søndag den 7. marts 2010

Løb for livet Marathon

Dagens træning var henlagt til Roskilde. Klubben 'Løb for Livet' havde arr. Roskildes 1. marathonløb i form af et socialt marathon. Pga. is på stierne var ruten blevet ændret lidt, så vi skulle ud på en prolog + 13 omgange. Omgangen indeholdt bl.a. en langstrakt bakkke. Lang, men jævn så den trods alt var til at løbe op ad i et rimeligt tempo. Jeg havde valgt at starte i 4.30 timers gruppen, men det skulle hurtigt vise sig at være fejl fra min side. Jeg var ikke forberedt på, at det betød et ophold i depotet for hver omgang. For mig er depotet et sted, hvor man får væske og så afsted igen med det samme, så man ikke bliver afkølet. Jeg var heller ikke forberedt på, at vi skulle vente på folk, der skulle på toilettet. Det har jeg ikke oplevet før! For ikke at blive kold i ventetiden luntede jeg stille og roligt ud på næste omgang, kun for at opleve, at fartholderen råbte efter mig og andre, der havde fået samme forkastelige idé. Efter 6 omgange havde jeg fået nok af råberiet. Det var faktisk en meget ubehagelig oplevelse. Da 4 timers gruppen indhentede os (de var startet 10 min. senere) ved 20 km, valgte jeg at følges med den gruppe i resten af løbet. Den passede perfekt både i indstilling til depotet og i tempo, og det gør, at min indtryk af løbet forblev positivt. Jeg ved, at andre løbere senere valgte at løbe væk fra gruppen af samme årsag, så det var åbenbart ikke kun mig, der var 'ulydig'. Jeg følte mig godt løbende og havde mentalt overskud hele vejen. Formen er måske ikke så ringe, som jeg bilder mig ind :-) Der var mange gode løbevenner tilstede, og som sædvanligt gik snakken under hele løbet - måske lige bortset fra den sidste gang på bakken ;-) Efter løbet var der franske hotdogs fra pølsevognen. Super initiativ! Der var god opbakning i depot/målområdet. Det er altid dejligt at mærke. .

3 kommentarer:

  1. Du er ikke særlig social var.. :P

    SvarSlet
  2. Ikke hvis det betyder, at jeg bliver kold :-/

    Ellers tror jeg, de fleste oplever mig som meget social og snakkende under den form for løb - i dag var ingen undtagelse ;-)

    Jeg var bare kommet i den forkerte gruppe, og som jeg skriver, var det min egen fejl!

    SvarSlet
  3. Jeg løb også i 4:30 gruppen, men efter 6 omgange kom også jeg væk fra gruppen. Jeg var faktisk i tvivl, om jeg var foran eller bagved fartholderen resten af løbet. Det viste sig senere at jeg var foran.
    Jeg tror det må være konceptet. Den første del har man det hyggeligt og småsludrer, den sidste del må man kæmpe med, hvad man har i bentøjet.

    SvarSlet