Tilmeldingen til Lillebælt Halvmarathon blev åbnet i dag kl. 12, og efter 2½ timer er 8.371 af de 11.000 startnr. væk, så hvis du vil løbe med i 2012, er det NU, du skal til tasterne!

Starten til Spartathlon 2011 er gået i morges, og de 7 danskere er alle stillet til start. Man kan følge løbet her
Løbet er en stadig kamp mod de indlagte tidsgrænser, hvor de væsentligste fremgår her Husk at Grækenland er en time foran dansk tid, når du læser løbernes tider.

Løbeklubben på Facebook

Det er en lidt mærkelig fornemmelse at være klubløs. Selv om jeg ikke deltager i fællestræningen, er det rart at være en del af en klub, når der skal deltages i løb, afholdes foredrag eller sociale arr.



Mens jeg finder ud af, hvor jeg vil høre til (nu sidder der nok nogle klubber i nabolaget og ryster ved tanken om, at hende den stride ultraløber kan finde på at indsende en ansøgning om optagelse), løber jeg for 'Løbeklubben på Facebook'. Medlemmerne af 'Løbeklubben på Facebook' er meget aktive og deltager ofte i løb på alle distancer i hele landet. Det er igennem denne klub, at jeg har vundet startnr. til 6H i Albertslund d. 29. okt.

Men inden da skal jeg deltage i et socialt natløb på 21,1 km i Store Dyrehave, Hillerød på lørdag med pandelampe und alles, og næste torsdag er vi flere fra klubben, der løber AK73´s legendariske Flødebolleløbet . Trænger du til et godt grin over en forrygende løbsberetning, der bl.a. inkl. min gode ven og coach Jesper Kenn Olsen, kan jeg stærkt anbefale, at du kaster dig over sidens link til Tips og tricks for Bolle Begyndere.

I eftermiddags har jeg været en tur i min fagforening FOA for at få gode råd til min anmeldelse af erhvervslidelse til Arbejdsskadestyrelsen. Nu skal jeg have udfyldt papirerne, og så går sagen i gang!

Lidt fra godteposen

Man skal være hurtigt ude for at få startnr. til Berlin Marathon, så hvis du vil deltage i den 39. udgave af løbet, der finder sted d. 30. september 2012, skal du ikke vente længe, når tilmeldingen åbner d. 20. oktober 2011 kl. 12.00.

Et løb, der venter på at tage sin begyndelse, er det legendariske Spartathlon Løbet begynder ved Akropolis i Athen på fredag kl. 07 og slutter senest på lørdag kl. 19 med at kysse Kong Lionidas statue i Sparta. 245,3 km på max 36 timer!
Der er masser af tidsgrænser undervejs, så det vil kun være halvdelen af feltet, der når frem. Resten vil være udgået eller taget ud af løbet.
Der plejer at komme opdateringer undervejs, så vi kan følge de 7 danskere, der stiller til start. Den 8. dansker på startlisten Per Hjorth, som er blevet fulgt her på bloggen under GUCR og München-Venedig, har valgt at blive hjemme, da han stadig ikke er helt 100% klar efter sommerens udfordringer.

Og så skal vi snart hylde løberen med flest marathons på sit CV: Anders Munch Madsen nærmer sig sit marathon nr. 500, og det er planlagt til at finde sted til Rudersdal Marathon d. 13. november. Der er 100 pladser til løbet, og pt. er de 47 væk, så hvis du vil være med i Anders´s jubilæumsløb, er det bare med at blive tilmeldt. Langvejsfarende kan evt. kontakte mig for billig overnatning i forbindelse med løbet.

2. udgave af det elektroniske blad Nordic Ultra er klar til læsning.

Verdensrekord på 24H for kvinder

Engelske Lizzy Hawker har sat ny verdensrekord på 24 timers løb ved Commenwealth Mountain and Ultra Distance Championships i Wales. 246,408 km!!
Læs artikel  om den imponerende rekord.

Den korte version af Berlin Marathon

Fra venstre: Lars, Valérie og Anders

Turen til Berlin med Lars Friis, Anders Licht-Larsen og hans hustru Valérie er slut, og vi havde en rigtig god tur. Jeg skal ikke trætte jer med en ferieberetning, der bl.a. ville handle om masse kørsel på små tyske veje, overnatning i Erich Hoenickers 'hytte' for indbudte gæster og spisning i en skøn lokal restaurant udenfor Berlin.

Jeg hopper til lørdag eftermiddag, hvor Anders og Lars i vanligt overmod havde tilmeldt sig Inliner-Marathon, og jeg kan afsløre, at en stor del af deres opladning lå i beklagelser om, at de nok ikke ville klare tidsgrænsen på 2½ timer! De klarede begge i fin stil trods manglende træning lige under 2 timer :-)

Mens de to herrer rullede overværede Valérie og jeg det største børneløb, jeg nogensinde har set! Minimarathon på 4,2195 km løb af stablen, mens Inliner-Marathon var i gang, og jeg fik et lille indtryk af, hvad der ventede søndag morgen. Det væltede frem med børn i alle aldre og alle konditionsniveauer!

Søndag morgen... Berlin Marathon begynder kl. 09, så vi stod op kl. 06 for at spise og gå den ½ time til startområdet. Jeg skal gøre beretningen forholdsvis kort, for hvem gider læse en lang lidelseshistorie??

Jeg vidste fra morgenstuden, at den var gal, for min urin var ikke klar, som den skal være som et tegn på, at man er velhydreret, og med udsigt til sol og 20-22 gr. var det et dårligt udgangspunkt. Det betød, at jeg skulle være ekstra opmærksom på at få drukket undervejs.

Det gik fint i starten, og jeg følte mig godt løbende. Første væskedepot havde kun vand og lå omkring 5 km. Normalt begynder jeg først at drikke omkring 10 km, men denne gang valgte jeg at drikke allerede i første depot. Efter 7-8 km kom det første tegn på, hvad der ventede: jeg begynder at fryse let trods varmen. Fornemmelsen af at fryse holdt helt til mål.

Ved ca. 9 km kom næste depot, og denne gang var der PowerBar energidrik, men den var meget koncenteret! Desværre stod vandet først i depotet, derefter energidrik, så jeg havde ikke noget at fortynde drikken med, og jeg tømte kruset. Dårlig idé, for efter få km fik jeg maveproblemer, og ved 18 km måtte jeg ind på et af de små huse.

Da jeg trådte ud i vrimlen af løbere igen, havde jeg følelsen af, at mine ben var blevet til beton. To stolper, der næsten ikke var til at drive fremad. Det blev en kamp at komme videre, og er I klar over, hvor langt der er hjem, når man kun er ved 18 km? 24 km og mere end 2 timers tortur!

Jeg gentog igen og igen for mig selv: 'Quitting is not an option', for man udgår altså ikke af Berlin Marathon, med mindre man bliver syg eller skadet.

Halsen snørrede sig sammen, og jeg kunne ikke få andet end vand ned. Jeg stoppede i samtlige depoter undervejs, dvs. ca. hver 3. km, for at få væske nok. Og jeg luntede videre, mens jeg prøvede at nyde den smukke by, og så meget overskud havde jeg trods alt :-)

Trods tomme energidepoter, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at drikke mere energidrik, lykkedes det at holde mig løbende hele tiden. Jeg tænkte, at hvis jeg først kom ned at gå, ville jeg aldrig komme op i tempo igen, og langsomt løb er stadig hurtigere end gang-tempo.

Først da jeg nåede 40 km skiltet, var jeg 100% sikker på, at jeg ville fuldføre, og Brandenburger Tor var et velkomment syn et par km længere fremme.

Jeg har absolut intet at udsætte på løbets arrangement, og alt fra bagageindlevering til jeg forlod målområdet fungerede. Trods det er jeg ikke sikker på, at jeg skal løbe Berlin Marathon igen. Det er på alle måder stort, og jeg er nok mere til det lidt mindre Hamburg Marathon.

Nogle medaljer må man kæmpe for!

Et lærebogseksempel

Når jeg har sundet mig lidt oven på dagens løb og den lange hjemtransport, skal jeg nok komme med en længere beretning om Berlin Marathon. Nogle har formodentligt været inde og tjekke min sluttid, som blev 03.54.42. Det er i sig selv ikke så bemærkelsesværdigt, for det var omkring den tid, jeg havde forudsagt.

Det, jeg ikke havde regnet med, var at jeg overhovedet ikke var i stand til at optage næring under løbet, og man løber altså ikke ret godt på vand, især ikke når det samtidigt er varmt, og en stor del af ruten ligger badet i solen. Ikke et ondt ord om varmen, for det var vidunderligt at kunne løbe i korte tights og singlet, måske for sidste gang i år!

De fleste ved, at med fyldte kulhydratdepoter har man lager til 1½-2 timers løb, og derfor skal der fyldes på fra omkring 1 time inde i løbet for at være på forkant. Men når man ikke kan få kroppen til at optage næring, sker der dette med km-tiderne:

Split       time of day    time            diff         min/km     km/h

5 km      09:29:09       00:25:37    25:37      05:08       11.71

10 km    09:54:48       00:51:16    25:39      05:08       11.70

15 km    10:20:39       01:17:07    25:51      05:11       11.60

20 km    10:48:32       01:45:00    27:53      05:35       10.76  (Inkl. toiletbesøg ved 18 km)

Halb      10:54:16       01:50:44    05:44      05:14       11.48

25 km    11:16:12      02:12:41    21:57      05:38       10.67 

30 km    11:45:54      02:42:22    29:41      05:57       10.10

35 km    12:15:20      03:11:48    29:26      05:54       10.19

40 km    12:45:12      03:41:40    29:52      05:59       10.05

Finish     12:58:14      03:54:42    13:02      05:57       10.10


Min Mur stod ved 18 km, og den rokkede sig ikke en meter!!



Ich bin ein Berliner

Startnr. F3143 har pakket og er klar til afhentning!
Hvis jeg får adgang til internet undervejs, kommer der naturligvis nyt på bloggen, men ellers er jeg tilbage søndag aften :-)

God weekend

Dagens tilbud: 1 dags løbeseminar for 250 kr.

"Søndag den 30 oktober kl. 10-17 afholder MotionDANMARK & Dansk Atletik Forbund løbeseminar for alle løbere - begyndere som øvede! På seminaret kan du få inspiration til din træning, blive en bedre løber samt få gode råd til, hvordan du spiser dig til de bedste resultater. Du er også selv aktiv ved et 3 km intervalløb undervejs" - MotionDanmarks hjemmeside, som jeg tidl. har anbefalet.

Prisen for dette 1 dags løbeseminar  er 250 kr. hvis man er medlem af en klub, der er reg. hos DAF eller er registreret bruger af MotionDanmark. Ellers er prisen 400 kr.

Inkl. i prisen er et startnr. til MotionDanmark Rundt , når det afholdes igen i 2012.

Ses vi i Idrættens Hus i Brøndby?

Berlin calling..

Så er jeg ved at have pakket det sidste til Berlin. Vejret tegner til at blive rigtig godt, faktisk lidt a la Hamburg sidste år, hvor det var lidt køligt, da løbet blev skudt i gang og så varmere frem mod middag, hvor der er lovet 20-22 gr. I kommer ikke til at høre en eneste klage fra mig over det varme vejr, for jeg trænger i den grad til at mærke solens stråler!! Jeg har pakket singlet, korte tights og solbriller. Hvem skulle have troet, det var muligt at løbe i det outfit endnu en gang i år?

Der er kun én negativ ting ved vores tur, og det er selvfølgelig, at jeg ikke får mulighed for at se alle cykelstjernerne køre på min 'hjemmebane' ad Kongevejen og over Geels Bakke. Det er så stort, at det nok aldrig bliver større i Rudersdal kommune - og så sidder jeg i Berlin! Jeg har selvfølgelig tjekket, at løbet bliver genudsendt på TV om mandagen, men det er jo slet ikke det samme. Hvis man aldrig har været til en stor sportsbegivenhed, så prøv det! Stemningen, forventningerne, stjernerne, magien - det er der alt sammen!

Men at skulle til Berlin byder på samme magi, og jeg glæder mig til turen med Lars og Anders. Bare de overlever inliner-marathon om lørdagen! De er to ukuelige sjæle, så trods minimal træning (vi taler om nogle små ture indenfor de sidste par uger), så stiller de op lørdag eftermiddag i rulleskøjter og søndag formiddag i løbesko.

Datoen for næste års lokale ultraløb 24RUN er sat til d. 9.-10. juni, samme weekend som DM på Bornholm, men da det er to meget forskellige løb, kommer det nok ikke til at betyde noget for deltagerlisten. Ruten i Holte er kuperet og varierende, mens den er helt flad på Bornholm. 24RUN´s største målgruppe er stafetholdene, der giver masser af liv på ruten gennem hele døgnet, men der stiller også hvert år en stor gruppe singleløbere op.

Av min arm!

Lige nu har jeg patent på den velkendte sætning fra 'Matador': Av min arm! Der er mange løbere, der glemmer at træne overkroppen, og jeg er helt sikkert en af dem, men det er jeg ved at lave om på. Ikke sådan planlagt, men fordi det følger med, når jeg træner Bodypump og svømmer aht. min ryg. Jeg var til Bodypump i går aftes, og i eftermiddags var jeg i svømmehallen med min datter. For pokker hvor blev jeg træt i armene efter 1000 meter. Jeg fik presset mig selv til 1400 meter, men så var det også tid til en tur i sauna.

Jeg bruger meget tid på anden træning end løb. Jeg har valgt at bruge 3 mdr. med fuld fokus på at styrke min ryg og mave (åhhh jo, jeg kan også mærke min mavemuskler for tiden!!), så jeg løber stadig, men slet ikke samme mængde om ugen. På den korte bane vil det sætte mine præstationer på alle distancer tilbage, men forhåbentligt sætter det præg på min styrke og udholdenhed, når jeg igen begynder at trappe op omkring nytår.

For ikke at forstyrre billedet har jeg meddelt Jesper, at jeg først lægger endelige planer for 2012 omkring nytår. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg har sat mig et mål, også selv om det er laaaangt ude i fremtiden, så vil tankerne alligevel kredse omkring det, og jeg vil være irriteret over, at jeg ikke løber nok.

Og nu jeg er ved mål, så glem alt om at tro, jeg lurepasser omkring min sluttid i Berlin. Dybt seriøst vil jeg være glad for at komme under 4 timer, og, som en god norsk løber-ven har skrevet til mig: "Som jeg forstår på dig, vil enhver tid i nærheden af 3.50 være at se som en bonus og fremgang til glæde og opmuntring", og det er lige præcis sådan, det er!

Men mine kære medløbere - hvil ikke på laurbærrene, for jeg vender stærkere tilbage i foråret ;-)

Rettelse

Rettelse: I forlængelse af gårsdagens indlæg skal jeg komme med en rettelse. I en mail fra Kurt Vang Jensen meddeler han, at han ikke er klubbens formand, men at han er bestyrelsesmedlem og formand for trænerudvalget, og det er i den egenskab, han har har skrevet indlægget på klubbens hjemmeside og mailen til mig. Jeg beklager overfor Jacob Jensen.

Så fik vi en verdensmester!

Dette er et af de indlæg, jeg skriver med gåsehud, for det var altså kæmpestort at se en 17-årig dansk knægt stille sig op på det øverste trin til VM i enkeltstart for juniorer.

Det var slet ikke planlagt, at jeg skulle overvære løbet, men da jeg havde en aftale med min datter kl. 14 på Nørreport, valgte jeg at tage tidl. afsted for at fornemme lidt af cykelstemningen på Rådhuspladsen. Da jeg ankom, havde Mads Würtz Schmidt netop passeret 1. mellemtid i bedste tid, men da han var useedet og 'kun' kørte i næstbedste startgruppe, var det langtfra sikkert, at hans kanontid ville række hele vejen, men det gjorde den, og I skulle have hørt jublen bryde løs i midten af København, da australieren, som havde ligget sølle 5 sek. efter Mads ved de første mellemtider, passerede målstregen, slået med 21 sek. Han endte som nr. 3.

Det var umuligt ikke at få gåsehud, da folk sang med på 'Der er et yndigt land' for at hylde vores nye verdensmester. Tilfældigvis gik jeg forbi Mads 1 times tid senere, da han gik tilbage fra sejrspodiet, interviews, fotos osv. Selv om jeg talte i tlf. med min datter, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at sige 'Tillykke', da Mads gik forbi. Han drejede hovedet, så på mig og sagde 'Tak'. Herregud, han er jo ikke andet end en stor dreng. En stor dreng med en stor fremtid..



Man kan følge rytterne ude på ruten på storskærm flere steder
Her ses Mads i fuld fart

 

Interessen voksede efterhånden, som sensationen kom nærmere

Iført den danske nationaldragt

Men det klæder ham bedre med en verdensmester-trøje

Det bliver bare ikke større!

Fotograferne skal også have deres billeder

Australien kom, de cyklede, men vi sejrede!

Klubløs

Det har nogle omkostninger at blogge, bl.a. kan jeg sommetider føle, at min bevægefrihed bliver indskrænket lidt, fordi mange følger med og har en holdning til de ting, jeg vælger at gøre. Valg, som man måske ikke er enig i. Denne gang har det haft nogle lidt større omkostninger, fordi jeg som konsekvens har valgt at melde mig ud af SNIK.
Det hele begyndte med følgende bemærkning fra klubbens formand på hjemmesiden: "Regina og Heidi løb på flotte tider som uden et unødvendigt afbud fra Maibritt Hansen kunne have givet holdet en sikker guldmedalje." 

Den slags får mig op af sofaen, og jeg skrev selvfølgelig øjeblikkeligt en mail:
"Så er jeg meget ked af at blive hængt ud med ordene 'et unødvendigt afbud fra May-Britt Hansen'. Det er kun mig, der kan vurdere om mit afbud var nødvendigt eller ej, og i mine øjne var det nødvendigt for ikke at presse en i forvejen slidt ryg, når jeg også skal løbe Berlin Marathon på søndag. En start, der har været planlagt og betalt siden okt. 2010!
Jeg ved godt, hvad der sker med mig, når jeg får startnr. på, og selv om jeg kan gennemføre to marathons med en uges mellemrum, kan jeg ikke klare to marathons, hvor jeg skal løbe for en god tid. Det bliver det såmænd heller ikke blive i Berlin, som tingene ser ud!!

Svaret var:
"Når jeg læser følgende på din blog:
Den 23. august 2011: Det er meget ærgerligt, fordi det måske koster løbeklubben deltagelse i hold-DM, men jeg vægter Berlin Marathon højere
og derefter læser lørdag, den 17. september:
Sluttiden blev 4.13.22, naturligvis hjulpet lidt på vej af den ekstra km, men stadig et tydeligt tegn på, at jeg ikke er i marathon-form. Men jeg klager ikke, for helt ærligt, det er sørme en luksus at kunne løbe et marathon bare på grundformen!
Så kan jeg ikke andet end at skrive et unødvendigt afbud, hvor man svigter to klubkammerater. Du skal vide, at SNIK atletik er en løbe- og atletikklub, hvor en stor del af medlemmerne træner for at dygtiggøre sig og deltage i mesterskabskonkurrencer.
Din prioritering er naturligvis dit valg, men jeg kan som klubmand kun have den holdning."

Her slutter korrespondancen med, at jeg takker for det ærlige svar (det er jo ret nemt at forholde sig til) og meddeler, at jeg melder mig ud af klubben med øjeblikkelig virkning.

Der vil være nogle af jer, der synes, klubben har ret. Andre vil, som jeg, synes, at jeg betaler kontigent som alle andre motionister i en klub, og det må være mit valg, hvad jeg deltager i, især når der er yderligere egenbetaling inde i billedet (klubben dækker kun ½-delen af udgifterne til DM på marathon).

Jeg har tidl. skrevet, at jeg ved, at det lyder mærkeligt, at jeg kan løbe marathon om lørdagen i Rudersdal, men ikke DM om søndagen for klubben, men der er altså en verden til forskel på at løbe konkurrence (som jeg helt sikkert ville have gjort i Odense) og så et motions-marathon, hvor jeg havde mulighed for at udgå efter 14 og 28 km, hvis ryggen ikke kunne holde, og hvor tiden intet betød. Jeg har det stadig fint med mit valg, for det var det rigtige for mig, og så må jeg bare ærgre mig over, at tingene har udviklet sig, som de har.

Overreagerer jeg? Måske (det er der helt sikkert nogle, der synes), men når jeg føler mig trådt over tæerne, reagerer jeg hurtigt og instinktivt uden at tænke over de langvarige konsekvenser. Det er sommetider prisen for at have temperament. Man kan sige, at den eneste, der bliver 'straffet', er mig selv, fordi jeg var glad for at være en del af klubben, men jeg fortryder ikke min beslutning.

Så lige nu er jeg klubløs, og det forbliver jeg indtil videre. I bund og grund behøver jeg kun en klub, hvis jeg skal løbe DM, og da jeg ikke regner med at deltage i DM 24H i juni, haster det ikke.

Ferie :-)

Jeg har ferie i denne uge, hvor højdepunktet er turen til Berlin fra fredag til søndag. Mon det er for sent at komme i form til søndagens marathon??

Smerten i hælen er forsvundet efter 1 døgn, præcis som de øvrige gange. Det er et mærkeligt fænomen, at jeg nærmest ikke kan støtte på foden og i løbet af ca. 24 timer er der intet at mærke. Men det er selvfølgelig positivt :-)

I dag har været præget af sport. I formiddags var jeg i svømmehallen. Det blev kun til 1000 meter, før jeg var træt af at svømme zig-zag, men det gør ikke så meget, for jeg skal også svømme med min datter på onsdag. Ved middagstid var jeg ude og løbe 10 km, mens jeg tænkte over en hilsen, der kom tidl. på dagen. Mere om den senere! Så hjem og se VM i cykling: enkeltstart for U23, hvor Rasmus Quaade fik en flot sølvmedalje. Kl. 18 skulle jeg møde min datter i fitnesscentret til mave/ryg-hold. Det var første gang, jeg var med, og tro mig - man kan godt mærke at den kvindelige instruktør har en fortid som premierløjtnant! Der er nogle øvelser, min tossede ryg ikke kan klare, men det meste kunne jeg være med til, så dette hold er nu en fast del af min træning. Så må det vist være træning nok for i dag..

Apropos den modtagne hilsen: Da jeg var 13-14 år, havde jeg en amerikansk penneveninde Lois fra Montana. Dengang skrev man breve, sendte dem pr. airmail, og der gik lang tid imellem brevene nåede frem. I konfirmationsgave fik jeg en rejse, hvor jeg besøgte Lois og hendes familie 3 uger i juli 1976. Som en del af deres liv var der hver weekend rodeo-shows, hvor Lois red Ladies Barrel Riding, så vi var afsted i en autocamper. På deres farm prøvede jeg at ride for første gang. Vi var i Yellowstone National Park. Masser af gode ferieminder fra way back. Adressen gik tabt gennem tiden, men for nogle år siden, da jeg fik internet, fandt jeg en mulig adresse på nettet. Jeg sendte et brev, men hørte intet tilbage. Så i morges lå der en hilsen fra Lois i min Facebook-mail: Er jeg den May-Britt, hun skrev med i 1976? Hun havde fundet mit brev blandt nogle af moderens ting, og nu havde hun opsporet mig! 35 år er gået, og jeg fik gåsehud af hendes hilsen. Facebook rocks!!

Når smerte og glæde går hånd i hånd

Hvis jeg troede, at ryggen var i bedring, så har jeg det sidste døgn måtte tage denne betragtning op til revision og erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen. Jeg vidste, den var gal fra det øjeblik, jeg skulle ud af Sørens bil, da han havde kørt mig hjem i går. Stiv som en saltstøtte, og ikke nok med det, så kunne jeg dårligt gå. Det er en følgeskade fra mit 6 dages løb i Göteborg for 2 år siden, hvor 588 km satte sine spor på fødderne. Men at det skulle følge mig gennem 2 år, havde jeg ikke regnet med.

Det betyder, at jeg ind imellem (langt fra altid), når jeg løber marathon/meget lange træningsture, får ondt under venstre hæl, så jeg overhovedet ikke kan støtte på den. Af mystiske årsager kan jeg sagtens gå, når jeg har taget sko på, men det gør stadig ondt. For at sætte prikken over i-et havde jeg også fået en stor, blodig vabel på indersiden af venstre storetå, så, med lidt valgkampshumor, kan man sige, at det var ikke 'venstres dag' ;-)

I formiddags var jeg på cykelmesse i Birkerød Idrætscenter, hvor jeg bl.a. hilste på en af mine jyske løbevenner Stephan Grabow. Jeg vidste ikke, han skulle stå i standen for pulsure.dk, så det var en glædelig overraskelse.

Og så har jeg holdt godt øje med resultatlisten fra H.C. Andersen Marathon, hvor en af mine bedste løbevenner Niels Høg Henriksen skulle forsøge at komme under 3 timer for første gang. Jubii, siger jeg, for han løb i 02.59.16!! Den slags gør mig meget glad, og så gør det ikke helt så meget, at jeg har ondt i lænden, foden og lidt i stoltheden :-)

Langt fra marathon-formen!

Oh my Lord! Jeg er så langt fra en god marathon-form, at det gør ondt. Men det betyder heldigvis ikke, at det er kedeligt at løbe de 42,195 km alligevel :-)

Jerk W. Langer og Morten Walter havde flyttet den sædvanlige rute rute på Skodsborg Marathon ud på VM-ruten. Selve ruten er opmålt til 14 km, så vi blev pålagt en omgang på stadion først for at få de sidste marathon-meter med, men det havde nu ikke været nødvendigt for Jesper Halvorsen og mig :-/

Jeg blev, som aftalt, hentet af Søren Holte, kl. 08.15. Søren bor i Helsinge, så det er faktisk at udnytte ham lidt, når jeg beder ham køre en omvej for at samle mig op, men jeg havde en grum forudanelse om, at det ville være rigtig nemt at vende mig om på den anden side, når uret ville ringe kl. 07.15, og dermed blive hjemme fra løbet, hvis jeg skulle cykle til Nærum. Og jeg fik ret! Så jeg kom op, spiste, fik den obligatoriske kaffe og så ud af døren.

Mødestedet var Rundforbi Stadion, og vi var vel 25-30 mennesker til start, fordelt på 14, 28 og 42 km. Den sædvanlige blanding af kendte og ukendte løbere, altså ukendte for mig. Også den sædvanlige gode og afslappede stemning med de sædvanlige udmeldinger om, at man ikke er i form.

Lidt i 09 gik vi ind på stadion, Karen Horve (Jerks hustru) tog det obligatoriske gruppefoto, og så gik starten. Jeg havde regnet med at skulle følges med Søren, men det udviklede sig helt anderledes af to grunde. For det første var Lars dukket op på startlisten. Jeg kendte ikke Lars, men det er Sørens meget gode ven, der netop er landet efter 2 år i USA, og de to havde masser at snakke om. For det andet faldt jeg helt naturligt ind i et tempo med Jesper Halvorsen, og vi løb sammen de følgende 3½ timer.

Der var et fint depot på stadion og et ude i skoven efter 8 km, så det var ikke nødvendigt med væskebælte/rygsæk. Afsted gik det.. Lidt køligt, når vi havde modvind, men ellers var det fint løbevejr med 12-15 gr. og overskyet. Der var mange cykelryttere på ruten, bl.a. var det Norske landshold ude at træne, men ellers var det primært motionister, der selv ville prøvekøre ruten.

Ruten er fint afmærket med de officielle skilte med VM-logoet på. Problemet er, at de sidder i højre side af vejen (hvor der cykles), men vi løb flere steder i venstre side, bl.a. for at undgå de mange cyklister. Så hvad sker der?? På 1. omgang løber Jesper og jeg og snakker, overser skiltet og glemmer at dreje til venstre op ad Mothsvej. Efter 500 meter kan vi se Skodsborgvej, som vi godt nok skal løbe på, men ikke allerede! Tilbage igen og op ad den stejle bakke mod kirken. Fra at ligge midt i feltet lå vi pludseligt bagerst, og jeg blev venskabeligt moppet under resten af løbet, fordi alle mente, jeg havde sagt, at jeg havde styr på ruten, men ved I hvad?? De burde jo vide bedre ;-)

Vi kom ud på 2. omgang og på 3. omgang. Jesper havde tydeligvis masser af overskud, og jeg indrømmer, at jeg ikke er i kanonform, så da Jerk stødte til os ved depotet i Holte på sidste omgang, løb vi lidt sammen, men på Mothsvej fik de to herrer løbepas. Afsted med dem og så skulle jeg nok lunte hjem selv. Jeg kunne godt mærke i benene, at jeg havde været til Bodypump i går aftes (det kan ikke anbefales dagen før et længere løb!), og desuden var ryggen begyndt at være lidt mærket af den pænt kuperede rute. De kom i mål 1 min og 20 sek. før mig, så det er, hvad jeg blev sat på de sidste 5 km. Av for den..

Sluttiden blev 4.13.22, naturligvis hjulpet lidt på vej af den ekstra km, men stadig et tydeligt tegn på, at jeg ikke er i marathon-form. Men jeg klager ikke, for helt ærligt, det er sørme en luksus at kunne løbe et marathon bare på grundformen!

Bodypump er det nye sort

Jeg er vild med at gå til Bodypump. Det er hårdt, og mine muskler syrer til under nogle af øvelserne, fordi jeg stadig er nybegynder, men hvor er det fedt! Masser af lunges og squats, som er 2 af de mest anbefalede øvelser for løbere.

 Lunges med vægte

Squats med vægte

Og så træner vi arme - uha. Hvem sagde 'mormor-arme'? :-/

Nu har jeg med garanti ondt i arme og ben i morgen formiddag, når jeg skal løbe VM Special Marathon. Måske jeg skal tage et sæt nattevagtsørepropper med til stakkels Søren!

Jeg har været hos lægen i dag, hvor min anmeldelse for kronisk lænderygssygdom  til Arbejdsskadestyrelsen blev afsendt elektronisk. Så er sagen sat i gang..

Cyprus Ultra - Are you tough enough?

En af mine Facebook-venner Mads Holm Andersen har gjort opmærksom på et meget spændende nyt ultraløb på Cypern Cyprus Ultra 135 Donkey Run  d. 28. juli 2012. Hjemmesiden linker til flere gode informationsvideoer på youtube.

Så er du til Europas svar på Badwater, så er dette løb måske noget for dig: 35 - 45 gr. i skyggen, og der er ingen skygge! 217 km på de gamle æsel-stier (deraf navnet på løbet). Unsupported og max. 60 timer. 2600 kr.

Der er også kortere distancer: 50K og 50 miles, men jeg er en all-or-nothing løber, så det er kun 135 miles, der tæller for mig. Hvis jeg ikke havde det så dårligt med varme, havde jeg tilmeldt mig øjeblikkeligt! Der er skønt på Cypern, og tænk at kunne fejre sin runde fødselsdag løbende på en æsel-sti på Cypern.



Marathon og en god bog

Nu føler jeg mig frisk igen, men om jeg er frisk nok til at løbe marathon på lørdag, må tiden vise. Jeg har allieret mig med en god løbeven, Søren Holte, som har lovet at hjælpe mig igennem, men det er ikke værre, end jeg kan vælge at stå af undervejs, fordi løbet er 3 omgange på ruten for VM i landevejscykling. Et løb, der finder sted, mens vi er i Berlin. Bad Timing!! Rute og højdeprofil 

Mens jeg er ved lokale løb, vil jeg fortælle, at tilmeldingen til Rudersdal Marathon d. 13. november nu er åbnet. Løbet er et socialt marathon, hvor der løbes i 3 tidsgrupper. Ruten er kuperet, og det kan anbefales at løbe i en gruppe med en god margen til sin normale marathontid. Det er et løb, hvor der er god mulighed for at snakke med andre løbere, fordi tiden ikke er en væsentlig faktor. Personligt løber jeg altid i 4.30t. gruppen. Der er ofte debutanter med i løbet, og de bliver altid hjulpet godt igennem af de rutinerede løbere.

Jeg er i gang med at læse en selvbiografi, som jeg næsten ikke kan lægge fra mig. En biografi af en af tennisverdenens store stjerner, André Agassi. Det er en rystende beretning, og den er skrevet meget fængslende. Læs denne meget præcise anmeldelse

Bogen er fra 2009 og kan lånes på biblioteket.

På benene igen - næsten..

Måske jeg skal læse Fødevarestyrelsens anbefalinger lidt grundigere fremover!

Fødevarestyrelsen ser netop nu flere tilfælde af roskildesyge hos hospitalspersonale, kantine- og restaurantgæster samt private, der har spist frosne hindbær fra udlandet.
Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen generelt, at man giver frosne hindbær et hurtigt opkog, inden de bruges i smoothies, desserter og lignende retter. Bærrene skal koge et minut. På den måde fjerner man den alvorlige og smitsomme norovirus, der giver roskildesyge. Fødevarestyrelsens anbefaling gælder kun for frosne hindbær og ikke for friske bær. Det er nemlig de frosne bær, der har givet sygdom, og norovirus overlever særlig godt på frosne bær.

Teksten er godt nok fra d. 4. februar 2011, men rådet gælder jo stadig, og jeg er i hvert fald færdig med at spise optøede hindbær ovenpå kager. OK, jeg ved faktisk ikke, om det er hindbærrene, der er skyld i, at jeg har været ukampdygtig i 3 døgn primært med kulderystelser og massiv muskelømhed, men det er symptomer, der kunne tyde på novovirus, og det passer med, at jeg spiste 2 lækre chokoladekager (ups) pyntet med hindbær fredag aften, og lørdag formiddag var den gal, og jeg er egentligt ikke helt på toppen endnu, men jeg lader som om ;-)

For pga. private aftaler inkl. festen fredag aften havde jeg valgt at droppe træningen torsdag og fredag, fordi jeg kunne tage revanche i weekenden. Og hvad blev det til? Jeg har ikke været udenfor hoveddøren i 3 dage inkl. et afbud som hjælper til søndagens Griseløbet. ØV ØV ØV. Jeg har set TV, skrevet opdateringer fra VM og sovet.

I går aftes så mit køleskab således ud, og så vidste jeg, at det var på tide at gøre noget, hvis jeg ikke skulle dø af sult! Så jeg er oppe i dag, har raskmeldt mig på arbejdet, handlet ind og løbet 9,4 km - alt i håbet om at overbevise mig selv om, at jeg er rask. Det er jeg sådan set også - hvis altså den pokkers uro i kroppen ville forsvinde helt..

De 5 dage er gået

I mandags skrev jeg, at coachen bad mig bruge 5 dage på at tænke over den fremtidige træning. At jeg skulle overveje at bruge længere tid på hvile, før jeg begyndte på en større træningsmængde igen. Jeg brugte de 5 dage fuldt ud og sendte mit svar til Jesper i fredags.

Min beslutning om at påbegynde en erstatningssag i Arbejdsskadestyrelsen har sat mange tanker i gang. Jeg har alt for længe bildt mig selv ind, at jeg bare skulle over min diskusprolaps, så ville alt være ok. Meget belejligt havde jeg valgt at se bort fra den grundlæggende diagnose på slidgigt i lænden, for den er jo livslang og ikke helbredelig som en diskusprolaps.

Det betyder ikke, at jeg stopper med marathon- og ultraløb, men det betyder, at jeg fremover nøjes med at løbe et længere ultraløb om året, hvilket kunne være VM på 24 timer, hvis jeg bliver udtaget til landsholdet. Ellers bliver det et andet løb, måske Mors 100 Miles. Derudover bliver det 'kun' 6 timers løb, og så er det vel på tide at afprøve 100 km. Marathonløb har jeg ikke sat nogen begrænsning på. Jeg har 4 års erfaring med at løbe med rygproblemer, så jeg ved, at dette valg vil være realistisk.

Det har været en svær, men nødvendig, beslutning. Det betyder, at jeg ikke kan/vil løbe kvalifikationsløb til landsholdet, og jeg skal derfor håbe på at blive udtaget på tidl. resultater. Min sidste kval. på 172 km (170 km kan være udtagelsesgrund til holdkonkurrencen) er fra VM i 2009 og udløber derfor i år. Om der bliver plads, afhænger af hvor mange kvalificerede kvinder, der stiller sig til rådighed, når Brian Larsen skal udtage holdet i juni 2012. Dvs. at alle har mulighed for at kvalificere sig via DM på Bornhom d. 9.-10. juni.

Hvad sagde coachen til mailen? Han var ovenud begejstret for realismen i min beslutning! Og som han skrev " Alt for mange ultraløbere brænder ud pga. for mange konkurrencer på for kort tid", og tid er der jo nok af.

Se bare på ham her - Ed Whitlock Han satte d. 10. april 2011 verdensrekord for M80-84 år i tiden 03:25:43. I en alder af 73 år løb han stadig en sub 3 timer marathon!

Grand Union Canal 145 Mile Race (GUCR) 2012

GUCR bliver afholdt d. 2. juni 2012, og hvis du vil deltage i lodtrækningen, er det nu, du skal sende en mail til Dick. Der er 70 pladser til 'supported runners' og 70 pladser til 'unsupported runners'. Læs mere her

Dansk rekord på 100 miles

Jeg håber, I fulgte løbet på Mors, for det var vanvittigt spændende lige til de sidste km. Meget længe lå Carsten Eriksen fra Grenå sammen med den tidl. verdensmester på 100 km Monica Casiraghi, men med 10-15 km til mål satte Carsten et ryk ind og vandt med 12 min i ny dansk rekord på 14:54:51. En forbedring på 20 min. af den rekord, Frederik Lassen satte under samme løb sidste år.

Mors Folkeblad skrev flere artikler under løbet. Resultatlisten viser, at kvinderne var de sejeste i det nordjyske. Der var 38 til start: 31 mænd og 7 kvinder. Der kom 15 mænd i mål, mens 5 kvinder fuldførte.

Jeg læste flere statusopdateringer på Facebook fra folk, der udgik pga. manglende motivation, fordi det var for tæt på andre konkurrencer. Til det kan jeg kun sige: Man går ikke bare lige ud og løber 161 km! Og det er slet ikke 'A walk in the park' på det bakkede Mors!! Efter min beskedne mening bør man sætte Mors 100 Miles som et hovedmål, hvis man vil deltage, og man skal lægge sin løbskalender efter det. På et eller andet plan synes jeg, det er lidt synd for løbsarr. at så mange må udgå, for jeg kender flere, der helt sikkert ville have gennemført, hvis de ikke havde lavet andre ultra-konkurrencer indenfor den sidste 1-1½ måned.

I år var der live tracking af samtlige løbere, desværre med et batteriudfald omkring midnat, men arr. fik sat ny strøm på de førende løberes gps, så det rokker ikke ved min opfattelse af, at de har fat i den lange ende på Mors og har fået stablet et super løb på benene i løbet af få år. Jeg bemærkede, at løbet i år har fået sølv label fra IAU.

Et stort tillykke til Carsten Eriksen med 1. pladsen og den danske rekord

Foto: Bo Lehm, Mors Folkeblad

Så skal vi til VM i Winschoten!

En hilsen fra Charley:
"Så kom jeg igennem mit 4. VM på 100 km. Tiden var ikke prangende, men jeg var hurtigste dansker (8.36). Det var meget varmt, ca. 25 grader og en luftfugtighed på over 90. Ikke lige noget for os danskere. Nu er det tid til en fadbamse ;-) Hilsen Ultracharley."

Hermed slutter beretningen fra VM. Tak fordi I har hængt på. Nu vil jeg pleje min krop, der viser tegn på begyndende sygdom (influenza-uro i kroppen), så jeg har meldt fra som hjælper til Griseløbet i morgen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er Poul Petersen også i mål 09.07.16 og en placering som nr. 127.

Charley Prødel bliver bedste dansker med 08.36.22 og en placering som nr. 98. Ole Karlsen bliver nr. 101 i tiden 08:40:09. Begge er langt fra deres PR. Poul Petersen kæmper stadig på sidste omgang.

Kl. 18.21: Så er Charley, Ole og Poul ude på sidste omgang. Charley kommer tæt på sin PR på 07:58:49. Tina skriver: "Så venter vi ved målstregen."

På kvindesiden bliver russiske Marina Bychkova europa- og verdensmester i tiden 07:27:19. Bychkova er en rutineret ultraløber, der trods en alder på kun 36 år, er noteret for resultater siden 1992, hvor hun løb et russisk vinter ultraløb (jeg fryser bare ved tanken!) på 67 km 2 dage efter sin 17 års fødselsdag.
Svenske Gloria Vinstedt får en flot 4. plads i EM og en 7. plads i VM.

Kl. 17.56: "Poul har stadig maveproblemer. Ole døjer med varmen, tror jeg. Han har sat tempoet meget ned. Han er nu ude på sidste runde efter Charley, der ser fin ud."

Europa- og verdensmester bliver den 39-årige italiener Giorgio Calcaterra. Calcaterra blev også europa- og verdensmester i 2008, mens han i 2009 måtte 'nøjes' med en 2. plads i EM og en 3. plads i VM. Han har ikke noget resultat fra sidste års løb i Gibraltar. Vindertiden blev 06:27:32.

Kl. 14.58: "Thomas er udgået pga. en gammel skade i ballen, der er brudt op. Poul har stadig maveproblemer, men er pt. løbende. Charley og Ole er OK."

Fra norsk side meddeles det, at Margrethe Løgavlen, der lå på 4. pladsen hos kvinderne, har brudt pga. en skade ved 41,5 km.

Kl. 13.38: "Thomas har lige været forbi (50 km på 3.33.02 - red.), ser rigtig godt ud. Poul var forbi og måtte ind og sidde. Han har problemer med maven, men kom dog videre."

Kl. 12.30: "Så er Charley også lige kommet forbi mig. Han ser også godt ud, så alt går vist efter planen her."

Kl. 12.20: Sms fra Tina: "Thomas, Ole og Poul er ude på 4. omgang. Det er varmt, men de ser godt ud ;-)"

Kl. 11.05: Så er der kommet et link til omgangstider fra VM http://www.runwinschoten.nl/100km_website.html
Opdateres hvert 5. minut

Kl. 09.40: Udgangstempoet:
Thomas: De første 2 km i 4.10/km, derefter 4.05
Poul og Ole: 4.30-4.35/km
Charley: 4.45-4.50/km



Ruten er på 10 km og skal dermed gennemløbes 10 gange
















Kl. 09.20: Jeg har allieret mig med Charley Prødels kone Tina, der er med som hjælper, og hun vil sende sms hjem i den udstrækning, der er tid, ang. vores helte: Charley Prødel, Poul Petersen, Ole Karlsen og Thomas Skytte.

Meldingen er, at alle går efter en personlig rekord. Thomas stiler endnu højere: han går efter den danske rekord på 6:57:55 og indehaves af Kenneth Munk. Dvs. en gennemsnitsfart på 4:11/km!!

Starten går kl. 10. Det er vindstille, 24 gr., høj luftfugtighed og mulighed for regn og torden omkring kl. 17.

Lørdagsunderholdningen

Der er mulighed for at følge to spændende begivenheder i morgen: VM 100 km og Mors 100 Miles.

Under Mors 100 Miles bliver samtlige løbere udstyret med en chip, så det er muligt at følge dem rundt. 7 kvinder og 31 mænd er tilmeldt løbet, der begynder kl. 09.

Storfavoritter må være Attila Vozár, der har vundet herreklassen de sidste 2 år og har løbsrekorden på 13:28:16, og hos damerne er det et stort scoop for arr., at Italiens tidl. verdensmester på 100 KM (2009) samt nr. 2 ved sidste års VM på  24H Monica Casiraghi stiller op. Casiraghi har ikke tidl. løbet 100 miles.

På startlisten står også norske Trond Sjåvik, der har løbet 833 km på 6D i marts, vel at mærke under et 1000 KM løb i Athen, som han vandt i tiden 174:28:24. Ja, der står 174 timer!

På den danske dameside er der flere spændende navne: Den danske mester på 100 KM og 24H Anne-Dorthe Mahato. Hendes landsholdskollega Kitt Andersen, der har været plaget af en skade i achillessenen i år, men forhåbentligt er helt skadesfri. Mette Pilgaard, der havde et dårligt DM på 24H og nu prøver at tage revanche med sit første løb på 100 miles. Og så bliver det spændende at følge Birgitte Munch Nielsens tilbagevenden til ultraløb. Birgitte løb på 100 KM landsholdet, før hun fik 2 børn. Hun har længe været i gang på marathon, som hun har fuldført 221 gange, og det bliver spændende, om hun igen har 'ultrapsyken'. Den manglende lyst betød, at hun fravalgte at løbe DM 100 KM i april.

Jeg var sikker på, at jeg havde læst, at den danske mester på 24H Frederik Lassen ville stille op, men foreløbig står han ikke på startlisten.

Lørdag kl. 10.00 går starten på VM 100 KM i Winchoten . Som jeg tidl. har skrevet, er det 3 rutinerede landsholdsløbere Charley Prødel (PR 7.58.49), Ole Karlsen (PR 7.38.31. Ole løb 7.34.28 ved VM i Gibraltar 2010, men denne tid er ikke anerkendt af IAU, da ruten ved en kontrolopmåling var 97 meter for kort), Poul Petersen (PR 7.49.48) samt debutanten Thomas Skytte (PR 7.39.06), der skal repræsentere de danske farver. Udover at være EM ogVM (begge mesterskaber afvikles på én gang) er det også et åbent løb, så alle kan tilmelde sig i den åbne klasse.

Løbet har tidl. været brugt til VM, så arr. har helt styr på rutens længde. Det var en skandale sidste år, da løberne blev ledt en forkert vej, så der skulle justeres undervejs, og det endte med, at ruten blev for kort, så rekorder ikke kunne blive anderkendt. Det er en hurtig rute, og jeg har kun hørt gode ord om løbet. Pt. er der ikke noget link på løbets hjemmeside, hvor man kan følge løbet, men det kan sagtens ske, at det dukker op, så hold øje med det. Ellers kan man følge løbet på IAU´s hjemmeside under 'Live Coverage'.

Jeg har ikke det store kendskab til topnavne på 100 KM, så jeg vil bare sige, at vi nok kan forvente en sluttid omkring 6,5 timer. Personligt håber jeg på broderfolkets store navn Jonas Buud, der har vundet Swiss Alpine 78K 5 år i træk. Han blev europamester og nr. 2 ved sidste års VM i Gibraltar. VM blev vundet af japanske Nakadai.

GOD FORNØJELSE..

Mit foretrukne blad

Jeg har i forskellige perioder haft abonnement på Løbemagasinet, I Form og Aktiv Træning, men efter en forholdsvis kort periode bliver jeg træt af bladene. Jeg synes, det er de samme emner, der tages op igen og igen. For 1 år siden valgte jeg at søge udenlands og tegnede et abonnement på Runners World  i den engelske udgave, og det har jeg ikke fortrudt. Abonnement til Danmark kan tegnes for 1 år (12 nr.) til 53 pund.

Der er selvfølgelig en del reklamer, men da bladet er på ca. 140 sider, er der stadig plads til masser af læsestof i form af artikler, tips om kost og træning, tests af udstyr samt beskrivelser af løb i UK. Det virker selvfølgelig ikke helt så relevant for danske læsere, men det er dog mere brugbart end løb i den amerikanske udgave af bladet. Her kommer et lille udpluk af denne måneds indhold:

Tips om kost

Stor test af efterårets sko

Løbeteknik

Øvelser for åndedrættet gennem yoga

Sam Murphy har en fast klumme

Artikel om at lære at løbe som en kenyaner - hvem vil ikke det??

Anmeldelser af løb

Stor løbskalender for den kommende måned

Danskere er stadig velkomne i Norge

Der var landskamp i går aftes, og det var jo ikke en hvilken som helst landskamp! Da jeg var barn, var det Sverige, vi ikke ville tabe til for nogen pris, men den status er for længst overtaget af Norge. Det godmodige drilleri, som også finder sted på Facebook med mine norske venner. Jeg siger tak for tilkendegivelserne om, at jeg stadig er velkommen på Bislett Stadion i november ;-)

Jeg er nok ved at nå det standpunkt, at jeg kaster mig ud i projektet, og så må det gå så godt, som det kan. Jeg får aldrig den ro, der er ved at vide, jeg er 100% skadesfri, fordi ryggen altid vil gøre mere eller mindre ondt. Jeg har i denne uge kontaktet min fagforening for at få den til at hjælpe mig med at søge erstatning for en erhvervsskade. Jeg har nemlig opdaget, at i 2007 blev slidgigt og diskusprolaps i lænden optaget på listen over erhvervsskader, hvis den er opstået efter min. 10 års arbejde med tunge løft i plejesektoren, og jeg har dokumentation for begge diagnoser. Erstatningens størrelse afhænger af hvilken méngrad, man vil sætte på skaden. Der kan gå op til 1 år, før jeg får besked, så det kræver samme tålmodighed som at løbe ultraløb.



Griseløbet på søndag

På søndag kl. 10.30 skal SNIK afholde efterårets udgave af Griseløbet med mulighed for at løbe 5 km, 10 km og halvmarathon. Jeg har, som i foråret, meldt mig til nummerudlevering (husk gerne at tjekke dit startnr. før afhentning) samt at stå i væskedepotet på stadion. Hvad med at få testet formen før HC Andersen Marathon og Berlin Marathon? Eller måske bare slutte sæsonen af med et godt løbearr.?

Og nu jeg er ved Berlin, så er vores overnatning fra fredag til lørdag faldet på plads. Anders har været vidt omkring og er endt 1 times kørsel fra Berlin ved dette dejlige sted. Det er, i følge Anders, Kejserens gamle jagthytte, Jagdschloß Hubertusstock, ombygget af  DDR regeringen til at huse deres fine gæster lidt af vejen fra det DDR, der ikke skulle vises frem. Anders lover, at der er schnitzler, store øl og lederhosen, men der er ingen melding, om det er ham og Lars, der skal gå rundt i bukserne.

Det giver selvtillid at træne

Et godt tilbud

Hvis du mangler et løbeur, så er Garmin Forerunner 305 på tilbud hos Elgiganten til 777 kr. Jeg anbefaler altid dette ur til nye løbere, for man får rigtig meget for pengene. Indrømmet - uret er en stor klods, men det mærker man ikke efter få løbeture.

5 dage sagde coachen

Kan man blive god til Poserunning på 16 timer? Jeg har omtalt poserunning, da jeg deltog i et 3 timers foredrag inkl. praktiske øvelser hos Løberen i Lyngby med Ole Stougaard som foredragsholder. Holdet var stort, 25-30 mennesker, så selvfølgelig kunne der kun blive en meget kort vurdering af den enkelte deltager, men jeg synes, jeg fik et godt indtryk af, at Poserunning er ikke noget, man bare lige gør. Det er noget, man skal bruge god tid på at lære. Ole Stougaard tilbyder nu et 16 timers kursus over 2 dage for max. 10 deltagere, og selv om jeg har svært ved at se, man kan blive så god på kort tid, at man ligefrem kan foretage vurdering og blive instruktør for andre, er tilbuddet interessant nok. Prisen på 595 USD afholder mig fra at deltage, men jeg er stadig overbevist om, at denne løbestil vil være rigtig god for min ryg.

Jeg er stadig øm over lænden efter gårdagens konkurrence, og derfor står denne uges program på rolige løbeture, suppleret med svømning og fitness. Jeg har fået en allieret til en del af træningen, for jeg har 'bestukket' min datter til at gå med i svømmehallen 1 gang om ugen ved at betale for hende, og så betaler hun selv sit medlemsskab af fitnesscentret. Her kan vi gå sammen til yoga (nu skal det prøves), mave/ryg-hold samt pilates.

"Du skal tage 5 dage til at tænke grundigt over, om det er nødvendigt med en længere hvilepause for at være fuldstændig frisk, inden træningen begynder", skriver coachen. Jamen, jeg har jo hvilet - alt for længe! Og ryggen bliver bare altid et stort spørgsmålstegn i forhold til træning og deltagelse i konkurrencer. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg bliver bedt om og tænker over, om jeg skal forsøge at blive klar til Bislett. Den endelige beslutning træffer jeg nok først efter Berlin Marathon.

Jeg har valgt at tilmelde mig VM Special Marathon d. 17. september. Det virker måske lidt mærkeligt, at jeg siger nej til at løbe DM i marathon for SNIK i Odense, men godt kan løbe rundt på ruten for VM i cykling samme dag, men der er en verden til forskel på at løbe marathon som konkurrence og at løbe marathon som træningstur. VM Special Marathon og Berlin Marathon bliver min måde at teste, om ryggen kan klare træningen til 24H i november.


Dagens Stribe: Wulffmorgenthaler 13. februar 2011

 

Når balance bliver til kunst

Her er et par unge fyre, der har lavet både mavebøjninger og Planken!

Klippet er fra 'Poland's got talent'



Skovsyreløbet

Jeg har deltaget i Skovsyreløbet i Rude Skov et par gange tidl., men jeg var ikke med sidste år, så jeg havde lykkeligt glemt hvor mange bakker, der er på 10 km ruten. Vejret var perfekt med sol og varme. 216 var tilmeldt på forhånd til de to distancer 5 og 10 km, og mon ikke der var en del eftertilmeldinger i det gode vejr?

Det er Birkerøddernes Løbeklub, der står bag arr., og jeg kan ikke sætte en finger på afviklingen af løbet. Johnny Petræus (ja, det er ham fra SigmaTri) var speaker, og selv ude på ruten kunne man høre hans stemme, når den lette vind bar den rigtige vej. Han snakkede vist fra 5 km-løberne blev sendt afsted kl. 11 og 10 km-løberne 5 min. senere, indtil sidste mand var over målstregen. Der var masser af vejvisere, som kom med opmuntrende bemærkninger, når man passerede. Væskedepot efter 5 km.

10 km begynder med en lille prolog i skoven, før man løber ud på den asfalterede del af ruten på Ravnsnæsvej, hvor man får 'fornøjelsen' af Åsebakken. En lang sej bakke op mod Høsterkøb før man igen skal ind i Rude Skov, og jeg skal love for, at de har gjort sig umage i klubben for at finde nogle gode bakker!

Da løbet startede, havde ryggen det fint, men efter 2,5 km begyndte jeg at kunne mærke den. Den blev tiltagende øm, men ikke nok til at jeg ville give mig så længe jeg vidste, jeg lå med iblandt de bedste. Det holdt løbet ud, og jeg kom ind på en 2. plads i tiden 49.43. Det blev til 3 podiepladser mere til SNIK, da Regina (som jeg vandt hold-DM med) blev nr. 2 og Karina blev nr. 3 på 5 km, mens Svend blev nr. 2 på 10 km. Så det var en god dag for klubben.

Alle podiepladser fik den samme præmie:
en buket blomster

Der er VM, og der er VM

Jeg har tidl. været inde på, at man kan hente masser af inspiration fra andre idrætsgrene. Gode tips om træning, kost og især om motivation.

I dag faldt jeg helt tilfældigt over en film på TV2 Film, der hedder Believe in me En typisk amerikansk historie om et pigebasketballhold, der dårligt kunne driple en bold og endte med at vide statsmesterskabet. Den slags sportsfilm, der er masser af! Men denne film viste sig at være bygget over coach Jim Keith og 'Lady Cyclones' fra Middleton, Oklahoma. "Never let them tell you what you can´t do", som der står på filmens hjemmeside. TV2 Film genudsender ofte deres film, så måske er det en film for dig?

Jeg ser VM i atletik i denne uge. Jeg har set alt på nær kapgang, fordi jeg har kunnet se nattens udsendelser på arbejdet. Hver dag har haft sine vanvittige dramaer, vildt spændende konkurrencer (så i kvindernes spydkast??) og fantastiske jubelscener hvor Kembois jubeldans fra 3000 Meter Forhindringsløb tager 1. prisen

Vi har set strålende sejre og uventede nederlag. Bolts forrygende comeback på 200 Meter i 19.40 og en uengageret Thorkildsen, der 'kun' fik sølv i spydkast. Nye unge navne, der slog til, da det gjaldt. Jeg synes, det har været et forrygende VM. Jeg får abstinenser, når vi rammer mandag morgen!

Men tilbage til virkeligheden..

Min ryg gør stadig lidt ondt, men den er i bedring, og derfor tager jeg det helt roligt i morgen til Skovsyreløbet. Jeg havde overvejet at melde fra, men det er et af de få løb, der afholdes i Birkerød, så nu stiller jeg op og regner med at bruge 50-55 min. på at gennemføre.

En mere tankevækkende del er, at jeg stadig har en landsholdkval. hængende over hovedet, og der er ikke forfærdeligt mange tilbud, når det ikke skal ligge senere end april eller tidligt i maj måned aht. den fysiske og mentale restitution før VM i september. Lige nu er de mest oplagte muligheder Bislett november 2011 og Espoo februar 2012, men der er nok for kort tid til Bislett. Jeg håber stadig, at der dukker et tilbud op i DK, men det er nok ikke realistisk efter, DUUL har måtte opgive Aarhus Indoor.

Fik du ikke set Usain Bolts løb, kommer det her:

Til stemmeurnen

Der bliver sagt mange mindre pæne ting om statsministeren for tiden, men han skal have ros for én ting: at udskrive valget, så muligheden for at brevstemme i Peru passer perfekt med Jespers ankomst til Lima. Pga. den korte valgperiode er det kun muligt at stemme på Konsulatet i dag fredag samt i næste uge mandag til torsdag, altså i 1 uge, for at afgivne stemmer kan nå frem til Danmark inden valgdagen. Jesper ankom til byen for et par dage siden, hvilket betyder, at han kan stemme i dag og så begive sig videre uden længere stop på World Run. Det er virkelig timing.

Forsker Bente Klarlund Petersen hævder, at løbere er klogere end folk, der ikke løber. Det kan jeg modbevise! Da jeg deltog i Klarlunds forsøg med marathonløbere i januar, gennemgik vi bl.a. en del kognitive tests, og jeg har fået oplyst, at jeg lå over gennemsnittet i alle tests, sådan varierende fra lidt til mere uden at være højt hævet. Det lover ikke godt for de øvrige deltagere i forsøget, kan jeg så sige efter i dag!

Hvad er der sket?, tænker du nok. Det skal jeg fortælle og dermed udstille min egen dumhed - eller måske er det bare tankeløshed? Det lyder lidt pænere. Det, der skete er, at da jeg cyklede på arbejde i går aftes, begyndte mine cykelhjul pludselig at blokere, så jeg næsten ikke kunne træde rundt. Det begyndte i Holte, og da jeg havde fået kæmpet mig 5 km længere frem til Lyngby, kastede jeg håndklædet i ringen, satte cyklen på Lyngby station og tog toget til Jægersborg. Jeg var kogende af raseri over, at min spritnye cykel allerede gav problemer! I morges måtte jeg af på Lyngby station, hente cyklen, ind i en togvogn proppet med masser af andre cykler, trække hen til cykelhandleren og så gå hjem bagefter. Det gjorde ikke humøret bedre.

Men det værste var, at jeg fik hamrende ondt i ryggen af den hårde cykeltur. Hvis det ikke var, fordi jeg var på vej til arbejde, hvor mine kolleger ventede på at blive afløst, havde jeg gået hele vejen, men nu kastede jeg mig i stedet for ind i kampen med at træde cyklen rundt. Ikke nok med at jeg kom lidt for sent, men jeg kunne overhovedet ikke bevæge lænden uden, at det gav jag af smerte. Hurra for smertestillende medicin som fik mig gennem natten.

Og hvad var der så galt med cyklen?? Ingenting fik jeg at vide, "men har du skiftet gear med belastning?" Da jeg købte cyklen for 11 dage siden, fik jeg at vide, at jeg gerne måtte træde i pedalerne uden belastning, altså ikke stå op i pedalerne. Og hvor skete dysfunktionen? På Geels Bakke! Så selv om jeg ikke kan huske, at jeg har stået op, kan jeg bestemt ikke udelukke, at jeg er kommet susende over lyskrydset og har glemt at skifte til lavt gear, før jeg er påbegyndt opstigningen på bakken og så har gjort det på vej op.

Så nu sidder jeg med ondt i ryggen og er sur på mig selv i stedet for på cykelhandleren. Jeg kan godt fortælle jer, at jeg havde det langt bedre med mig selv, da jeg var sur på cykelhandleren! For jeg må droppe at løbe for at give ryggen ro. Det er simpelthen det eneste, der hjælper.

OK, måske er alle i andre løbere klogere end ikke-løbere, og så er der jo en form for balance i tingene ;-)

Mit første marathon

Annie kom med et spørgsmål i går:
"Sjovt du lige skriver det indlæg i dag. I går tænkte jeg på, at jeg godt kunne tænke mig at vide, hvordan du havde det op til dit første lange/maratonløb. Både hvordan du selv forberedte dig, men jeg kunne også godt tænke mig at vide hvilke tanker du gjorde dig og hvad du frygtede og forventede før løbet.
Kunne du ikke overtales til at skrive lidt om det?
Mange hilsner fra Annie"

Jeg har vist omtalt mit første marathon ved en tidl. lejlighed, så de, der allerede kender historien, kan holde fri nu :-)

Jeg havde løbet et par år 1-2 gange om ugen. Absolut ingen imponerende træningsmængde! Efter lidt reseach har jeg på et tidspunkt set min første træningsdagbog på Dourun, som fortæller, at den måned, jeg løb mest, ramte jeg 80 km - på en måned!  Så min træningsindsats var mildt sagt ikke noget at prale af, men alligevel havde jeg fået løbet 2 halvmarathons (Broløbet og Griseløbet, begge 2006), da jeg i december samme år mødte Jesper Olsen til 'Danmarks kedeligste Marathon' i Kalundborg, hvor jeg havde fået arr. tilladelse til at nøjes med halvmarathon, eftersom jeg overhovedet ikke havde overvejet marathon på det tidspunkt. Jeg deltog kun, fordi jeg blev spurgt, om jeg ville køre med til Kalundborg.

Med i bilen var Jesper, som jeg ikke havde nogen som helst idé om, hvem var! 'World Run 1' blev løbet, før jeg overhovedet tænkte på at blive løber. Jeg kunne forstå på Peer, som kendte Jesper, at han var noget specielt indenfor løbeverdenen, så jeg greb til mit favoritvåben i den retning: Goggle. Ups! Ja, han var megakendt indenfor ultraverdenen. Jeg anede ikke, man kunne løbe længere end marathon ;-)

De to talte om et 24 timers løb på Bislett, som Jesper skulle deltage i, og Peer skulle være hjælper for ham. De kunne lige så godt have talt russisk :-o Efter et stykke tid synes Jesper åbenbart, at han trods alt måtte vise sig fra sin pæne side og tiltale hende, der sad på bagsædet. 'Hvad er dine planer?', spurgte han. Øhh, hvad siger man så, når man faktisk ingen har. Man siger selvfølgelig 'Marathon'. Så var den kommende coachs interesse vakt..

Jeg fik løbet mit halvmarathon den dag i december, og Jesper og jeg begyndte at maile sammen. Vi har samme form for humor, så vi klikkede øjeblikkeligt. Nu var jeg jo ligesom fanget af min udtalelse om at løbe marathon, og da han tilbød at hjælpe med gode råd, var der ingen vej udenom. Han opfordrede mig til at satse på Copenhagen Marathon 2007, og det lød som en god idé. Man kan sige, at fra begyndelsen lærte han, at jeg ikke er helt pålidelig, for som bekendt debuterede jeg til 'Kalundborg Vintermarathon 2007' i januar.

Dengang kom han kun med gode råd á la dem, jeg selv giver, når man ikke kender folk ret godt. Jeg havde ingen idé om, at man kunne følge et træningsprogram, og at det tager op til ½ år at træne fra halvmarathon til marathon. Derfor vidste jeg heller ikke, at man ikke burde løbe den lange tur på 30 km sølle 10 dage før selve løbet. Jeg havde aldrig hørt om nedtrapning! Det fik jeg først at vide af en rystet Peer på selve dagen.

Nå, pyt med det. Nu var jeg mødt op, og jeg havde arr. ord for, at jeg kunne bryde ved den halve distance, hvis jeg ikke følte for at løbe 2. omgang. Men jeg havde jo en forventningsfuld coach, der ventede ved tlf. på en sms, at jeg havde fuldført mit første marathon, og det gik forbløffende fint. Selvfølgelig var jeg træt bagefter, men jeg havde ingen kriser undervejs. Det lyder tosset, når jeg siger det nu, men jeg måtte spørge Peer, hvad Muren var. Den MUR, som alle taler om. Jeg synes nemlig ikke rigtig, jeg havde mødt nogen. Det var vand på coachens mølle, for da han hørte det, var hans første bemærkning, at jeg måtte have talent for ultraløb. Så var vi tilbage til 'Øhh - hvad er ultraløb?'

For at besvare Annies spørgsmål, så havde jeg egentligt ikke nogle tanker før løbet. Jeg var ikke nervøs for, om jeg kunne gennemføre. Man kan vel sige, at jeg ikke havde den fornødne respekt for distancen. Det har jeg fået sidenhen, men jeg vidste simpelthen for lidt om de berømte 42,195 km til at frygte noget som helst.

Men Boy, hvor havde jeg ondt i lårene bagefter! Jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig, at man skal gå baglæns ned af trappen de første, smertefulde dage. Her ligger grunden til, at jeg altid gør debutanter opmærksom på, hvor stor en forskel der er på at gå forlæns og baglæns på trapper, selv om det ser tosset ud. På det tidspunkt boede jeg nemlig i hus med badeværelse og soveværelse på 1. sal :-/

Der var heller ingen, der fortalte mig om restitution, så 1 måned senere løb jeg Holstebro Bymarathon. 3½ måneder efter min debut som marathonløber, løb jeg mit første ultraløb: Vamdrup 6 timers løb med 60,7 km, og resten er, som man siger, historie..