tirsdag den 16. marts 2010

Så ta´r vi cyklerne frem

Vejene er igen fine at cykle på, så jeg er løbet tør for undskyldninger for at tage toget på arbejde. Jeg har 15 km til arbejdet, og jeg bruger max. 15 min. længere i transporttid ved at cykle i forhold til at tage toget. Da jeg begyndte på Steno, cyklede jeg hver dag, men da jeg skulle arbejde i ambulatoriet med mødetid kl.07.30, blev hvert minut om morgenen pludselig vigtigt, og jeg begyndte derfor at tage toget. Nemt og bekvemt og en svær vane at slippe ;-) Så da jeg kom tilbage i nattevagt i dec, forsatte jeg med at tage toget. Nu med den undskyldning at der lå sne allevegne! Men nu må det være slut! For det første er det jo super supplerende træning, og dernæst sparer jeg 600 kr. om mnd. i togkort = et par nye løbesko. Så kan jeg vel godt cykle lidt hver dag :-D Dagens træning bliver derfor: 2 x 15 km cykling 18,5 km løb ½ time styrketræning (halvt program) Så har jeg vist levet op til sundhedsanbefalingerne om ½ times daglig motion for i dag ;-) .

2 kommentarer:

  1. Det må man vist sige at du har :=) Du har lov at hvile lidt på dine laurbær!

    Hvordan finder man ud af at købe løbesko over nettet? Går man hen og prøver i en butik og derefter bestiller man på nettet?

    For det ville være dejligt at have nogle at skifte med (det skulle være så godt?), men budgettet er ikke lige til alt for mange løbesko til mor når man har tre børn i voksealderen...

    Efter hvilke kriterioner beslutter man hvilke sko man bruger hvilke dage?

    SvarSlet
  2. Uha, det er et lidt ømtåleligt spørgsmål, hvor folk gør, hvad deres samvittighed byder dem ;-)

    Man får foretaget en løbestilstest i en specialforretning, hvor de anbefaler hvilken model, der passer bedst til dig. Nogle køber det første par i butikken og bestiller fremover på nettet. Andre går ud af butikken og bestiller på nettet med det samme. Af samme årsag er nogle butikker begyndt at tage penge for testen, hvis man ikke køber sko samtidigt.

    Når du kender din model og str, er det bare at finde en engelsk hjemmeside med god og hurtig service, og så køber du fremover sko til halv pris.

    Hvor mange par sko man skal have, afhænger naturligvis af hvor meget man løber, og hvilken træning man laver. Jeg har (for mange) mængdetræningssko med god støddæmpning, 2 par letvægtssko til tempo- og intervalløb samt nu også trailsko til ture i skoven (hvis der altså nogensinde bliver isfrit!)

    Hvis man løber 5-6 km 2-3 gange om ugen, er 1 par nok og evt. 2 par, hvis man også løber intervaller, men det er ikke strengt nødvendigt.

    Køb nye sko, før de gamle er helt opbrugte af den grund, jeg nævnte for et par uger siden: dine sener og led skal vænne sig til den anderledes støtte i de nye sko, fordi sliddet på de gamle sko naturligvis giver en anden belastning end de spritnye.

    Gode engelske sider, som jeg selv bruger:
    http://www.prodirectrunning.com/
    http://www.startfitness.co.uk/
    http://www.wiggle.co.uk/d/run/8/1/1/

    SvarSlet