torsdag den 18. marts 2010

Disco-running?

Man bliver nemt lidt overstadig, når temperaturen når 12 gr., også selv om en frisk vind gør, at det føles lidt koldere. Der er ingen tvivl om, at foråret venter lige rundt om hjørnet, og måske det bliver i påsken, at vi kan finde de 3/4 lange tights frem. Lokket af det gode vejr løb jeg en tur i Vaserne, der er en del af min favorittur Furesøen rundt, men der er stadig meget fugtigt efter smeltet sne, og nogle steder ligger der 2-3 cm. lettere optøet is. Behøver jeg skrive, at det betød våde sko og sokker? :-/ Så tilbage på asfalten... Kroppen var lidt tung i begyndelsen, fordi jeg kun havde fået 3 timers søvn efter min nattevagt. Der bliver beskåret træer på P-pladsen, der vender ud mon mit soveværelse, og i dag skulle alle grenene i en flis-maskine. Det larmer, så man ikke kan sove trods hørepropper!!! Jeg valgte at stå op, få lidt morgenmad og en kop kaffe og så ud i det gode vejr. Trods tunge ben og for lidt søvn var humøret fint, og jeg nød turen. Jeg havde min mp3 med, og når hits fra 80´erne lyder, kan en poptøs som mig risikere at slå over i en løbestil, der kun kan betegnes som disco-running. Dansende fødder og arme der slår på trommer. Højlydt sang. Sommetider er det en fest at løbe :-) Hjemme efter 21,7 km og tid til at smage den nyindkøbte Protein Recovery . Tidl. har jeg brugt Maxim, men jeg er ikke så vild med smagen, når det kun er oprørt med væske, og så jeg har derfor brugt det som en del af en smootie. Generelt kan jeg godt lide smagen af High5 produkterne, og derfor har jeg indkøbt pulveret med chokoladesmag. Oh boy - den er GOD. Jeg lavede den anbefalede opløsning med 3 skefulde pulver i 400 ml letmælk, og det smagte som alm. cacaomælk. Jeg bruger kun proteintilskud, når jeg træner forholdsvis meget. Jeg synes, det fremmer restitutionen. Det er muligt, at der ikke findes undersøgelser, der bekræfter effekten, men når jeg føler, det hjælper, så bruger jeg produktet. .

4 kommentarer:

  1. Ja jeg kan godt blive rigtig misundelig på dit vejr! Det må være dejligt at kunne lugte foråret. Har selv lige været ude og løbe i snestorm, stiv modvind der pisker sne/iskrystaller lige ind i fjæset, øjne der klistrer til af isen i vipperne, tykt lag nyfalden sne oven på den gamle frosne is til at skride rundt i....Det var ikke helt så morsomt, men fik da løbet en kort tur på 8,5 km og håber det gør mig sej. Smed ikke håndklædet i ringen men tørrede sneen af med det i stedet.....

    SvarSlet
  2. Hej May-Britt

    Jeg har meget glæde og gavn af dine anbefalinger af diverse produkter. Protein pulveret, vil jeg helt sikkert prøve. Har selv haft svært ved at finde et der faldt i min smag. Så det fedt med tips.

    Senest gjorde din beskrivelse af refleksvesten fra racegear så meget indtryk på mig, at jeg MÅTTE eje en. Er super glad for den. Jeg hoppede også på et Road Id (i lilla), som jeg også er fantastisk glad for.

    Din blog er et halvdyrt bekendskab :o) ... men jeg ville ikke være foruden. Nyder meget at følge med, så godt som hver dag. Den er interessant og meget lærerig.

    Hilsen

    Henriette

    SvarSlet
  3. @ Kirsten: Puha, jeg fik et uhyggeligt flashback af at læse din hilsen! Jeg håber, i snart får bedre vejr deroppe. Bare hold ud Kirsten :-)

    @Henriette: Det er dejligt at høre, du kan bruge mine beskrivelser af produkter, jeg synes er gode. De er netop ment som en inspirationskilde. Jeg anviser altid det billigste sted, jeg kan finde at handle. Men du har ret: de, der siger løb er en billig sport, er ikke rigtige løbere, for det er dyrt! ;-)

    SvarSlet
  4. kan ikke sende mail til dig, den kommer retur, har du for meget post liggende, eller fået ny adr?

    SvarSlet