Så er det endelig blevet tid til afrejse. Jeg har sovet som en sten i nat, og nerverne er stadig under kontrol.
Armen er temmelig øm efter gårsdagens massage, men jeg vælger at lade være med at bekymre mig mere om den, før den begynder at gøre ondt under løbet. Jeg kan hverken gøre fra eller til, og nu må det briste eller bære!
Jeg vil sige tak for alle ønsker om et godt løb, som jeg har modtaget på mail, facebook, sms og via bloggen. Det er meget motiverende og opmuntrende at vide, der er nogle, der følger med hjemmefra. Om det virker at 'forpligte sig', som jeg skrev den anden dag, skal jeg fortælle jer, når jeg kommer hjem.
Biss dann...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar