Nedtrapningen giver tid til at læse bøger, og pt. er jeg i gang med et par stykker. Den ene er 'En vinders DNA' af Rasmus Ankersen. Jeg er nærmest lige begyndt, men allerede nu er der ord, der sætter tanker i gang.
"Det er langt bedre at turde drømme stort og fejre de uforglemmelige triumfer, selvom der også dukker fiaskoer op ind imellem, end at slutte sig til rækken af fattige sjæle, der hverken jubler meget eller lider meget, fordi de trasker rundt i den grå virkelighed, hvor de hverken kender til sejre eller nederlag. Tænk et øjeblik på, hvad du husker fra dit eget liv. Formentligt kan du huske de berusende sejre. Men også de brutale nederlag, når alt er gået galt. Den middelmådige dag opløses i hukommelsen" (side 19)
"Høje mål kræver, at vi virkelig forpligter os og mener det med alt, hvad det indebærer. Et mål, der bare er sagt, kan altid ændres igen. Men et mål, der er sagt højt, forpligter. Mange sportsfolk afholder sig fra at melde deres målsætning ud af frygt for at blive målt på, om de lever op til den eller ej. For jo mindre ambitiøs du er udadtil, jo mindre skal du stå til regnskab for, hvis du ikke indfrier forventningerne. Til gengæld betaler du en høj pris for ikke at melde ærligt ud. Er du virkelig i problemer og skal trække de sidste ressourcer frem, er det lettere at lade det glide fra sig, fordi det ikke forpligter på samme måde. Det er en nødudgang, når det begynder at gøre rigtigt ondt, som kan legalisere ikke at kæmpe til sidste blodsdråbe - og være tilfreds med en fjerdeplads" (side 25)
Så modig er jeg ikke endnu, så skal vi ikke bare sige, at 200 km er den korteste distance, jeg er tilfreds med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar