Så er jeg hjemme igen. Jeg er ret afklaret med, at det ikke gik godt i Brugg. Det ville næsten være for godt, hvis skulderen var blevet fuldstændig i orden efter kun 1 uges behandling. Skaden havde trods alt stået på i 3 uger, og for kun en uge siden kunne jeg kun løbe 10-15 km, før smerterne begyndte. Det er ulogisk, at man så kan byde skulderen 24 timers monotomt arbejde og tro, det går godt. Men rejsen var bestilt, og rejseselskabet var aftalt, så der kunne jo ikke ske noget ved at forsøge.
Det gik også godt i 6,5-7 timer, så det er da en pæn forbedring af løbetiden, men bare ikke nok! Hvis jeg havde været meget længere henne i løbet (14-15 timer), havde jeg sikkert forsøgt at køre den hjem, men med 17 timer tilbage var det direkte tåbeligt. Vi forsøgte dog i 4 timer at finde en mulig løsning, men der var intet, der hjalp.
Det har altid været min holdning, at den eneste grund til at trække sig fra et ultraløb er udsigten til at få en længerevarende skade, og den afklaring gjorde beslutningen nemmere. Ikke nem, men nemmere...
Der skal nok komme en længere beretning fra løbet i morgen, men i aften skal jeg slappe af sammen med min datter. Menuen lyder på pizza og et godt glas rødvin :-)
Ærgerligt at skulderen ikke holdt, men lyder til det var en fornuftig beslutning at stoppe. Vi var glade for at vi nåede at hilse på jer i Brugg og se jer starte. God aften og god bedring med skulderen.
SvarSlet/Anne