Den sidste uge

Det er ikke længe siden, at jeg skrev, at der manglede 800-900 km træning, og nu er det pludselig NU.

Der har været småting undervejs (en uge med ondt i baglåret, en forvreden fod og en irriteret skulder), så det er nok endt i nærheden af 800 km. Jeg holder som bekendt ikke så nøje regnskab.

De sædvanlige nervøsitetssymptomer er sat ind: Rastløsheden. Gennemgangen af bagagen for 117. gang. Sulten, der afløses af total mæthed, når maden skal spises.

Træningen er i hovedtræk gået, som den skulle. Jeg føler mig i god form. Der er hjælp på banen (Jesper og jeg løber helt vores eget løb, men derfor er det alligevel mentalt opmuntrende at have coachen med) og på sidelinien. Der er godt nok lovet lidt regn, men det plejer ikke at genere mig. Banen er flad og på asfalt, præcis som jeg ønsker det. Faktisk er der ingen undskyldning for et dårligt løb - andet end den store ubekendte faktor: holder skulderen til 24 timers løb???

David er blevet syg, men Vibeke (min faste fys) har tilbudt at tage mig kl. 17.30. Jeg kan godt regne ud, at det er efter hendes fyraften. Hvor er jeg bare heldig at have sådanne engagerede mennesker omkring mig!

Nå, jeg smutter! Jeg skal lige tjekke bagagen for 118. gang...