'Konkurrence-mode'

Straffen for ikke at benytte det såkaldte 'åbne vindue' til at indtage rigeligt med protein og kulhydrat efter målgang i går faldt hårdt og effektivt i dag! Når jeg løber marathon, har jeg altid en liter cacaoskummetmælk med i tasken, og den indtager jeg meget kort tid efter at være kommet i mål. Det fik jeg ikke gjort i går. Dvs. jeg havde den med, men jeg kom først til min taske, da vi skulle køre, og da jeg ikke ville drikke den i bilen, fik jeg først drukket den, da jeg var kommet hjem og havde været i bad. Alt for sent!!! Det kunne mærkes på dagens restitutionstur, hvor benene føltes mere tunge end alm.vis efter et motionsmarathon. Nu kan jeg jo selvfølgelig heller ikke udelukke, at 13 x bakkestigning også gør sin effekt! Jeg har tænkt meget over min reaktion under løbet i går. Jeg har flere gange løbet marathon i 4.30-gruppen uden problemer, så der kan kun være én forklaring: jeg er gået i det, jeg kalder 'konkurrence-mode'. Der er kun 10 uger tilbage til GUCR, så det burde ikke være kommet bag på mig. Det er et hjemmebrygget begreb, som er lidt svært at forklare. Når jeg træner mod et bestemt mål, glider jeg på et tidspunkt, ubevidst, over i et stadie, hvor jeg ikke træner et eneste pas uden det har en funktion. Løbet i går havde en funktion som en lang træningstur i roligt tempo, men jeg kan ikke bruge en træning, hvor tempoet ikke er flydende. Min største force som ultraløber er bestemt ikke mit tempo, men min stabilitet i tempo. Lidt som en Duracell-kanin, der sættes i gang og holde samme tempo km efter km. Ikke hurtigt, men stabilt - ihvertfald til et vist punkt. Derefter går det stabilt ned ad bakke :-/ Jeg har derfor i dag gennemgået min løbsliste for at rense ud i løb, hvor det samme kan ske igen. Der er kun 2 sociale marathons tilbage på listen: 1. Rudersdal Marathon, hvor jeg stadig tror, at 4.30-gruppen passer fint, da det er 1 uge efter Hamburg Marathon, hvor jeg gerne vil løbe en god tid, samt en periode, hvor der er stor træningsmængde. 2. Gourmet Marathon med de mange lækre depoter. Her er det på forhånd varslet, at der skal bruges god tid i depoterne, så jeg bliver ikke overrasket. Faktisk skal jeg være glad for at være med til Gourmet Marathon! Det er ugen, hvor min nedtrapning til GUCR begynder, og da Jesper hørte, at jeg havde planlagt 2 marathons med 1 dags mellemrum i den uge, lød er et HMM på mobilen, der må have rykket tidsaksen, så døgnet nu er 2 sekunder kortere! Næsten samtidigt dukkede der en familiær begivenhed op, der umuliggør min deltagelse i Kalkmine Marathon om torsdagen. Det må kaldes held i uheld, for så gjorde det ikke helt så ondt at måtte melde fra løbet. Løbet, der nemt kan blive årets marathon-begivenhed. .