torsdag den 4. marts 2010

Justeringer

Der sker hele tiden små justeringer i mine planer. Jeg har valgt at droppe et par planlagte løb til fordel for lange ture alene i det nordsjællandske. Selv om jeg normalt ikke har problemer med at løbe alene, når jeg er i konkurrence (til VM må man f.eks. ikke løbe sammen med en landsmand, fordi det kan være en form for pace), så vil det sikkert være fint lige at tage et par ture alene før GUCR. Det er - igen - hamrende koldt, når man løber i modvind. Frostvejret vil bare ingen ende tage. Meget morsomt at få hilsner fra Jesper, der savner sneen og kulden, mens han løber i det varme Afrika. Vi kan godt bytte et par dage! Han håber, at der stadig ligger sne, når han kommer hjem i begyndelsen af april. Jeg har truet med at skifte over til skak, hvis der gør :-/ .

6 kommentarer:

  1. Som løbere er vi jo i bund og grund lidt enspændere, hvis vi ikke kunne lide vores eget selskab havde vi nok valgt decideret holdsport. Men derfor er det nok godt at træne psyken til de lange ensomme distancer. Bruger selv en del energi på at læse /lære om de psykiske aspekter omkring udholdenhed, self-talk, motivation osv.

    Skal lige spørge dig om noget. Vi er på samme alder og jeg skal høre hvordan du klarer det med at skulle tisse under løb. Har det tit sådan at jeg er på toilettet fem gange inden løbepas og alligevel skal jeg undervejs (nogen gange ret hurtigt efter start) - det er ligesom et psykisk pres. Når jeg løber i skov så er det ikke noget problem bortset fra irritationen ved at stoppe - hvilket jeg ville ønske jeg kunne undgå. Men nu i vinter hvor jeg bliver nødt til at løbe i bebyggelse pga sneen - ja så er det altså umuligt, og det var feks. hårdt sidste søndag at løbe 14 km med tissetrang.....
    Hilsen,
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten

    Hvordan kvinder tisser mest diskret under træning og løb er et ret godt spørgsmål, og jeg kender ikke løsningen. Bare jeg gjorde!

    Det irriterer også mig, når vi løber motionsmarathon, og mændene klarer sagen på et splitsekund, mens jeg skal bruge tid på at trække tøjet ned og bruge endnu mere tid på at få det sat ordentligt igen. Så er jeg hurtigt tabt af gruppen.

    I det daglige opstår trangen selvfølgelig også på de længere træningsture, men jeg oplever det ikke som et problem. Jeg kender nærområdet, så når det er tid, ændrer jeg min rute, så jeg kommer et sted hen, hvor jeg ved, jeg kan gå bag en busk. Jeg bor jo i en mellemstor by med mange naturområder omkring.

    Man bliver vist lidt mindre blufærdig og mere hærdet med årene ;-)

    SvarSlet
  3. Tak for svar. Det er ikke så meget diskretionen som det at kunne undgå at skulle alt for tit. Feks noget med ikke at drikke en time før løbetrænig. Jeg bor i kanten af naturreservat, så til daglig når landet ikke er dækket af meterhøj sne og der er blade på træerne så går det jo fint, men i øjeblikket er det helt vanvittigt fordi jeg er nødt til at løbe i byen.
    Ha, finneren fik et chok forleden, for da satte jeg mig altså mens bilerne drønede forbi. Satsede på at der ikke var nogen der ville genkende mig i den fart :-D

    SvarSlet
  4. Jeg sørger for at drikke rigeligt i timerne efter, jeg har trænet, så jeg er sikker på at være velhydreret.
    Jeg drikker en kop kaffe, før jeg skal træne. Den kan jeg altså ikke undvære, men jeg træner jo også ofte en times tid efter, jeg har sovet efter min nattevagt, så jeg kan træne i de lyse timer.
    Under alle omstændigheder: Ingen anden form for væske i den sidste time, før jeg skal løbe, for så har jeg samme problem som dig.

    SvarSlet
  5. åhhh min blufærdighed kom også på en prøve, da jeg først startede ud med de længere ture, og ikke kunne undgå at skulle tisse underbejs på løbeturen,
    men tanken om Paula Radcliff/ London Marathon 2005, der bare sætter sig midt på ruten og "gør hvad der skal gøres"
    ja gav mig både mod OG IKKE MINDST SMIL PÅ LÆBEN, se bare her

    http://www.youtube.com/watch?v=W6I2-YP42rs

    "intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet"

    men iøvrigt kan jeg også kun anbefale at drikke rigeligt i løbet af dagen, dog ikke en time inden løb.

    //Mette

    SvarSlet
  6. Sikke en tråd. :-) Men noget, som sikkert er mange, som døjer lidt med og er irriterede over. Sjovt med Paula R.'s tissetur til London 2005. Jeg så det olympiske marathon fra Beijing 08 og til det satte hun sig også bare ned i vejkanten. Dét tænker jeg til gengæld tit på undervejs på de lange ture og tænker: ja selv de "store" må lade undervejs... :-D

    SvarSlet