Jeg begyndte dagen med et besøg hos min tøjsponsor SSport . Vi går mod køligere tider, og det er tid til at supplere løbegarderoben med varmere tøj. Det skal nok blive præsenteret, når jeg får det hjem med tryk på i løbet af næste uge.
Jeg har fået en mystisk 'skade'. Hvem har hørt om en løber med overbelastningsskade i overarmen??? Ja, man tror, det er løgn, men ikke desto mindre er det overgået mig. Faktisk har det stået på i 2 uger. Det begyndte en times tid inde i 6 timers løbet i Vodskov. Jeg begyndte at få smerter i venstre overarm, og de tog til i styrke. Så meget at jeg på et tidspunkt overvejede at udgå! Men kan man som løber udgå med en skade i armen? Neeej...
Jesper mente, det skyldtes kulde/blæst på armen, da jeg løb i kortærmet T-shirt. Jeg ved ikke, om det er årsagen, men ihvertfald er det ikke forsvundet endnu. Overarmen er konstant øm, og jeg tror, at der er tale om en irritationstilstand. Det lyder måske som en lidt ubetydelig skade, men da armen jo konstant er i brug/svingninger, betyder det langt mere, end man tror.
Optimalt burde jeg få noget ultralyd på, men da jeg ikke bor for enden af regnbuen med en krukke guld, har jeg i dag afprøvet det næstbedste, jeg kunne komme på: jeg har løbet med støttebind. Det hjalp helt sikkert under løbet, men armen er øm, når jeg tager bindet af.
Jeg håber, at den ro, der følger med nedtrapningen og færre km de næste par uger, gør, at jeg slipper af med generne inden Brugg.
Hej May-Britt
SvarSletDet lyder godt nok mærkeligt... Du må altså lige være opmærksom på at det evt. kunne være noget helt andet, ikke-løberelateret. Jeg tænker at det godt kunne lyde lidt som de samme symptomer som en mild blodprop i armen. Det håber jeg naturligvis ikke men hvis ikke det snart forsvinder kunne det da være du skulle have din læge til at se på det. Det koster da heldigvis ikke noget.
//Pernille
Uha - den tanke har jeg slet ikke tænkt! Jeg må hellere lige konferere med min gode læge. Tak for at gøre opmærksom på muligheden!
SvarSletGod weekend :-)
Jeg har været hos lægen, og han afviser en blodprop. Han mener som jeg selv, at der er tale om irritation/muskelspændinger, og behandlingen er støttebind (både under og efter løb) samt en kortvarig Brufen-kur.
SvarSlet