torsdag den 25. marts 2010
Så kom belønningen
Endelig kom dagen! Efter måneders træning med sne, frost og isglatte veje kom belønningen: den første tur i korte tights og T-shirt.
Nå ja, vi taler om forårsudgaven: knætights, kortærmet T-shirt og vindvest. Men for pokker, hvor er det fedt igen at mærke sol, varme og vind på de bare arm og ben :-)
Egentligt skulle jeg slet ikke have løbet i dag, men det er jo fuldstændigt umuligt at blive indendøre, når vejret er som i dag. 13,5 gr., blå himmel og let vind.
Jeg skulle have siddet med benene oppe, spist og drukket. Ladet op til lørdagens lange tur. 85 km løber man altså ikke på rutinen, ultraløber eller ej! Så langt løber man sjældent uden for konkurrence.
Lige nu siger lørdagens prognose fra DMI tørvejr på Djursland. Kryds fingre for at det holder!
- lige her på falderebet vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at der blev spillet fodbold i Parken i går aftes. FCN RULES...
Mærkeligt at min (FCK)-søn ikke har givet lyd fra sig siden kampen ;-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Korte tights og T-shirt... nu føler jeg mig da lidt dum i mine vinter-tights, løbebluse og jakke (havde dog smidt hue og vanter).
SvarSletJa det var nok alligevel lidt for varm påklædning for mig i dag ;-)
Krydser fingrene så godt det kan lade sig gøre....for godt vejr og IKKE MINDST ET GODT LØB :-)
SvarSletja det er svært at sidde stille når løbeskoene og de korte bukser kalder, har selv idag været afsted på lille tur i næsten sommer outfit...hvor er det bare skønt !
Havde også den første tur i korte tights og kortærmet - lækkert, man kommer jo til at løbe hurtigere:-) held og lykke på den lange tur...
SvarSletTak for ønskerne om en god tur. Fuld beretning kommer på søndag :-)
SvarSlet