I sidste uge tjekkede jeg løbeuret for at være sikker på at få km nok. I denne uge tjekker jeg det for ikke at løbe for mange km. Det er da den omvendte verden!
Coachen ved, at jeg har det svært med at nøjes med korte ture, når der stadig er 1½ uge til løbet, men jeg har måtte love højt og helligt, at jeg ikke løber længere end 20-25 km på de længste ture. Der er lovet frisk til hård vind det kommende døgn, så den første af de to planlagte halvlange ture blev løbet i dag, inden regnen begyndte.
Desværre afslørede den, at Brufen-kuren ikke har hjulpet på skulderen. Jeg havde ikke taget støttebind på, hvilket betød, at smerterne dukkede op omkring 14-15 km som vanligt. Der er nok ingen vej udenom, at jeg må løbe med støtte om skulderen i Brugg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar