 |
| Christian Frandsen, som jeg fulgtes med den første times tid |
 |
| Jesper og mig efter omkring 5 timer |
tirsdag den 31. august 2010
Billeder fra Vodskov
Karim har sendt mig et par billeder fra løbet
Emma Gad???
Hele mandagen var jeg nærmest i vegetativ tilstand. Intet fik jeg lavet, og jeg kom først udenfor døren, da jeg skulle cykle på arbejde. Den slags sker nærmest aldrig med mindre jeg er syg! Når jeg tænker tilbage, er det selvfølgelig en reaktion på den manglede søvn efter min nattevagtsuge. Selv om jeg følte, at jeg sov fint natten mellem fredag og lørdag, så var der ikke tale om mine normale 10-11 timer i bevidstløs tilstand, men 'kun' ca. 9 timer på et fremmed sted med andre lyde. I ved sikkert, hvordan det er.
Så jeg tilbragte mandagen bl.a. med at se 'Strictly ballroom' og spise chokolade. En vaskeægte 'hvor er det synd for mig'-dag! Sindstilstanden er også tydelig i blogindlægget, og når jeg vælger at skrive om det, er det ikke for at få medynk, men for at vise at - for mig - er træning og konkurrencer ikke kun lykken. Det er også dumme dage, hvor jeg forbander det hele langt væk. Altså ikke det at løbe, men mit behov for at løbe langt.
Da jeg begyndte denne blog, var formålet at vise, at der er både opture og nedture ved at være ultraløber. Mange, der løber kortere distancer, tror, at ultraløbere elsker at træne og helst så ofte og så langt som muligt. Det gør vi også for det meste, men det er altså ikke kun rendyrket glæde.
Sommetider bliver en dag reddet på målstregen, og det blev en bemærkning fra Søren 'RaSor' Raarup, der fik smilet frem. RaSor har løbet ultraløb i mange år og er en rigtig god løber. I weekenden vandt han Skövde 48 timers løbet med 295 km, og i den forbindelse sendte jeg ham naturligvis en lykønskning på Facebook.
Svaret fra RaSor lyd: "Mange tak, May-Britt. Det er som at få at vide af Emma Gad at man har opført sig ordentligt - læs det som en kompliment". Så er det svært at bevare pessimismen, og man bliver bare så glad over at kende disse skøre, vidunderlige mennesker, der deler den samme lidenskab :-)
Så jeg tilbragte mandagen bl.a. med at se 'Strictly ballroom' og spise chokolade. En vaskeægte 'hvor er det synd for mig'-dag! Sindstilstanden er også tydelig i blogindlægget, og når jeg vælger at skrive om det, er det ikke for at få medynk, men for at vise at - for mig - er træning og konkurrencer ikke kun lykken. Det er også dumme dage, hvor jeg forbander det hele langt væk. Altså ikke det at løbe, men mit behov for at løbe langt.
Da jeg begyndte denne blog, var formålet at vise, at der er både opture og nedture ved at være ultraløber. Mange, der løber kortere distancer, tror, at ultraløbere elsker at træne og helst så ofte og så langt som muligt. Det gør vi også for det meste, men det er altså ikke kun rendyrket glæde.
Sommetider bliver en dag reddet på målstregen, og det blev en bemærkning fra Søren 'RaSor' Raarup, der fik smilet frem. RaSor har løbet ultraløb i mange år og er en rigtig god løber. I weekenden vandt han Skövde 48 timers løbet med 295 km, og i den forbindelse sendte jeg ham naturligvis en lykønskning på Facebook.
Svaret fra RaSor lyd: "Mange tak, May-Britt. Det er som at få at vide af Emma Gad at man har opført sig ordentligt - læs det som en kompliment". Så er det svært at bevare pessimismen, og man bliver bare så glad over at kende disse skøre, vidunderlige mennesker, der deler den samme lidenskab :-)
mandag den 30. august 2010
De indre dæmoner
Der er stadig 4 uger til løbet i Schweiz, men det forhindrer ikke præstationsangsten i at sætte ind! Jeg bliver altid ramt af svigtende selvtillid før en stor konkurrence, og denne gang er åbenbart ingen undtagelse.
Allerede nu melder tanken sig: det bliver mit sidste ultraløb! Nu er det slut med at sætte sig store mål, og 200 km er et gigantisk mål for mig. Nu må det række med marathons, og måske jeg skal bruge et års tid på at se, om jeg kan blive hurtigere på den distance? Men samtidigt kigger jeg ultraløbslisten igennem...
Den kommende måned bliver en sand tur i den emotionelle rutschebane, og coachen skal nok nå at blive træt af mig, inden afrejsen finder sted. Han har allerede måtte høre for, at der ikke har været nok lange ture i træningsprogrammet denne gang. Ikke et ord om at jeg selv syntes, det var en god idé at prøve en ny indgangsvinkel. I den retning er jeg fuldstændig irrationel.
I år brillierede jeg med at tilmelde mig GUCR for at undgå at løbe VM, og jeg kan mærke, at jeg er meget tæt på at lave samme stunt én gang til. Hvis jeg er tilmeldt et andet løb, har jeg jo en god grund til ikke at stille op for landsholdet.
Dybest set er det fuldstændigt tåbeligt at stille den slags krav til sig selv! Jeg er ikke nogen specielt dygtig ultraløber. Jeg kommer altid til at placere mig middelmådigt til internationale konkurrencer, og i bund og grund er det kun mig selv, resultatet betyder noget for. Jeg ved godt, at folk kan blive glade eller skuffede på mine vegne, alt efter resultatet, men ellers har det absolut ingen betydning for andre end mig selv!
Hvorfor er det så, at jeg hver gang skal slås med de indre dæmoner???
Allerede nu melder tanken sig: det bliver mit sidste ultraløb! Nu er det slut med at sætte sig store mål, og 200 km er et gigantisk mål for mig. Nu må det række med marathons, og måske jeg skal bruge et års tid på at se, om jeg kan blive hurtigere på den distance? Men samtidigt kigger jeg ultraløbslisten igennem...
Den kommende måned bliver en sand tur i den emotionelle rutschebane, og coachen skal nok nå at blive træt af mig, inden afrejsen finder sted. Han har allerede måtte høre for, at der ikke har været nok lange ture i træningsprogrammet denne gang. Ikke et ord om at jeg selv syntes, det var en god idé at prøve en ny indgangsvinkel. I den retning er jeg fuldstændig irrationel.
I år brillierede jeg med at tilmelde mig GUCR for at undgå at løbe VM, og jeg kan mærke, at jeg er meget tæt på at lave samme stunt én gang til. Hvis jeg er tilmeldt et andet løb, har jeg jo en god grund til ikke at stille op for landsholdet.
Dybest set er det fuldstændigt tåbeligt at stille den slags krav til sig selv! Jeg er ikke nogen specielt dygtig ultraløber. Jeg kommer altid til at placere mig middelmådigt til internationale konkurrencer, og i bund og grund er det kun mig selv, resultatet betyder noget for. Jeg ved godt, at folk kan blive glade eller skuffede på mine vegne, alt efter resultatet, men ellers har det absolut ingen betydning for andre end mig selv!
Hvorfor er det så, at jeg hver gang skal slås med de indre dæmoner???
søndag den 29. august 2010
Vodskov Ultrarun med Jesper
Det har været en meget lang weekend, men i skal naturligvis ikke snydes for at høre om turen til Vodskov.
Fredagen startede ikke på den mest heldige måde. Jeg havde undtagelsesvis min mobil i soveværelset, fordi jeg skulle bruge den som vækkeur. I seng kl. 08 og op igen kl. 11 - troede jeg! Jeg havde ikke fået slået den s... ting på lydløs, så jeg blev vækket allerede kl. 08.45 og igen kl. 10. Great! Det banede vejen for en udhvilet og overskudsagtig ultraløber på vej mod Kastrup kl. 13 :-]
Jeg skulle møde Jesper, som skulle stille op i sin første konkurrence i 2 år! Han var allerede kommet, da jeg nåede frem. Vi hyggede os i ventesalen, og ventetiden skulle blive længere end forventet, for flyet var 1 time forsinket. Lad os med det samme konstatere, at det blev kendetegnende for den off. transport i denne weekend!!
Da vi endelig landede i Aalborg lufthavn, blev vi modtaget af Karim Abbas Hassan. Karim og Ella havde åbnet deres hjem for os, og det betød en rigtig hyggelig aften med god mad, en tur omkring løbebanen, tilbage til kaffe og is, en dejlig seng og morgenkomplet. Der manglede ingenting - tusind tak for det :-)
Det var ærgerligt, at der ikke var flere tilmeldte, for løbet var meget fint arr. Vi løb på en 8-tals rundstrækning på 1206 meter med manuel optælling af omgange, hvilket fungerede perfekt. Depotet indeholdt Maxim energidrik, vand, cola, cacao, frugt, chips, toast med Nutella og en del mere, som jeg faktisk ikke helt ved, da jeg kun indtager væske på 6 timers løb, intet spiseligt.
Der var et par afbud på dagen, så vi endte med at være 3 marathonløbere og 5 x 6 timers løbere hvoraf den ene ville stoppe efter 3 timer som forberedelse til Berlin Marathon. Den første time fulgtes jeg med 3 timers løberen i ca. 5.40/km. Jeg kunne mærke, at jeg havde gode ben, så jeg satte farten op de næste timer, hvor jeg lå meget stabilt på 5.15-5.20/km, og jeg rundede de 3 timer med 33 km.
Undervejs var der kampe på de fodboldbaner, vi løb rundt om, så der var både underholdning og tilskuere. Efter 4 timer blev der desværre meget tomt på løbebanen. Faktisk var vi kun 3 løbere tilbage de sidste par timer, og vi lå naturligvis meget spredt på den lange bane. Pudsigt nok var ingen af løberne jyske, men to sjællændere og en dansker, bosat i Atlanta ;-)
Desværre blev jeg ramt af kvalme efter ca. 4,5 timer, og den tog voldsomt til i den kommende time. Den sidste halve time var jeg så tæt på at kaste op, at jeg valgte at gå. Jeg synes ikke, det var kampen værd under et løb, der fungerede som et langt træningspas. Men jeg udgår ikke af et løb med mindre jeg er syg eller skadet, så jeg gik den tid, der var tilbage. Nils, der faktisk bare ville løbe 50 km, blev sendt videre ud af Karim, og derfor kom vi til at gå sammen den halve time, der var tilbage. Det gjorde den irriterende beslutning lidt lettere.
Jesper vandt løbet med 70,212 km, jeg blev nr. 2 med 61,802 km, og Nils fik løbet 53,357 km. Præmien var en blomster, clock-radio og hudplejeprodukter, og i lodtrækningspræmie vandt jeg en håndholdt drikkedunk. En meget flot høst for en ikke helt tilfredsstillende indsats, selv om jeg nåede det satte mål på 60-62 km.
Efter løbet var der et dejligt varmt bad samt pasta m/ kødsauce, før vi blev kørt til banegården. Vi havde først billetter til kl. 19.17, så der blev lige tid til en Sundae is på MacDonalds inden afgang :-)
Der er langt fra Aalborg til Birkerød, og pga. en nedfalden køreledning havde togtrafikken været lukket i flere timer, hvilket betød forsinkelser. Vi var vist det første tog, der blev lukket igennem den genåbnede strækning.
Hjemme kl. 02 skulle der lige tjekkes mail, resultater fra Skövde, spises lidt mad. Vi havde købt en burger i Aalborg til at spise i toget undervejs. Jesper valgte at praktisere mental styrke ved at vente med at spise den, til vi nåede Birkerød.Den slags 'træning' virker tåbelig på mig, så jeg spiste min, mens vi stadig var i Jylland. Til gengæld fik jeg varm mad (rester fra torsdag), mens Jesper fik sin kolde burger. Bare mellem os - så følte jeg mig ikke som taber i den 'mentale test' ;-)
Fredagen startede ikke på den mest heldige måde. Jeg havde undtagelsesvis min mobil i soveværelset, fordi jeg skulle bruge den som vækkeur. I seng kl. 08 og op igen kl. 11 - troede jeg! Jeg havde ikke fået slået den s... ting på lydløs, så jeg blev vækket allerede kl. 08.45 og igen kl. 10. Great! Det banede vejen for en udhvilet og overskudsagtig ultraløber på vej mod Kastrup kl. 13 :-]
Jeg skulle møde Jesper, som skulle stille op i sin første konkurrence i 2 år! Han var allerede kommet, da jeg nåede frem. Vi hyggede os i ventesalen, og ventetiden skulle blive længere end forventet, for flyet var 1 time forsinket. Lad os med det samme konstatere, at det blev kendetegnende for den off. transport i denne weekend!!
Da vi endelig landede i Aalborg lufthavn, blev vi modtaget af Karim Abbas Hassan. Karim og Ella havde åbnet deres hjem for os, og det betød en rigtig hyggelig aften med god mad, en tur omkring løbebanen, tilbage til kaffe og is, en dejlig seng og morgenkomplet. Der manglede ingenting - tusind tak for det :-)
Det var ærgerligt, at der ikke var flere tilmeldte, for løbet var meget fint arr. Vi løb på en 8-tals rundstrækning på 1206 meter med manuel optælling af omgange, hvilket fungerede perfekt. Depotet indeholdt Maxim energidrik, vand, cola, cacao, frugt, chips, toast med Nutella og en del mere, som jeg faktisk ikke helt ved, da jeg kun indtager væske på 6 timers løb, intet spiseligt.
Der var et par afbud på dagen, så vi endte med at være 3 marathonløbere og 5 x 6 timers løbere hvoraf den ene ville stoppe efter 3 timer som forberedelse til Berlin Marathon. Den første time fulgtes jeg med 3 timers løberen i ca. 5.40/km. Jeg kunne mærke, at jeg havde gode ben, så jeg satte farten op de næste timer, hvor jeg lå meget stabilt på 5.15-5.20/km, og jeg rundede de 3 timer med 33 km.
Undervejs var der kampe på de fodboldbaner, vi løb rundt om, så der var både underholdning og tilskuere. Efter 4 timer blev der desværre meget tomt på løbebanen. Faktisk var vi kun 3 løbere tilbage de sidste par timer, og vi lå naturligvis meget spredt på den lange bane. Pudsigt nok var ingen af løberne jyske, men to sjællændere og en dansker, bosat i Atlanta ;-)
Desværre blev jeg ramt af kvalme efter ca. 4,5 timer, og den tog voldsomt til i den kommende time. Den sidste halve time var jeg så tæt på at kaste op, at jeg valgte at gå. Jeg synes ikke, det var kampen værd under et løb, der fungerede som et langt træningspas. Men jeg udgår ikke af et løb med mindre jeg er syg eller skadet, så jeg gik den tid, der var tilbage. Nils, der faktisk bare ville løbe 50 km, blev sendt videre ud af Karim, og derfor kom vi til at gå sammen den halve time, der var tilbage. Det gjorde den irriterende beslutning lidt lettere.
Jesper vandt løbet med 70,212 km, jeg blev nr. 2 med 61,802 km, og Nils fik løbet 53,357 km. Præmien var en blomster, clock-radio og hudplejeprodukter, og i lodtrækningspræmie vandt jeg en håndholdt drikkedunk. En meget flot høst for en ikke helt tilfredsstillende indsats, selv om jeg nåede det satte mål på 60-62 km.
Efter løbet var der et dejligt varmt bad samt pasta m/ kødsauce, før vi blev kørt til banegården. Vi havde først billetter til kl. 19.17, så der blev lige tid til en Sundae is på MacDonalds inden afgang :-)
Der er langt fra Aalborg til Birkerød, og pga. en nedfalden køreledning havde togtrafikken været lukket i flere timer, hvilket betød forsinkelser. Vi var vist det første tog, der blev lukket igennem den genåbnede strækning.
Hjemme kl. 02 skulle der lige tjekkes mail, resultater fra Skövde, spises lidt mad. Vi havde købt en burger i Aalborg til at spise i toget undervejs. Jesper valgte at praktisere mental styrke ved at vente med at spise den, til vi nåede Birkerød.Den slags 'træning' virker tåbelig på mig, så jeg spiste min, mens vi stadig var i Jylland. Til gengæld fik jeg varm mad (rester fra torsdag), mens Jesper fik sin kolde burger. Bare mellem os - så følte jeg mig ikke som taber i den 'mentale test' ;-)
Resultater fra Aalborg
En meget lang togrejse fra Aalborg er endelig slut! Jesper vandt løbet med 70,212 km (planen var ca. 72 km), og jeg tog andenpladsen med 61,802 km.
Hele historien kommer i løbet af søndagen...
Hele historien kommer i løbet af søndagen...
fredag den 27. august 2010
På vej til Aalborg
3 timers søvn er ikke lykken, når man skal løbe 6 timers løb dagen efter, men jeg skal afsted kl. 13.30 til lufthavnen. Karim Hassan, der arr. Vodskov Ultrarun, har tilbudt kost og logi til Jesper og mig i nat. Det er altid vældig hyggeligt at have en aften med løbere, jeg ser alt for sjældent, så jeg værdsætter, når folk åbner deres dør før et løb. Imidlertid bliver det nok en kort aften for mit vedkommende. Jeg bliver simpelthen nødt til at indhente det opbyggende søvnunderskud - præcis som altid efter 4 nattevagter.
Jeg har modtaget den ene mp3-spiller, jeg har bestilt. Det er en Creative Style 300 med FM-radio. Pris inkl. lev.: 415 kr. Jeg har ikke fået lagt musik ind på den endnu, men radioen virker fint. En test må vise hvor længe, batteriet holder! Men til den pris kan jeg godt gøre køb på de beskrevne 'op til 32 timer'. Der kommer en anmeldelse, når den er afprøvet flere gange. Den lille Clip Sonic 1GB, som jeg skal bruge til lydbøger, er ikke kommet endnu.
Hvis Jesper har sin PC med til Jylland, burde jeg kunne komme med resultatet fra Ultrarun i morgen sidst på eftermiddagen. Min plan er 60-62 km rolig træningstur. Jespers plan er... nej, det siger jeg ikke ;-)
Jeg har modtaget den ene mp3-spiller, jeg har bestilt. Det er en Creative Style 300 med FM-radio. Pris inkl. lev.: 415 kr. Jeg har ikke fået lagt musik ind på den endnu, men radioen virker fint. En test må vise hvor længe, batteriet holder! Men til den pris kan jeg godt gøre køb på de beskrevne 'op til 32 timer'. Der kommer en anmeldelse, når den er afprøvet flere gange. Den lille Clip Sonic 1GB, som jeg skal bruge til lydbøger, er ikke kommet endnu.
Hvis Jesper har sin PC med til Jylland, burde jeg kunne komme med resultatet fra Ultrarun i morgen sidst på eftermiddagen. Min plan er 60-62 km rolig træningstur. Jespers plan er... nej, det siger jeg ikke ;-)
onsdag den 25. august 2010
En blæsevejrsdag
Det er igen en rigtig blæsevejrsdag. Sådan en dag hvor man skal kæmpe i modvinden og passe på, at man ikke bliver kastet i grøften i sidevinden!
Jeg er stadig arrig på mig selv over at have tabt en træningsdag på gulvet, fordi jeg ikke kunne styre min lyst til søde sager. Jeg har lovet mig selv, at der er 'fri slik-bar', når løbet i Schweiz er overstået. Men ikke før!!
Dagens træning gik ellers fint, når man ser bort fra blæsten, der ligger en naturlig dæmper på tempoet, men jeg har altid en fornemmelse af at løbe en fedt-delle (undskyld udtrykket, men sådan er det altså), når jeg har spist forkert, og det tager et par timers løb at få den fornemmelse væk. Hysterisk? Muligvis, men sådan har vi jo alle vores små neuroser ;-)
I dag kommer filmen 'Invictus' om Nelson Mandela på DVD. Jeg har set den i biografen, og jeg glæder mig til et gensyn, når jeg skal se den med coachen i morgen. Desuden skal der være træningsevaluering, før vi fredag flyver til Aalborg for at løbe Vodskov Ultrarun.
tirsdag den 24. august 2010
Skraldespanden
For det meste spiser jeg rimeligt fornuftigt, men ind imellem behandler jeg min krop som en skraldespand. I dag har været en af de dage...
Jeg har drukket for lidt, spist forkert, sovet for lidt. Behøver jeg skrive, hvordan dagens træning forløb? Fordi jeg har haft en del af gøre herhjemme, kom jeg først ud af døren efter aftensmaden, så det blev nærmest symbolsk, at jeg løb med maden oppe i halsen og en følelse af at være tung og træt. Det var bare dødsdømt på forhånd. Ingen kvalitet i træningen, så jeg var hjemme efter 5 km, og så må jeg indhente det forsømte over de næste par dage.
Den slags er der faktisk ikke plads til så tæt på løbet i Schweiz...
Jeg har drukket for lidt, spist forkert, sovet for lidt. Behøver jeg skrive, hvordan dagens træning forløb? Fordi jeg har haft en del af gøre herhjemme, kom jeg først ud af døren efter aftensmaden, så det blev nærmest symbolsk, at jeg løb med maden oppe i halsen og en følelse af at være tung og træt. Det var bare dødsdømt på forhånd. Ingen kvalitet i træningen, så jeg var hjemme efter 5 km, og så må jeg indhente det forsømte over de næste par dage.
Den slags er der faktisk ikke plads til så tæt på løbet i Schweiz...
mandag den 23. august 2010
Har jeg virkelig sagt det?
I dag udkommer ugebladet 'Søndag', hvor jeg medvirker i temaet: 'Alder ingen hindring'. Jeg synes, det er blevet en god artikel, også selv om jeg må leve med, at jeg ser ud til at have dobbelthage på det lille billede, men det har jeg måske i virkeligheden, og der er bare tale om total fornægtelse??
Hvis man ser godt efter på det store billede, kan man fornemme nogle lysegrå streger. Det er ikke en fejl i trykningen, men det styrtregnede, da billederne skulle tages, og fotografen kæmpede med kamera og paraply. Jeg kæmpede med mit dårlige knæ, så det var en køn forestilling :-)
"Jeg agter at fortsætte med ultraløb lige til den dag, jeg sætter løbeskoene" - har jeg virkelig sagt det? Formodentligt JA! For trods al min tvivl og alle mine klager så elsker jeg ultraløbets udfordringer. At komme helt derud hvor der kun er én, der bestemmer, om det skal være succes eller fiasko - mig selv!
80 km om ugen står der i artiklen. I wish...
Den forgangne uge er netop opgjort: 130 km løb samt 150 km cykling. Jeg glæder mig til den ferie, der venter d. 26.09.2010 kl. 12.00!
Hvis man ser godt efter på det store billede, kan man fornemme nogle lysegrå streger. Det er ikke en fejl i trykningen, men det styrtregnede, da billederne skulle tages, og fotografen kæmpede med kamera og paraply. Jeg kæmpede med mit dårlige knæ, så det var en køn forestilling :-)
"Jeg agter at fortsætte med ultraløb lige til den dag, jeg sætter løbeskoene" - har jeg virkelig sagt det? Formodentligt JA! For trods al min tvivl og alle mine klager så elsker jeg ultraløbets udfordringer. At komme helt derud hvor der kun er én, der bestemmer, om det skal være succes eller fiasko - mig selv!
80 km om ugen står der i artiklen. I wish...
Den forgangne uge er netop opgjort: 130 km løb samt 150 km cykling. Jeg glæder mig til den ferie, der venter d. 26.09.2010 kl. 12.00!
søndag den 22. august 2010
Betal ved kasse 1
Dumt! Tåbeligt! Begynderfejl! Der er ingen undskyldning for gårsdagens tanketorsk, og regningen blev betalt ved kasse 1. I fik kun historien om min 5 km konkurrence, så her kommer, hvad der senere fulgte...
5 km er jo nærmest ingenting, når vi taler om træning til et ultraløb, så jeg skulle naturligvis ud på 15-20 km om aftenen. Vorherre bevares!!! Der gik 4-5 km, så ramte jeg Muren big time!! Jeg havde ikke taget højde for, at jeg ikke bare have løbet 5 km, men jeg havde altså også cyklet 40 km i forbindelse med løbet. It all adds up, og jeg havde ikke spist og drukket nok, da jeg kom hjem, så jeg var klar til endnu en træning. I sådan et tilfælde er der intet at gøre andet end at vende hjem og redde hvad reddes kan! Der blev drukket sodavand, spist pastasalat og is. Nå ja, så blev der også nydt et enkelt glas vin for at fejre min PR :-)
I dag var kroppen klar igen, mens hovedet stadig sloges lidt med 'at være gået ned'. 28 km i roligt tempo og jeg fik set på duggen i græsset ;-)
Så er det jo skønt at komme hjem til en mail fra coachen, der kommer med PR-chokolade på onsdag.Det har været en dyr sæson for ham :-D
lørdag den 21. august 2010
"Sportsskader koster på psyken"
Jeg har mange gode løbevenner,og en af dem er Jerk W. Langer . Vi har løbet mange marathons sammen, og Jerk er min uudtømmelige kilde omkring kosttilskud. Tak for det Jerk :-)
Jerk er tilknyttet den nye hjemmeside Løb nu , og i går blev der bragt en artikel om sportsskader. Jeg synes, det er en rigtig god artikel, men desværre er der skåret lidt i teksten.
Men Jerks tilladelse kommer den her i sin fulde længde:
"En alvorlig løbeskade kan psykisk set føles lige så alvorlig, som hvis man bliver fyret fra sit job", fortæller læge og foredragsholder Jerk W. Langer.
"En løbeskade kan føles så alvorlig, fordi vi er enorm hurtige til at definere os selv som løber. Så snart man er grebet af løbebacillen, bliver løbeturen en helt naturlig og vital del af dagligdagen, som gør os gladere, afstresser, samt giver os følelsen af at være sunde og slanke. Derfor slår det så hårdt, når den del af livet pludselig skæres ud af tilværelsen. En længerevarende skade oplever man som et enormt tab, og mentalt gennemgår man faktisk de samme faser som ved egentlige sorgreaktioner. Akkurat som hvis ens kat dør, eller man mister sit arbejde", siger Jerk W. Langer, der som rutineret marathonløber selv har gennemgået en langvarigt skadesforløb.
Det vigtige er, at man erkender sine reaktioner og ud fra dem lægger den rigtige strategi. Så kommer man sig ifølge Jerk W. Langer til gengæld hurtigere over skaden, især fordi kroppen får den nødvendige tid til at hele op. Og fordi man mentalt har mere overskud, hvilket styrker immunforsvaret.
"Mange kroniske løbeskader opstår ikke med ét, men udvikler sig snigende. Så det overrasker egentlig ikke, at ens typiske reaktion er at fornægte de tiltagende smerter i hælen, achillessenen eller knæet. I stedet bilder man sig selv ind, at smerterne bare er midlertidige og hurtigt vil forsvinde af sig selv. Man er simpelthen blind for det røde advarselsflag og træner videre som om intet var hændt," siger Jerk W. Langer.
Resultatet bliver desværre ofte, at den begyndende løbeskade ikke får den nødvendige ro til at hele op, men i stedet bliver stadig værre. Pga. fornægtelsen er den lille skade nu blevet langvarig og alvorlig. Så det vigtigste råd for enhver løber er, at man skal lytte til sin krop. Hellere tage en uges løbepause nu eller at være tvunget til en måneds pause senere, påpeger Jerk W. Langer, der er med til at teste løbnu.dk.
"Når skaden er blevet kronisk, og man slet ikke kan løbe mere, så bliver man vred. Jeg har selv prøvet det. Man føler sig svigtet af sin krop og opfatter forløbet som en enorm uretfærdighed. Man frygter for formen og for at komme for langt bagud i træningsprogrammet til et vigtigt løb. Når man har været vred et par dage, gælder det om at komme videre og se positivt på fremtiden. Tænk på, om du på trods af skaden kan træne alternativt, fx på en crosstrainer eller speedwalk. Eller brug løbepausen til at få gjort noget ved den styrketræning af overkroppen, som de fleste løbere forsømmer."
"Så skal man bare lige passe på næste fælde, nemlig at man ikke overdriver den alternative træning. Formålet med crosstraineren og vægttræningen er selvfølgelig at holde formen rimeligt oppe, men lige så meget at løfte ens humør. Jeg ser bare ofte, at folk går amok og bruger timer hver dag i fitnesscentret og hermed overtræner resten af kroppen. Så det gælder om at finde en balance. Ikke for lidt, men bestemt heller ikke for meget erstatningstræning."
Desværre er mange løbeskader rigtig længe om at hele op, påpeger Jerk W. Langer. Især skader i knæ, achillessene, lyske og hæl kan være yderst genstridige og i svære tilfælde holde én væk fra løbeskoene i månedsvis. Så mister man humøret. Formen er røget, man må melde fra til det løb man har trænet til i månedsvis, fedtet begynder så småt at hobe sig op på maven, og hjernen har voldsomme abstinenser efter løbeturens endorfin-kick.
"Samtidig tabes entusiasmen for den alternative træning, for det er altså sjældent lykken at pumpe løs i timevis i et fitnesscenter, når man er vant til fuglefløjt og skovstier. Man bliver simpelthen løbedepressiv. I denne fase kan det være en hjælp at opretholde kontakten til sit løbemiljø. Hop og på cyklen og følg med, når vennerne løber. Meld dig til at passe depotet under et løb."
"På et tidspunkt modner man og accepterer sin skade. Det er et kritisk punkt, for nu har man indstillet sig på, at forløbet bliver langvarigt og kræver, at man stille og roligt genoptræner løbeevnen. Man indser vel også, at løb trods alt ikke er det vigtigste i tilværelsen. I takt med, at skaden gradvist heler op, stiger humøret, og så skal man huske at holde fast på genoptræningsplanen. Ikke noget med at accelerere træningen for kraftigt, for så kommer tilbageslaget, og man risikerer at ende i det sorte hul igen," siger Jerk W. Langer.
Jerk er tilknyttet den nye hjemmeside Løb nu , og i går blev der bragt en artikel om sportsskader. Jeg synes, det er en rigtig god artikel, men desværre er der skåret lidt i teksten.
Men Jerks tilladelse kommer den her i sin fulde længde:
"En alvorlig løbeskade kan psykisk set føles lige så alvorlig, som hvis man bliver fyret fra sit job", fortæller læge og foredragsholder Jerk W. Langer.
"En løbeskade kan føles så alvorlig, fordi vi er enorm hurtige til at definere os selv som løber. Så snart man er grebet af løbebacillen, bliver løbeturen en helt naturlig og vital del af dagligdagen, som gør os gladere, afstresser, samt giver os følelsen af at være sunde og slanke. Derfor slår det så hårdt, når den del af livet pludselig skæres ud af tilværelsen. En længerevarende skade oplever man som et enormt tab, og mentalt gennemgår man faktisk de samme faser som ved egentlige sorgreaktioner. Akkurat som hvis ens kat dør, eller man mister sit arbejde", siger Jerk W. Langer, der som rutineret marathonløber selv har gennemgået en langvarigt skadesforløb.
Det vigtige er, at man erkender sine reaktioner og ud fra dem lægger den rigtige strategi. Så kommer man sig ifølge Jerk W. Langer til gengæld hurtigere over skaden, især fordi kroppen får den nødvendige tid til at hele op. Og fordi man mentalt har mere overskud, hvilket styrker immunforsvaret.
"Mange kroniske løbeskader opstår ikke med ét, men udvikler sig snigende. Så det overrasker egentlig ikke, at ens typiske reaktion er at fornægte de tiltagende smerter i hælen, achillessenen eller knæet. I stedet bilder man sig selv ind, at smerterne bare er midlertidige og hurtigt vil forsvinde af sig selv. Man er simpelthen blind for det røde advarselsflag og træner videre som om intet var hændt," siger Jerk W. Langer.
Resultatet bliver desværre ofte, at den begyndende løbeskade ikke får den nødvendige ro til at hele op, men i stedet bliver stadig værre. Pga. fornægtelsen er den lille skade nu blevet langvarig og alvorlig. Så det vigtigste råd for enhver løber er, at man skal lytte til sin krop. Hellere tage en uges løbepause nu eller at være tvunget til en måneds pause senere, påpeger Jerk W. Langer, der er med til at teste løbnu.dk.
"Når skaden er blevet kronisk, og man slet ikke kan løbe mere, så bliver man vred. Jeg har selv prøvet det. Man føler sig svigtet af sin krop og opfatter forløbet som en enorm uretfærdighed. Man frygter for formen og for at komme for langt bagud i træningsprogrammet til et vigtigt løb. Når man har været vred et par dage, gælder det om at komme videre og se positivt på fremtiden. Tænk på, om du på trods af skaden kan træne alternativt, fx på en crosstrainer eller speedwalk. Eller brug løbepausen til at få gjort noget ved den styrketræning af overkroppen, som de fleste løbere forsømmer."
"Så skal man bare lige passe på næste fælde, nemlig at man ikke overdriver den alternative træning. Formålet med crosstraineren og vægttræningen er selvfølgelig at holde formen rimeligt oppe, men lige så meget at løfte ens humør. Jeg ser bare ofte, at folk går amok og bruger timer hver dag i fitnesscentret og hermed overtræner resten af kroppen. Så det gælder om at finde en balance. Ikke for lidt, men bestemt heller ikke for meget erstatningstræning."
Desværre er mange løbeskader rigtig længe om at hele op, påpeger Jerk W. Langer. Især skader i knæ, achillessene, lyske og hæl kan være yderst genstridige og i svære tilfælde holde én væk fra løbeskoene i månedsvis. Så mister man humøret. Formen er røget, man må melde fra til det løb man har trænet til i månedsvis, fedtet begynder så småt at hobe sig op på maven, og hjernen har voldsomme abstinenser efter løbeturens endorfin-kick.
"Samtidig tabes entusiasmen for den alternative træning, for det er altså sjældent lykken at pumpe løs i timevis i et fitnesscenter, når man er vant til fuglefløjt og skovstier. Man bliver simpelthen løbedepressiv. I denne fase kan det være en hjælp at opretholde kontakten til sit løbemiljø. Hop og på cyklen og følg med, når vennerne løber. Meld dig til at passe depotet under et løb."
"På et tidspunkt modner man og accepterer sin skade. Det er et kritisk punkt, for nu har man indstillet sig på, at forløbet bliver langvarigt og kræver, at man stille og roligt genoptræner løbeevnen. Man indser vel også, at løb trods alt ikke er det vigtigste i tilværelsen. I takt med, at skaden gradvist heler op, stiger humøret, og så skal man huske at holde fast på genoptræningsplanen. Ikke noget med at accelerere træningen for kraftigt, for så kommer tilbageslaget, og man risikerer at ende i det sorte hul igen," siger Jerk W. Langer.
Så lykkedes det!
På anbefaling af Peter Bøgevig havde jeg skiftet distance til dagens løb i Herlev. Jeg har sat ny PR på 10 km i år, mens min bedste tid på 5 km er fra 2007. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg kun deltager 1 eller 2 løb på de korte distancer i løbet af et år, men alligevel irriterede det mig lidt, at jeg ikke havde forbedret min tid på 5 km.
Herlevløbet er forholdsvis fladt med kun et par små, men lange stigninger.Desuden krydser man vejen et par gange, hvor man skal se sig for pga. fortovskanten, som man skal op over. Ruten er på asfalt og afspærret.
Hver omgang er på 2,5 km, og de små stigninger kan godt mærkes på 2. omgang, hvor jeg kan se, at omgangstiderne generelt går op.
22.01 og en forbedring på 29 sek. Jeg er superglad, og det samme er coachen. Han råber med glæde i stemmen 'intervaltræningen!!'
Det betyder, at jeg i år har sat ny PR på 5 og 10 km, halvmarathon samt marathon. Nu mangler jeg bare den ene distance, hvor det virkelig gælder: 24 timer!!
Herlevløbet er forholdsvis fladt med kun et par små, men lange stigninger.Desuden krydser man vejen et par gange, hvor man skal se sig for pga. fortovskanten, som man skal op over. Ruten er på asfalt og afspærret.
Hver omgang er på 2,5 km, og de små stigninger kan godt mærkes på 2. omgang, hvor jeg kan se, at omgangstiderne generelt går op.
22.01 og en forbedring på 29 sek. Jeg er superglad, og det samme er coachen. Han råber med glæde i stemmen 'intervaltræningen!!'
Det betyder, at jeg i år har sat ny PR på 5 og 10 km, halvmarathon samt marathon. Nu mangler jeg bare den ene distance, hvor det virkelig gælder: 24 timer!!
fredag den 20. august 2010
En stop-and-go tur
Ååhhh - jeg er træt! Kuréren kom først kl. 15.30 i går, så jeg har sovet alt for lidt det sidste døgn. Når man træner meget, er søvn ekstra vigtigt. Kroppen skal have ro til at restituere, og jeg kan desuden tydeligt mærke på min ryg, om jeg får hvilet nok. Jeg er langt mere øm over lænden, når jeg ikke sover nok.
Hovedet fungerer derfor kun på halv kraft i dag, og formodentligt ligger jeg i min seng meget tidligt i aften. Det er i forvejen den bedste måde at vende tilbage til en mere alm. dagsrytme.
Men der skal jo stadig trænes - træt i hovedet eller ej. Det er svært at komme ud af døren, når hovedet har slået off-knappen til, men jeg valgte at løbe en rolig tur og tage lidt billeder til jer fra 'Vaserne'.
Vaserne: Ordet 'vase' betyder en vej bygget af grene over et sumpet område. I dag er stierne naturligvis af bedre beskaffenhed, men stedet er stadig sumpet, og når det regner, står stierne som regel under vand, hvilket Rudersdal Marathon-deltagere kan skrive under på. Tidl. blev der gravet tørv her. I dag er stedet fredet og hjemsted for ca. 150 fuglearter.
Hovedet fungerer derfor kun på halv kraft i dag, og formodentligt ligger jeg i min seng meget tidligt i aften. Det er i forvejen den bedste måde at vende tilbage til en mere alm. dagsrytme.
Men der skal jo stadig trænes - træt i hovedet eller ej. Det er svært at komme ud af døren, når hovedet har slået off-knappen til, men jeg valgte at løbe en rolig tur og tage lidt billeder til jer fra 'Vaserne'.
Vaserne: Ordet 'vase' betyder en vej bygget af grene over et sumpet område. I dag er stierne naturligvis af bedre beskaffenhed, men stedet er stadig sumpet, og når det regner, står stierne som regel under vand, hvilket Rudersdal Marathon-deltagere kan skrive under på. Tidl. blev der gravet tørv her. I dag er stedet fredet og hjemsted for ca. 150 fuglearter.
 |
| Med denne udsigt må fårene gå på en af landets dyreste matrikler |
 |
| Der er så frodigt, at man er i gang med at beskære træer som et led i vildtplejen |
 |
| Vilde blomster er de smukkeste |
 |
| I Vasernes jungle |
 |
| Furesøen i al sin pragt |
torsdag den 19. august 2010
Jagten går ind
Apple ringede i går. De kommer og henter ipoden i dag mellem kl. 09-17. Great, når man er nattevagt og gerne vil sove efter vagten!! Nå, men nu skal den bare afleveres, så jeg kan få pengene retur. Alt i alt er det jo fin service, at de sender en kurér, så både de og jeg ved, at den bliver modtaget det rigtige sted.
Imens går jagten nu på et supplement til min Creative. Det undrer måske nogle, at jeg (og andre) er så vild med netop denne mp3, så her kommer min begrundelse: den er robust, er på størrelse med en tændstiksæske men tyndere, har FM-radio og kører på AAA-batteri. Desuden kostede den omkring 300 kr.
Det, jeg bl.a. ville bruge ipoden til, var lydbøger. Her er ipoden genial, fordi den sorterer musik, lydbøger, podcasts osv. I stedet for har jeg valgt at købe en billig mp3 uden radio, som jeg vil bruge udelukkende til lydbøger. Valget er faldet på Clip Sonic som også bruger batterier. Jeg skal nok teste den med musik, inden den overgår til biblioteksbrug, så i kan få en anmeldelse af den som musikmaskine.
Hvis man ønsker en mp3 med FM-radio, har jeg læst flere anbefalinger af Sandisk . Desværre kører den ikke på batteri, men den er så billig, at man jo kan købe et par stykker ;-)
Hvis der er nogen, der har gode erfaringer med andre modeller, må du meget gerne efterlade en kommentar.
Imens går jagten nu på et supplement til min Creative. Det undrer måske nogle, at jeg (og andre) er så vild med netop denne mp3, så her kommer min begrundelse: den er robust, er på størrelse med en tændstiksæske men tyndere, har FM-radio og kører på AAA-batteri. Desuden kostede den omkring 300 kr.
Det, jeg bl.a. ville bruge ipoden til, var lydbøger. Her er ipoden genial, fordi den sorterer musik, lydbøger, podcasts osv. I stedet for har jeg valgt at købe en billig mp3 uden radio, som jeg vil bruge udelukkende til lydbøger. Valget er faldet på Clip Sonic som også bruger batterier. Jeg skal nok teste den med musik, inden den overgår til biblioteksbrug, så i kan få en anmeldelse af den som musikmaskine.
Hvis man ønsker en mp3 med FM-radio, har jeg læst flere anbefalinger af Sandisk . Desværre kører den ikke på batteri, men den er så billig, at man jo kan købe et par stykker ;-)
Hvis der er nogen, der har gode erfaringer med andre modeller, må du meget gerne efterlade en kommentar.
onsdag den 18. august 2010
Musik må der til
Jeg løber rigtig mange af mine ture med musik. Musik gør mig glad, og i kombination med løb gør det mig sommetider høj.
Jeg var lykkelig, da jeg læste, at Ipod nano har en batterilevetid på 24 timer, for jeg vil have en maskine, der som min. kan række til et 24 timers løb, også selv om jeg endnu aldrig har hørt musik alle 24 timer.
Jeg fik min ipod i onsdags, og det tog ikke lang tid at konstatere, at batterilevetiden langt fra er 24 timer. Den er nok nærmere 12-14 timer! Ihvertfald var mit batteri mere end halvt brugt efter 6 timers brug. Sådan noget gør mig gal!! Så jeg kontaktede Apple Support, og ved i, hvordan man får en ipod til at række i op til 24 timer: man rører overhovedet ikke sin ipod, for hver gang man aktiverer skærmen bruger den ekstra strøm, men værst af alt: man skal også høre på helt lavt lydstyrke! What??? Nixen bixen - ikke hos mig! Så har jeg mere glæde af min elskede Creative Zen nano plus, der bruger et AAA-batteri, og som har virket upåklageligt. Modellen er desværre udgået, så nu krydser jeg fingre for, at den ikke svigter mig pga. den kortvarige utroskab :-]
Heldigvis tager Apple varer retur indenfor 14 dage, også selv om de har været brugt, så jeg får pengene retur. Servicen kan jeg bestemt ikke klage over.
Til gengæld vil jeg klage over vejret! Regn i uanede mængder - hvad sker der? Jeg ved efterhånden ikke, hvor jeg skal løbe, for byen står nærmest under vand. Bor jeg måske i Venedig? Kæmpe vandpytter og oversvømmede viadukter. Hvad blev der af det alm. kedelige, middelmådige danske sommervejr?
Et sted, der ikke er oversvømmet, er min krop. Jeg drikker og drikker, og alligevel fortæller kroppen mig, at jeg drikker for lidt. 2 x 40 min cykling + et par timers løb dagligt kræver mere væske, end jeg kan hælde indenbords. Fordelen, men også lidt ulempen, ved at være i god form er, at min krop temperatur-regulerer, bare jeg tænker på at tage løbeskoene på. Jeg begynder at svede nærmest øjeblikkeligt, og en rolig tur på 5 km gør mig gennemblødt. Effektiv krop må man sige, og ikke videre anvendeligt under et 24 timers løb, hvor der skal holdes på væske og salte!
Bortset fra disse småklager har jeg det godt. Det er næsten ½ år siden, jeg under stor virak flyttede ind i min nye lejlighed, og jeg er simpelthen så glad for den. Om 5 uger skal jeg holde de sidste 2 uger af min sommerferie, og så skal jeg til Schweiz. Det bliver alletiders :-)
tirsdag den 17. august 2010
Servicemeddelelser
Regnen vælter igen ned over Nordsjælland, og selv om jeg ikke har noget imod at løbe i regnvejr, når det kræves, ser jeg ingen grund til at opsøge det, når der loves et par timers opholdsvejr sidst på eftermiddagen. Det blæser nemlig også kraftigt, og der er derfor stor risiko for unødig afkøling.
Ventetiden kan jeg så passende bruge på et par servicemeddelelser:
GUCR: Hvis du har fået mod på 'Grand Union Canal 145 mile Race', så er næste start lørdag d. 28.05.2011. Læs mere om tilmelding her Det er vigtigt, at du sender Dick en mail om, at du er interesseret!
Artikel: Lige efter hjemkomsten fra GUCR medvirkede jeg i en artikel "Det er aldrig for sent" til Ugebladet Søndag, og denne artikel kommer i næste uges udgave, der (lidt misvisende) udkommer på mandag.
Ventetiden kan jeg så passende bruge på et par servicemeddelelser:
GUCR: Hvis du har fået mod på 'Grand Union Canal 145 mile Race', så er næste start lørdag d. 28.05.2011. Læs mere om tilmelding her Det er vigtigt, at du sender Dick en mail om, at du er interesseret!
Artikel: Lige efter hjemkomsten fra GUCR medvirkede jeg i en artikel "Det er aldrig for sent" til Ugebladet Søndag, og denne artikel kommer i næste uges udgave, der (lidt misvisende) udkommer på mandag.
mandag den 16. august 2010
Duggen i græsset
Facebook er for sjov, men derfor kan der godt falde vise ord af engang imellem. Som nu i dag, hvor norske Torkel Lien skrev "Hvis du så dugget i gresset og hørte fuglenes sang, er det kanskje ikke så viktig å vite hvor langt du løp" som en kommentar omkring resultater fra et løb. Den sætning vil jeg huske, når jeg bliver for fikseret på antal km...
Men lige nu er jeg fikseret på km, for der skal stadig løbes nogle stykker, før starten går i Brugg. Jeg bliver ofte spurgt hvor meget, jeg træner, og det er nærmest et umuligt spørgsmål, for det afhænger af, om jeg træner op til et løb, efter et løb eller er i lavtræning. Så svaret lyder som regel +70 km.
Det er meget individuelt hvor meget ultraløbere træner. For nogle er 70-80 km om ugen nok, mens andre træner 150-200 km. Jeg mener ikke, det ene er bedre end det andet, for i bund og grund handler det om, hvad man kan holde til fysisk og mentalt. Hvad hjælper det, at man træner mange km, hvis løb kommer til at være en sur pligt? Læs evt. denne artikel om træning/overtræning fra Team Danmark.
Der er ups and downs, når man træner mod en konkurrence, hvilket denne blog tydeligt viser. Det er dælme ikke morsomt, mens downperioderne står på, men så længe der er tale om kortvarige perioder, gør det ikke så meget. Man skal til gengæld blive bekymret, hvis man begynder at opleve tiltagende træthed og mental ubalance. Så bør den gule lampe begynde at lyse! Så skal man ud og se duggen i græsset og høre fuglene synge...
Men lige nu er jeg fikseret på km, for der skal stadig løbes nogle stykker, før starten går i Brugg. Jeg bliver ofte spurgt hvor meget, jeg træner, og det er nærmest et umuligt spørgsmål, for det afhænger af, om jeg træner op til et løb, efter et løb eller er i lavtræning. Så svaret lyder som regel +70 km.
Det er meget individuelt hvor meget ultraløbere træner. For nogle er 70-80 km om ugen nok, mens andre træner 150-200 km. Jeg mener ikke, det ene er bedre end det andet, for i bund og grund handler det om, hvad man kan holde til fysisk og mentalt. Hvad hjælper det, at man træner mange km, hvis løb kommer til at være en sur pligt? Læs evt. denne artikel om træning/overtræning fra Team Danmark.
Der er ups and downs, når man træner mod en konkurrence, hvilket denne blog tydeligt viser. Det er dælme ikke morsomt, mens downperioderne står på, men så længe der er tale om kortvarige perioder, gør det ikke så meget. Man skal til gengæld blive bekymret, hvis man begynder at opleve tiltagende træthed og mental ubalance. Så bør den gule lampe begynde at lyse! Så skal man ud og se duggen i græsset og høre fuglene synge...
søndag den 15. august 2010
Sportssøndag
Det har været en dejlig sportssøndag. Her er en lille beretning inkl. fotos (godt jeg har fået et mobilkamera).
Dagens største begivenhed var naturligvis Copenhagen Challenge Triathlon. En stor del af de 180 km på cykel gik igennem Rudersdal kommune, som Birkerød er en del af. Ved 11-tiden cyklede jeg på Kongevejen, hvor rytterne var i fuld gang. De hurtigste mænd havde været forbi for 2.gang (ud af 2) og var på vej mod København, men motionisterne var stadig på 1.omgang. Jeg valgte at stoppe lige før toppen af Geels Bakke, som var rutens mest krævende bakke (den jeg altid jamrer over!) og klappe af de kæmpende ryttere. Nogle så mere veltrænede ud end andre, og nogle så væsentligt mere friske ud end andre, men de fleste havde overskud til et smil, når der blev klappet af dem. Der stod mange tilskuere på bakken, hvor der var servicedepot på toppen.
Ved 12.30-tiden cyklede jeg videre til Sorgenfri, hvor jeg skulle deltage i 'Danske Bank´s grønne mil'. Den foregik i Sorgenfri slotspark, så jeg havde forestillet mig en rimeligt flad rute. Jeg tog grueligt fejl!!
Men først skulle børnene afsted, for her er i sandhed tale om et familiearr. Der var 1 km for børn født i 2002 eller senere, 2 km for børn født i 1998 eller senere samt 5 og 7,5 km (1 mil) for alle.
Der var en meget hyggelig affære med bl.a. 'Cirkus 3' for børnene. og det var morsomt at se de små poder race afsted. Naturligvis var der en medalje til alle børnene, når de kom i mål. Sådan skal det bare gøres!
Før starten mødte jeg ultraløber Peter Leisted Bøgevig, der bor med sin familie i Virum. Han skulle løbe milen i dag, og i næste måned stiller han til start på Spartathlon sammen med mange andre danskere.
Jeg skulle løbe 5 km, og jeg havde håbet på en tid i nærheden af min PR, men vi var ikke langt henne i løbet, før jeg indså, at det ville blive ualmindeligt svært, for det gik op og ned hele tiden for at afslutte med et skarpt 90 gr. sving kort før mål. Da der var tale om en 2,5 km rundstrækning, fik vi glæden 2 gange!
Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg ikke tjekkede mit løbeur ved 2,5 km, men i stedet for valgte at se på det opsatte stævneur. Jeg syntes, uret viste 11:00, hvilket godt nok overraskede mig på den kuperede rute, men det lød jo godt i forhold til min PR på 22:30, så måske det bare var ønsketænkning. Ihvertfald kom jeg i mål på 22:39, og jeg var mildt sagt rasende på mig selv! Hvordan kunne jeg smide 39 sekunder på 2,5 km uden at mærke det?? Jeg var godt klar over, at de mange bakker ville kræve noget på 2. omgang, men så meget går jeg trods alt ikke ned!
Faktisk var jeg tilfreds med sluttiden, for min PR er sat på en flad rute, men et tidstab af den art var ikke acceptabelt! Efter løbet mødte jeg tilfældigvis Peter igen, og han var heller ikke vild med den krævende rute, der havde givet ham en tid på 33:12. Normalt løber han 1 mil på ca. 30 min!
På vejen hjem mødte jeg igen cykelryttere fra CC, og da var kl. 15.30. Målet lukker kl. 23, og med en marathon ventende havde de vist småtravlt.
Hjemme skyndte jeg mig at lægge urets data ind på min pc. Pyha - jeg havde set forkert på stævneuret! Min mellemtid var ikke 11:00, men 11:15. Det betyder, at jeg kun havde smidt 9 sekunder på sidste omgang, og det kan jeg sagtens leve med. Så jeg blev glad igen :-)
Men dagen var ikke slut endnu, for jeg manglede stadig nogle km i at nå ugens træningsmål på 120 km. Nå ja, det skal vel med i vurderingen af min konkurrence, at jeg stillede op med 100 km i benene ;-)
Jeg måtte ud på endnu 17 km, og efter aftenens og nattens voldsomme regn (vi fik 92 mm) har det været varmt (26 gr.) og solrigt. Nærmest lummervarmt, så der kommer såmænd nok mere regn!
Midt ude på ruten, i landlige omgivelser, mødte jeg nr. 1802 Danieli Moshe fra Israel. Han deltog i CC, og hvordan han var kørt så meget forkert, er mig en gåde, men jeg tror (håber), jeg fik sendt ham ud på Kongevejen igen, så han kunne forsætte sit løb. Kl. var efterhånden blevet 17, så jeg tvivler på, at han fuldfører indenfor tidsgrænsen :-(
Resultaterne fra mit løb var dukket op i mellemtiden, og det viser sig, at jeg blev nr. 4 ud af 91 kvinder og nr. 16 ud af 158 deltagere på 5 km. Det kan en langsom ultraløber da vist godt være bekendt :-)
Dagens største begivenhed var naturligvis Copenhagen Challenge Triathlon. En stor del af de 180 km på cykel gik igennem Rudersdal kommune, som Birkerød er en del af. Ved 11-tiden cyklede jeg på Kongevejen, hvor rytterne var i fuld gang. De hurtigste mænd havde været forbi for 2.gang (ud af 2) og var på vej mod København, men motionisterne var stadig på 1.omgang. Jeg valgte at stoppe lige før toppen af Geels Bakke, som var rutens mest krævende bakke (den jeg altid jamrer over!) og klappe af de kæmpende ryttere. Nogle så mere veltrænede ud end andre, og nogle så væsentligt mere friske ud end andre, men de fleste havde overskud til et smil, når der blev klappet af dem. Der stod mange tilskuere på bakken, hvor der var servicedepot på toppen.
 |
| Der kæmpes mod toppen af Geels Bakke |
 |
| Servicedepot på toppen |
Men først skulle børnene afsted, for her er i sandhed tale om et familiearr. Der var 1 km for børn født i 2002 eller senere, 2 km for børn født i 1998 eller senere samt 5 og 7,5 km (1 mil) for alle.
 |
| Et familiearr. med mange stolte børn og lige så stolte forældre |
 |
| Starten går på 1 km |
 |
| De giver alt, hvad de har |
 |
| Bagtroppen. Er hun ikke skøn? |
Der var en meget hyggelig affære med bl.a. 'Cirkus 3' for børnene. og det var morsomt at se de små poder race afsted. Naturligvis var der en medalje til alle børnene, når de kom i mål. Sådan skal det bare gøres!
Før starten mødte jeg ultraløber Peter Leisted Bøgevig, der bor med sin familie i Virum. Han skulle løbe milen i dag, og i næste måned stiller han til start på Spartathlon sammen med mange andre danskere.
Jeg skulle løbe 5 km, og jeg havde håbet på en tid i nærheden af min PR, men vi var ikke langt henne i løbet, før jeg indså, at det ville blive ualmindeligt svært, for det gik op og ned hele tiden for at afslutte med et skarpt 90 gr. sving kort før mål. Da der var tale om en 2,5 km rundstrækning, fik vi glæden 2 gange!
Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg ikke tjekkede mit løbeur ved 2,5 km, men i stedet for valgte at se på det opsatte stævneur. Jeg syntes, uret viste 11:00, hvilket godt nok overraskede mig på den kuperede rute, men det lød jo godt i forhold til min PR på 22:30, så måske det bare var ønsketænkning. Ihvertfald kom jeg i mål på 22:39, og jeg var mildt sagt rasende på mig selv! Hvordan kunne jeg smide 39 sekunder på 2,5 km uden at mærke det?? Jeg var godt klar over, at de mange bakker ville kræve noget på 2. omgang, men så meget går jeg trods alt ikke ned!
Faktisk var jeg tilfreds med sluttiden, for min PR er sat på en flad rute, men et tidstab af den art var ikke acceptabelt! Efter løbet mødte jeg tilfældigvis Peter igen, og han var heller ikke vild med den krævende rute, der havde givet ham en tid på 33:12. Normalt løber han 1 mil på ca. 30 min!
På vejen hjem mødte jeg igen cykelryttere fra CC, og da var kl. 15.30. Målet lukker kl. 23, og med en marathon ventende havde de vist småtravlt.
Hjemme skyndte jeg mig at lægge urets data ind på min pc. Pyha - jeg havde set forkert på stævneuret! Min mellemtid var ikke 11:00, men 11:15. Det betyder, at jeg kun havde smidt 9 sekunder på sidste omgang, og det kan jeg sagtens leve med. Så jeg blev glad igen :-)
Men dagen var ikke slut endnu, for jeg manglede stadig nogle km i at nå ugens træningsmål på 120 km. Nå ja, det skal vel med i vurderingen af min konkurrence, at jeg stillede op med 100 km i benene ;-)
Jeg måtte ud på endnu 17 km, og efter aftenens og nattens voldsomme regn (vi fik 92 mm) har det været varmt (26 gr.) og solrigt. Nærmest lummervarmt, så der kommer såmænd nok mere regn!
Midt ude på ruten, i landlige omgivelser, mødte jeg nr. 1802 Danieli Moshe fra Israel. Han deltog i CC, og hvordan han var kørt så meget forkert, er mig en gåde, men jeg tror (håber), jeg fik sendt ham ud på Kongevejen igen, så han kunne forsætte sit løb. Kl. var efterhånden blevet 17, så jeg tvivler på, at han fuldfører indenfor tidsgrænsen :-(
Resultaterne fra mit løb var dukket op i mellemtiden, og det viser sig, at jeg blev nr. 4 ud af 91 kvinder og nr. 16 ud af 158 deltagere på 5 km. Det kan en langsom ultraløber da vist godt være bekendt :-)
lørdag den 14. august 2010
Til fødselsdagsløb i klubben
 |
| Deltagerne til dagens fødselsdagstræning Foto: Preben Etwil (Fra klubbens hjemmeside) |
Det var nu heller ikke helt planlagt, men undervejs på morgenturen opdagede jeg, at jeg var kommet så tidligt ud af døren, at jeg kunne støde til løbeklubbens træning kl.10. Så jeg kom helt uventet til klubbens fødselsdagstræning (klubben blev stiftet 10.08.1996) og fik dermed en dejlig tur i Rude Skov i godt selskab. Efter løbet var der kagemand, men min træning var ikke slut endnu, så jeg valgte at takke nej for ikke at blive afkølet pga. mit regnvåde tøj. Så jeg måtte lunte kagesulten hjem, men til gengæld er samvittigheden god med 25 km løb og ingen unødige kalorier - ikke endnu ihvertfald ;-)
Klubben er arr. af et 5 og 10 km løb d. 5.sept., hvor jeg skal være hjælper. Løbet løbes i Rude Skov og hedder Skovsyreløbet
fredag den 13. august 2010
'Norge på langs' er fuldført
Torsdag aften lidt efter kl.19 nåede ultraløber Erik Nossum sit mål: En løbetur fra Nordkapp til Lindesnes Fyr - Norge på langs - blev fuldført i tiden 42 dage, 9 timer, 6 min, 45 sek.
Undervejs viste det sig, at ruten var længere end forventet. 2521 km blev til 2660 km.
Jeg håber, i har brugt tid på at læse de daglige rapporter, for der har været masser af drama krydret med gode oplevelser undervejs. Dårligt vejr, mens vi andre sled med hedebølge; maveproblemer; en slidt motivation og - værst af alt - da medløberen og chaufføren pludselig forlod løbet midt under 8. etape!
De gode historier ligger naturligvis i den hjælpsomhed, Erik har mødt undervejs. Folk, der har tilbudt billig/gratis overnatning. Støtteapparatet. Folk, der trådte til, da det virkelig brændte på. De mennesker, der har brugt en dag eller to på at løbe med Erik.
Især glædede det mig at læse, at Eiolf Eivindsen og Trond Sjåvik løb med et par dage (dag 22 og 23). Her er tale om 2 af Norges sejeste etape-ultraløbere, der bl.a. har fuldført Transeuropelauf 2009. Et løb på 4487,7 km fra Bari, Italien til Nordkapp, Norge. Det må have givet Erik et mentalt boost at have disse to kapasiteter ved sin side.
Jeg ved, at en gruppe af landets bedste ultraløbere havde planer om at løbe turen i 2011. Om de holder fast i idéen, vil tiden vise.
Til Erik vil jeg sige: Et stort tillykke med en fantastisk præstation! Med tiden vil nogle løbe turen hurtigere, men du vil altid være
Undervejs viste det sig, at ruten var længere end forventet. 2521 km blev til 2660 km.
Jeg håber, i har brugt tid på at læse de daglige rapporter, for der har været masser af drama krydret med gode oplevelser undervejs. Dårligt vejr, mens vi andre sled med hedebølge; maveproblemer; en slidt motivation og - værst af alt - da medløberen og chaufføren pludselig forlod løbet midt under 8. etape!
De gode historier ligger naturligvis i den hjælpsomhed, Erik har mødt undervejs. Folk, der har tilbudt billig/gratis overnatning. Støtteapparatet. Folk, der trådte til, da det virkelig brændte på. De mennesker, der har brugt en dag eller to på at løbe med Erik.
Især glædede det mig at læse, at Eiolf Eivindsen og Trond Sjåvik løb med et par dage (dag 22 og 23). Her er tale om 2 af Norges sejeste etape-ultraløbere, der bl.a. har fuldført Transeuropelauf 2009. Et løb på 4487,7 km fra Bari, Italien til Nordkapp, Norge. Det må have givet Erik et mentalt boost at have disse to kapasiteter ved sin side.
Jeg ved, at en gruppe af landets bedste ultraløbere havde planer om at løbe turen i 2011. Om de holder fast i idéen, vil tiden vise.
Til Erik vil jeg sige: Et stort tillykke med en fantastisk præstation! Med tiden vil nogle løbe turen hurtigere, men du vil altid være
Den første, der løb Norge på langs
torsdag den 12. august 2010
Lægetjek
Jeg er meget glad for min læge. Han tager mig seriøst, når jeg kommer med diverse løbeskavanker uden at løfte en pegefinger over, at jeg løber så meget. For et år siden, da jeg gik lidt i panik over en løbevens pludselige dødsfald i en alder af 42 år, var han med det samme med på, at jeg fik foretaget et arbejdsekg samt en scanning af hjertet, så jeg kunne udelukke en skjult hjertefejl. Heldigvis viste begge undersøgelser, at jeg har et velfungerende og mærkeligt nok ikke forstørret hjerte, hvilket ellers er alm., når man træner meget. Måske træner jeg slet ikke nok? ;-)
Vores aftale er, at jeg får foretaget dette tjek hvert 3. år, og de 2 mellemliggende år får jeg foretaget et alm. ekg - bare for en sikkerheds (og min sjælefreds) skyld.
I dag var det tid til tjekket, og med få (alt for få!) uger til 24 timers løbet passede det perfekt. Hjertet ser stadig fint ud, og med en hvilepuls på 44 melder han mig i god form!
Den normale hvilepuls for mænd er 60-80 og for kvinder 70-90.
Så nu skal jeg bare holde mig skadesfri, men det ved jeg jo af erfaring kan blive et stort problem. For 2. gang indenfor kort tid har jeg præsteret at hamre højre lilletå ind i mit køkkenbord, og det gjorde lige så jävla ondt denne gang!! Det lyder umiddelbart som et mindre problem, men det gør altså, at jeg har ondt, når jeg har mine letvægtssko på, og dem skal jeg bruge på søndag, hvor jeg løber 5 km konkurrence.
Løbet er tæt på Kongevejen i Sorgenfri, så før og efter løbet kan jeg opleve triathleterne fra Copenhagen Challenge på cykeldelen. En dag er det mig, der cykler...
Vores aftale er, at jeg får foretaget dette tjek hvert 3. år, og de 2 mellemliggende år får jeg foretaget et alm. ekg - bare for en sikkerheds (og min sjælefreds) skyld.
I dag var det tid til tjekket, og med få (alt for få!) uger til 24 timers løbet passede det perfekt. Hjertet ser stadig fint ud, og med en hvilepuls på 44 melder han mig i god form!
Den normale hvilepuls for mænd er 60-80 og for kvinder 70-90.
Så nu skal jeg bare holde mig skadesfri, men det ved jeg jo af erfaring kan blive et stort problem. For 2. gang indenfor kort tid har jeg præsteret at hamre højre lilletå ind i mit køkkenbord, og det gjorde lige så jävla ondt denne gang!! Det lyder umiddelbart som et mindre problem, men det gør altså, at jeg har ondt, når jeg har mine letvægtssko på, og dem skal jeg bruge på søndag, hvor jeg løber 5 km konkurrence.
Løbet er tæt på Kongevejen i Sorgenfri, så før og efter løbet kan jeg opleve triathleterne fra Copenhagen Challenge på cykeldelen. En dag er det mig, der cykler...
onsdag den 11. august 2010
Hvor det hele begyndte - en fotomontage
Historien, om hvordan jeg begyndte at løbe, er blevet fortalt flere gange, men nu kommer der også billeder fra 'gerningsstederne'. Jeg skal jo teste min nye mobils kamera ;-)
'Nonnesøen' (fordi den ligger ved et katolsk kloster/plejehjem) er identisk med Min park. Den lille sø med en sti på 500 meter rundt. For 5½ år siden kæmpede jeg mig i nærmest grotesk dårlig form rundt om søen, og jeg magtede ikke 2 omgange uden at måtte gå! Det var dengang...
I dag bruger jeg parken til lange intervaller og terapi. Der er her, jeg føler mig allermest hjemme, og det er her, jeg løber rundt, når tingene ser allermest sorte ud. Mit 'kloster'
Da jeg endelig kunne løbe 4-5 omgange, udvidede jeg ruten til også at omfatte 'komarken'. Jeg ved ikke, hvad det lille stykke jord faktisk hedder, men der har altid været køer her - nærmest i folks baghaver - så fra børnene var små, har stedet aldrig heddet andet end 'komarken'.
Det krævede mod at udvide med ruten, for der er 1 km rundt. Puha - det var laaangt dengang! Ofte var (og er) køerne de eneste, jeg møder, når jeg træner her.
Efter et par måneder gik det vildt for sig, og jeg løb over golfbanen. Her løber jeg stadig, og jeg må efterhånden være et velkendt syn blandt spillerne i Furesøens golfklub.
Der er noget særligt ved at løbe gennem alléer, hvor træernes kroner lukker sig over én. Min allé er kun få hundrede meter, men den bliver ofte inkluderet i dagens tur, fordi jeg er vild med alléer :-)
'Nonnesøen' (fordi den ligger ved et katolsk kloster/plejehjem) er identisk med Min park. Den lille sø med en sti på 500 meter rundt. For 5½ år siden kæmpede jeg mig i nærmest grotesk dårlig form rundt om søen, og jeg magtede ikke 2 omgange uden at måtte gå! Det var dengang...
I dag bruger jeg parken til lange intervaller og terapi. Der er her, jeg føler mig allermest hjemme, og det er her, jeg løber rundt, når tingene ser allermest sorte ud. Mit 'kloster'
Søen fra den anden side
Da jeg endelig kunne løbe 4-5 omgange, udvidede jeg ruten til også at omfatte 'komarken'. Jeg ved ikke, hvad det lille stykke jord faktisk hedder, men der har altid været køer her - nærmest i folks baghaver - så fra børnene var små, har stedet aldrig heddet andet end 'komarken'.
Det krævede mod at udvide med ruten, for der er 1 km rundt. Puha - det var laaangt dengang! Ofte var (og er) køerne de eneste, jeg møder, når jeg træner her.
Rundt om komarken
Efter et par måneder gik det vildt for sig, og jeg løb over golfbanen. Her løber jeg stadig, og jeg må efterhånden være et velkendt syn blandt spillerne i Furesøens golfklub.
Golfbanen
Her kan man se, hvor jeg bor: Den bagerste høje bygning.
Golfspillerne øver udslag
Der er noget særligt ved at løbe gennem alléer, hvor træernes kroner lukker sig over én. Min allé er kun få hundrede meter, men den bliver ofte inkluderet i dagens tur, fordi jeg er vild med alléer :-)
tirsdag den 10. august 2010
Høsten er i gang
Så kom der også gang i intervallerne igen. Der er ingen gener fra baglåret længere, så jeg gav mig i kast med 8 x 1 min. intervaller under en tur på 19 km. Tilsyneladende havde benene brug for de 3 døgns hvile, for der var mere fart på, end der har været de sidste par uger.
Det har været et dejligt sommervejr i dag, og landmændene er i fuld gang med at høste vinterbyg. Jeg elsker at løbe i Bregnerød / Høvelte-området: De store gyldne kornmarker. Hestene, der løber over engen. De store vilde harer, der pludselig dukker op på stien. Køerne, der græsser og ser på en med store øjne, når man løber forbi hegnet. Man bliver bare i så godt humør :-)
Det har været et dejligt sommervejr i dag, og landmændene er i fuld gang med at høste vinterbyg. Jeg elsker at løbe i Bregnerød / Høvelte-området: De store gyldne kornmarker. Hestene, der løber over engen. De store vilde harer, der pludselig dukker op på stien. Køerne, der græsser og ser på en med store øjne, når man løber forbi hegnet. Man bliver bare i så godt humør :-)
mandag den 9. august 2010
Opgraderet mentalt og fysisk
Som i muligvis kunne fornemme på søndagens indlæg, så har glæden over ultraløb kunnet ligge på et meget lille sted de sidste dage. Faktisk har den været sparket helt ind i hjørnet under sofaen!
For 1. gang i meget lang tid (når vi ser bort fra dagene lige efter en ultrakonkurrence) har jeg ikke løbet i 3 døgn! Fra fredag formiddag til mandag kl. 12 har skoene stået helt stille. Så taler vi seriøs krisestemning!
Hvad der helt præcist gik galt, ved jeg ikke helt, men jeg har haft mange tanker om ultraløb overhovedet skulle være en del af min hverdag!! Jeg vil aldrig holde op med at løbe, men måske jeg kunne skrue lidt ned for volumen?
Weekenden er blevet brugt på rødvin, hjemmebag, lagkage, varm cacao med flødeskum og usund købe-pizza. Familien og den udskudte fødselsdag. Teatertur med pigerne, der sørger for, at jeg også har et liv, hvor der ikke snakkes løb. I bund og grund en rigtig useriøs, kalorierig og konditionshæmmende weekend.
3 døgn, hvor jeg ikke har løbet en meter, bl.a. fordi min søn har været hjemme på besøg i 5 dage. Pludselig syntes jeg, at det var forkert at bruge et par timer på at løbe, selv om han har været vant til dette liv de sidste 3-4 år :-]
Tingene hang slet ikke sammen, og da jeg ikke skal stå til regnskab for andre end mig selv (og en lille udsøgt skare af bloglæsere), kan jeg jo gøre, som jeg vil. Nogle vil gerne kalde mig eliteløber indenfor ultraløb, men jeg holder stædigt på, at jeg bare er en supermotionist, der har været så heldig at have i en nichesport, hvor alder og langsomt løbetempo pludselig kan være en fordel fremfor en ulempe :-)
Sommetider skal tingene bare have tid, og alting falder til ro. Naturligvis skal jeg løbe ultraløb! Og jeg er såmænd allerede på startlisten til det første i 2011. Jeg skal løbe TEC 100 miles i selskab med de rutinerede ultraløbere Mikkel Gormsen, Jesper Halvorsen og Jørgen Steen Nielsen. Hvis jeg gennemfører, er jeg kvalificeret til 'Western States 100' og optjener 3 points til 'UTMB', og det åbner jo pludselig nogle perspektiver for 2012.
I fødselsdagsgave fik jeg bl.a. penge til den længe ønskede Ipod, som lige skal indgraveres 'When the going gets tough, the tough get going' - hvad andet kan der stå på mit nye legetøj? Så skal jeg bare lære at downloade podcasts - øøhhh...
Hvor mange kan huske dramaet om min mobiltlf. lige op til GUCR? Mareridtet er nu endelig slut. Efter en reparation på serviceværkstedet i DK og i Tjekkiet som ikke fik tlf.s batteri til at fungere, fik jeg en spritny udgave af 6600 fold fra Nokia. Den var der en fejl i, så tlf. pludselig låste, når jeg skrev sms, og den var umulig at låse op. Nu har butiksindehaveren vist fået nok af at se mig, så jeg har fået en 6700 med et bedre kamera, så nu er der håb om fotos fra nogle af mine ture.
På TV-fronten er tørken endelig slut, for EM i svømning starter i dag, og her har Danmark gode medaljechancer. Tiden med fantomdragter er heldigvis slut, så vi igen kan nyde det her ;-)
For 1. gang i meget lang tid (når vi ser bort fra dagene lige efter en ultrakonkurrence) har jeg ikke løbet i 3 døgn! Fra fredag formiddag til mandag kl. 12 har skoene stået helt stille. Så taler vi seriøs krisestemning!
Hvad der helt præcist gik galt, ved jeg ikke helt, men jeg har haft mange tanker om ultraløb overhovedet skulle være en del af min hverdag!! Jeg vil aldrig holde op med at løbe, men måske jeg kunne skrue lidt ned for volumen?
Weekenden er blevet brugt på rødvin, hjemmebag, lagkage, varm cacao med flødeskum og usund købe-pizza. Familien og den udskudte fødselsdag. Teatertur med pigerne, der sørger for, at jeg også har et liv, hvor der ikke snakkes løb. I bund og grund en rigtig useriøs, kalorierig og konditionshæmmende weekend.
3 døgn, hvor jeg ikke har løbet en meter, bl.a. fordi min søn har været hjemme på besøg i 5 dage. Pludselig syntes jeg, at det var forkert at bruge et par timer på at løbe, selv om han har været vant til dette liv de sidste 3-4 år :-]
Tingene hang slet ikke sammen, og da jeg ikke skal stå til regnskab for andre end mig selv (og en lille udsøgt skare af bloglæsere), kan jeg jo gøre, som jeg vil. Nogle vil gerne kalde mig eliteløber indenfor ultraløb, men jeg holder stædigt på, at jeg bare er en supermotionist, der har været så heldig at have i en nichesport, hvor alder og langsomt løbetempo pludselig kan være en fordel fremfor en ulempe :-)
Sommetider skal tingene bare have tid, og alting falder til ro. Naturligvis skal jeg løbe ultraløb! Og jeg er såmænd allerede på startlisten til det første i 2011. Jeg skal løbe TEC 100 miles i selskab med de rutinerede ultraløbere Mikkel Gormsen, Jesper Halvorsen og Jørgen Steen Nielsen. Hvis jeg gennemfører, er jeg kvalificeret til 'Western States 100' og optjener 3 points til 'UTMB', og det åbner jo pludselig nogle perspektiver for 2012.
I fødselsdagsgave fik jeg bl.a. penge til den længe ønskede Ipod, som lige skal indgraveres 'When the going gets tough, the tough get going' - hvad andet kan der stå på mit nye legetøj? Så skal jeg bare lære at downloade podcasts - øøhhh...
Hvor mange kan huske dramaet om min mobiltlf. lige op til GUCR? Mareridtet er nu endelig slut. Efter en reparation på serviceværkstedet i DK og i Tjekkiet som ikke fik tlf.s batteri til at fungere, fik jeg en spritny udgave af 6600 fold fra Nokia. Den var der en fejl i, så tlf. pludselig låste, når jeg skrev sms, og den var umulig at låse op. Nu har butiksindehaveren vist fået nok af at se mig, så jeg har fået en 6700 med et bedre kamera, så nu er der håb om fotos fra nogle af mine ture.
På TV-fronten er tørken endelig slut, for EM i svømning starter i dag, og her har Danmark gode medaljechancer. Tiden med fantomdragter er heldigvis slut, så vi igen kan nyde det her ;-)
søndag den 8. august 2010
Lidt fra avisernes spalter
Tordenfluerne: disse irriterende smådyr, der konstant flyver ind i øjne og mund. Her er forklaringen
Politikens nye sundhedsekspert: Bente Klarlund Pedersen løber selv marathon, og hun stod for det spændende projekt omkring kroppens reaktion på 7 marathons på 6 døgn på Bornholm. Som der står i artiklen, udkommer Bentes nye bog: 'Sandheden om sundhed' d. 6.sept., og jeg har fået den store ære at blive nævnt i et lille afsnit i bogen! Hvad der helt præcist står, må i vente med, til bogen udkommer.
Norseman Xtreme Triathlon: Norske Aftenposten bringer en artikel om verdens hårdeste triathlon Danmark havde 2 deltagere med, og de fuldførte begge. Charley Prødel (landsholdsløber på 100 km) blev nr. 86 i tiden 14.33.42, og Karsten Lund Andersen blev nr. 187 i tiden 16.21.24.
Begge løber for ALOT, der arr. 6 timers løb d. 30. oktober, og et bekræftet rygte vil fortælle, at der skal fejres en 50 års fødselsdag efter løbet :-)
Hvorfor denne snak om avisartikler? Fordi jeg ikke gider skrive om at være træt af at træne mange km til ultraløb...
God træning :-)
Politikens nye sundhedsekspert: Bente Klarlund Pedersen løber selv marathon, og hun stod for det spændende projekt omkring kroppens reaktion på 7 marathons på 6 døgn på Bornholm. Som der står i artiklen, udkommer Bentes nye bog: 'Sandheden om sundhed' d. 6.sept., og jeg har fået den store ære at blive nævnt i et lille afsnit i bogen! Hvad der helt præcist står, må i vente med, til bogen udkommer.
Norseman Xtreme Triathlon: Norske Aftenposten bringer en artikel om verdens hårdeste triathlon Danmark havde 2 deltagere med, og de fuldførte begge. Charley Prødel (landsholdsløber på 100 km) blev nr. 86 i tiden 14.33.42, og Karsten Lund Andersen blev nr. 187 i tiden 16.21.24.
Begge løber for ALOT, der arr. 6 timers løb d. 30. oktober, og et bekræftet rygte vil fortælle, at der skal fejres en 50 års fødselsdag efter løbet :-)
Hvorfor denne snak om avisartikler? Fordi jeg ikke gider skrive om at være træt af at træne mange km til ultraløb...
God træning :-)
fredag den 6. august 2010
Pheeffft
Pheeffft pheeffft - sådan omtrent lød det i går aftes, da jeg trådte ind på linoleumsgulvet på Steno efter løbeturen. Folk, der løber i Nike kender måske lyden? Det er lyden af en punkteret luftpude i skoens hæl!
Pludselig gik flere ting op for mig! Jeg havde følt, jeg løb lidt skævt på højre hæl, da vi løb den lange tur i Malmö, men jeg havde skudt det ind under indbildning. Jeg burde have vist bedre!! Men jeg kan ikke høre lyden, når jeg løber på asfalt, og snakken går.
Jeg tænkte over det med den 'skæve' fornemmelse, da jeg løb mod Steno om aftenen, men det var først, da jeg hørte den svuppende lyd, at 10-øren faldt.
Der kører stadig ingen tog pga. sporarbejdet, så der var ikke det store valg. Jeg måtte løbe hjem i skoene til morgen - punkteret højre hæl eller ej. Den manglede støddæmpning gav en lidt øm baglårsmuskel, men heldigvis ikke de samme smerter som på den lange tur.
Skoene? De ligger allerede i skraldespanden!
Pludselig gik flere ting op for mig! Jeg havde følt, jeg løb lidt skævt på højre hæl, da vi løb den lange tur i Malmö, men jeg havde skudt det ind under indbildning. Jeg burde have vist bedre!! Men jeg kan ikke høre lyden, når jeg løber på asfalt, og snakken går.
Jeg tænkte over det med den 'skæve' fornemmelse, da jeg løb mod Steno om aftenen, men det var først, da jeg hørte den svuppende lyd, at 10-øren faldt.
Der kører stadig ingen tog pga. sporarbejdet, så der var ikke det store valg. Jeg måtte løbe hjem i skoene til morgen - punkteret højre hæl eller ej. Den manglede støddæmpning gav en lidt øm baglårsmuskel, men heldigvis ikke de samme smerter som på den lange tur.
Skoene? De ligger allerede i skraldespanden!
torsdag den 5. august 2010
Baglåret er OK
Det var med lidt betænkelighed, at jeg løb på arbejde. Ville baglåret holde til 2 træningspas med 8 timers pause? Planen var jo at nøjes med 1 pas om dagen i denne uge.
Men der var såmænd ikke den store grund til bekymring. Efter 8,5 km vendte smerten pludselig tilbage, men det var åbenbart for at tage afsked, for det varede kun 2-3 min, og derefter vendte den aldrig tilbage. Heller ikke under turen hjem til morgen.
Morgenløb! Avdrrr! Det bliver aldrig mig! Jeg føler mig tung, træt og totalt uden fart. Men hvad gør det, når uret viser, at jeg løb med en km-tid, der var ½ min. hurtigere end i går aftes :-)
Men der var såmænd ikke den store grund til bekymring. Efter 8,5 km vendte smerten pludselig tilbage, men det var åbenbart for at tage afsked, for det varede kun 2-3 min, og derefter vendte den aldrig tilbage. Heller ikke under turen hjem til morgen.
Morgenløb! Avdrrr! Det bliver aldrig mig! Jeg føler mig tung, træt og totalt uden fart. Men hvad gør det, når uret viser, at jeg løb med en km-tid, der var ½ min. hurtigere end i går aftes :-)
onsdag den 4. august 2010
En af de dage...
Det har været en rigtig Tycho Brahes dag!
Alt gik galt lige fra morgenstunden:
Min cykelnøgle knækkede, da jeg låste cyklen i morges, og der går 3-4 dage, før jeg får en ny. Naturligvis kunne jeg ikke bestille en ny telefonisk, men måtte gå til cykelhandleren for at bestille den.
Min søn, der skulle ankomme fra Jylland ved 13-tiden, nåede først frem kl.17.30 pga. rod med rejseplanen, og han var ikke i godt humør, da han fik vækket mig efter bare to timers søvn. Alt for lidt efter en nattevagt, men det var umuligt af falde i søvn igen!
Internettet har været dødt hele dagen pga. en fejl fra Telenor, hvilket har forsinket noget arbejde, jeg skulle have lavet.
Så humøret var dårligt - rigtig dårligt - da jeg traskede til cykelhandleren for at få bestilt den %&#¤" nøgle!
Så var det jeg så spisesedlen fra Ekstra-Bladet. Et foto af to smilende unge piger, der i dumhed/kådhed var kørt 2 på en knallert uden lys, direkte ud foran en bil og dræbt på stedet. Det satte ærligt talt tingene lidt i relief!!
Nå, så jeg er uden cykel de næste dage og må derfor løbe på arbejde, men det gør jeg jo alligevel en gang imellem. Jeg plejer bare selv at bestemme hvornår.
Min søn er trods alt nået frem, og han er hjemme til på mandag, så hvad betyder nogle timers forsinkelse?
At man er så afhængig af nettet, at man lader sig irritere af en enkelt dag uden - sådan er det vist bare ;-)
Og var der forøvrigt ikke en sød mand i værktøjsmagasinet, der spurgte interesseret til mit løb, da jeg købte et par småting på vej hjem fra arbejdet?
Og jeg har modtaget billige varer fra England: energigels, badedragt og en vandflaske til at løbe med
Faktisk har det ikke været så dårlig en dag alligevel, og den slutter med en dejlig løbetur til arbejdet - frivillig eller ej ;-)
Alt gik galt lige fra morgenstunden:
Min cykelnøgle knækkede, da jeg låste cyklen i morges, og der går 3-4 dage, før jeg får en ny. Naturligvis kunne jeg ikke bestille en ny telefonisk, men måtte gå til cykelhandleren for at bestille den.
Min søn, der skulle ankomme fra Jylland ved 13-tiden, nåede først frem kl.17.30 pga. rod med rejseplanen, og han var ikke i godt humør, da han fik vækket mig efter bare to timers søvn. Alt for lidt efter en nattevagt, men det var umuligt af falde i søvn igen!
Internettet har været dødt hele dagen pga. en fejl fra Telenor, hvilket har forsinket noget arbejde, jeg skulle have lavet.
Så humøret var dårligt - rigtig dårligt - da jeg traskede til cykelhandleren for at få bestilt den %&#¤" nøgle!
Så var det jeg så spisesedlen fra Ekstra-Bladet. Et foto af to smilende unge piger, der i dumhed/kådhed var kørt 2 på en knallert uden lys, direkte ud foran en bil og dræbt på stedet. Det satte ærligt talt tingene lidt i relief!!
Nå, så jeg er uden cykel de næste dage og må derfor løbe på arbejde, men det gør jeg jo alligevel en gang imellem. Jeg plejer bare selv at bestemme hvornår.
Min søn er trods alt nået frem, og han er hjemme til på mandag, så hvad betyder nogle timers forsinkelse?
At man er så afhængig af nettet, at man lader sig irritere af en enkelt dag uden - sådan er det vist bare ;-)
Og var der forøvrigt ikke en sød mand i værktøjsmagasinet, der spurgte interesseret til mit løb, da jeg købte et par småting på vej hjem fra arbejdet?
Og jeg har modtaget billige varer fra England: energigels, badedragt og en vandflaske til at løbe med
Faktisk har det ikke været så dårlig en dag alligevel, og den slutter med en dejlig løbetur til arbejdet - frivillig eller ej ;-)
tirsdag den 3. august 2010
Når man bare ikke kan lade være
Jeg havde lovet mig selv at glemme alt om sæsonen 2011 til efter løbet i Schweiz, og så går der 2 dage, før jeg falder i. En enkelt opdatering på Facebook fra ultraløber Jesper H., om der er nogen, der vil med til TEC - Täby Extreme Challenge 100 miles , og straks er jeg langt væk i drømmerier om svenske skove.
Lidt spøger sæsonen nu alligevel, men det er fordi, den er på kraftig koalitionskurs med en anden vigtig begivenhed. Det viser sig nemlig, at VM i Brugg ligger i samme uge, som min datter bliver student, og der er translokation fredag morgen med efterfølgende køretur rundt til forældrene. Da jeg nævnte problemet for Jesper, mumlede han noget med ' at hun må kunne forstå...', men der er intet at forstå. Min datters store dag går forud for VM, og det står ikke til diskussion! Turen i næste måned må vise, om det er realistisk at tage et fly fra Kbh. fredag eftermiddag og være klar til start lørdag middag. Det optimale vil ellers være den tidsplan, som jeg bruger denne gang med ankomst til Brugg torsdag eftermiddag og hjemrejse mandag ved middagstid.
En lille update omkring min ryg: det går nogenlunde, og jeg kan sagtens løbe uden problemer med den, men det viste jeg sådan set godt på forhånd fra den tid, hvor jeg løb med en diskusprolaps i lænden. Det er et større problem, at jeg stadig mærker noget til højre baglår, der ikke havde godt at de sidste 10 km på natturen, hvor ryggen sendte signaler ud i benet. Da jeg havde diskusprolaps, gik generne også ud i højre ben. Det har noget at gøre med, hvor prolapsen sidder i lænden. Så foreløbig må jeg droppe mine planer om 2 træningspas om dagen (til/fra arbejde) for at få længst mulig restitutionstid.
Planen for ugen bliver at nå det aftalte antal km (mængdetræning) uden at løbe tempo og intervaller. Gennem min tid som ultraløber har jeg oparbejdet en rigtig god fornemmelse for min krop, og jeg er god til at aflæse dens signaler. Derfor tør jeg stadig træne mange km, men det er bestemt noget, der kræver ærlighed overfor mig selv, så jeg øjeblikkeligt responderer på ændringer i smerterne, restitutionstiden eller bevægeligheden.
Lidt spøger sæsonen nu alligevel, men det er fordi, den er på kraftig koalitionskurs med en anden vigtig begivenhed. Det viser sig nemlig, at VM i Brugg ligger i samme uge, som min datter bliver student, og der er translokation fredag morgen med efterfølgende køretur rundt til forældrene. Da jeg nævnte problemet for Jesper, mumlede han noget med ' at hun må kunne forstå...', men der er intet at forstå. Min datters store dag går forud for VM, og det står ikke til diskussion! Turen i næste måned må vise, om det er realistisk at tage et fly fra Kbh. fredag eftermiddag og være klar til start lørdag middag. Det optimale vil ellers være den tidsplan, som jeg bruger denne gang med ankomst til Brugg torsdag eftermiddag og hjemrejse mandag ved middagstid.
En lille update omkring min ryg: det går nogenlunde, og jeg kan sagtens løbe uden problemer med den, men det viste jeg sådan set godt på forhånd fra den tid, hvor jeg løb med en diskusprolaps i lænden. Det er et større problem, at jeg stadig mærker noget til højre baglår, der ikke havde godt at de sidste 10 km på natturen, hvor ryggen sendte signaler ud i benet. Da jeg havde diskusprolaps, gik generne også ud i højre ben. Det har noget at gøre med, hvor prolapsen sidder i lænden. Så foreløbig må jeg droppe mine planer om 2 træningspas om dagen (til/fra arbejde) for at få længst mulig restitutionstid.
Planen for ugen bliver at nå det aftalte antal km (mængdetræning) uden at løbe tempo og intervaller. Gennem min tid som ultraløber har jeg oparbejdet en rigtig god fornemmelse for min krop, og jeg er god til at aflæse dens signaler. Derfor tør jeg stadig træne mange km, men det er bestemt noget, der kræver ærlighed overfor mig selv, så jeg øjeblikkeligt responderer på ændringer i smerterne, restitutionstiden eller bevægeligheden.
mandag den 2. august 2010
Det der med tal...
Det er lidt morsomt, hvor stor betydning de 'rigtige' tal har for mig. F.eks. når jeg løber marathon, så opfatter jeg 'kun 12 km tilbage' som positivt, mens tanken om '1 times løb tilbage' virker negativt, og vi taler jo reelt om den samme distance, der mangler at blive tilbagelagt.
Lige nu mangler jeg 6 ugers optrapning + 2 ugers nedtrapning før 24 timers løbet i Schweiz. Det lyder jo overkommeligt, men så skal jeg ikke tænke på, at det er det samme som 800-900 km´s træning, før det går løs! Så bliver jeg træt...
Når det så går løs til selve løbet, deler jeg det som regel op i 4 x 6 timer. Det lyder fuldstændigt uoverskueligt at løbe i 24 timer!! Under mange 24t. løb ændrer man løberetning hver 6.time for at aflaste knæ og hofter, og for mig betyder det meget mentalt hver gang, vi vender.
Under konkurrence er det vigtigt med positive tanker, og det er noget, man kan øve sig på under træning. Find ud af hvilke tanker, der får dig ovenpå og hvilke, der 'nedbryder' dig, så du kan vende dem, hvis de dukker op, når det virkelig gælder!
Nu vil jeg nuppe 10 km morgentur. Så er der kun ca. 890 km tilbage!
Lige nu mangler jeg 6 ugers optrapning + 2 ugers nedtrapning før 24 timers løbet i Schweiz. Det lyder jo overkommeligt, men så skal jeg ikke tænke på, at det er det samme som 800-900 km´s træning, før det går løs! Så bliver jeg træt...
Når det så går løs til selve løbet, deler jeg det som regel op i 4 x 6 timer. Det lyder fuldstændigt uoverskueligt at løbe i 24 timer!! Under mange 24t. løb ændrer man løberetning hver 6.time for at aflaste knæ og hofter, og for mig betyder det meget mentalt hver gang, vi vender.
Under konkurrence er det vigtigt med positive tanker, og det er noget, man kan øve sig på under træning. Find ud af hvilke tanker, der får dig ovenpå og hvilke, der 'nedbryder' dig, så du kan vende dem, hvis de dukker op, når det virkelig gælder!
Nu vil jeg nuppe 10 km morgentur. Så er der kun ca. 890 km tilbage!
søndag den 1. august 2010
Weekendens ups and downs
Ryggen gør vrøvl, så lige nu er humøret ikke det bedste. Det har faktisk stået på i 1½ uge efter et for tungt løft, men da jeg ikke har mærket noget under løbeturene, har jeg ikke tænkt nærmere over det.
Det kom jeg til under lørdagens lange træningspas. Jeg havde løbet 10 km om formiddagen uden problemer, og det gik også fint i begyndelsen af vores tur, der begyndte kl.22. Faktisk gik det fint i 26-27 km, hvorefter lænden blev mere og mere stiv, og til sidst føltes det som om, benene hang efter mig! Det blev til 39 km, men benene er mærket af den hårde tur. Jeg har været på en restitutionstur på 7 km i dag, og først efter 6 km løsnede det op i benene. Desværre er der også opstået lidt ømhed i højre baglår, så der venter nogle dage uden tempo.
Det var ellers en dejlig tur i en mild nat i Malmö. Malmö har en lille specialitet: der løber masser af små vilde kaniner rundt i aften/nattetimerne. De er overalt, og det er et morsomt syn, når de piler rundt om benene på én.
Det kom jeg til under lørdagens lange træningspas. Jeg havde løbet 10 km om formiddagen uden problemer, og det gik også fint i begyndelsen af vores tur, der begyndte kl.22. Faktisk gik det fint i 26-27 km, hvorefter lænden blev mere og mere stiv, og til sidst føltes det som om, benene hang efter mig! Det blev til 39 km, men benene er mærket af den hårde tur. Jeg har været på en restitutionstur på 7 km i dag, og først efter 6 km løsnede det op i benene. Desværre er der også opstået lidt ømhed i højre baglår, så der venter nogle dage uden tempo.
Det var ellers en dejlig tur i en mild nat i Malmö. Malmö har en lille specialitet: der løber masser af små vilde kaniner rundt i aften/nattetimerne. De er overalt, og det er et morsomt syn, når de piler rundt om benene på én.
Abonner på:
Opslag (Atom)