søndag den 28. marts 2010

Grenå - Århus

Weekendens udflugt til Århus er slut, og den var lærerig! Fredag aften tilbragte jeg hos Kent Møller og hans hustru Maj-Britt samt deres 4 børn. En meget hyggelig aften, hvor der naturligvis blev snakket GUCR og set billeder fra ruten. Det ser stadig ud til at blive en fantastisk flot tur :-) Det blev til 6 timers søvn, før uret ringede kl.05 :-/ Rygsækken blev pakket med energidrik, cola i små fl., 8 gels, 2 sandwish af hvidt toastbrød med Nutella (uhmm - det er rigtig ultraløbermad) samt lidt tøj. Ialt har den vel vejet ca. 4 kg. Toget fra Risskov til Grenå kl.06.22 sammen med de to andre DUUL-løbere Kim Smitt og Søren Skytte. 2 løbere måtte melde fra pga. sygdom. I Grenå mødtes vi med Søren Rønn, så vi var 5 løbere, der var klar til dagens strabadser. For pokker - det var en krævende rute. Mere krævende end jeg havde troet. Mols Bjerge er ikke for tøsedrenge, så de rammer midt ude på ruten! For at starte med begyndelsen så kom vi afsted i samlet flok, men hurtigt delte gruppen sig. Selv 5 løbere er ofte for stor en gruppe at løbe samlet over lang tid, og vi blev delt i to grupper: Forrest Kent og Søren Rønn (der var knivskrap på dagen) og bagerst Kim, Søren S. og mig. Der var tid til at samle op på hvad der var sket siden sidst :-) Efter ca. 15 km var vi forbi en campingplads, hvor vi troede, vi kunne købe rundstykker, men ak... campingsæsonen begynder måske først for alvor på onsdag? I begyndelsen af turen var der mange småstop, fordi vi ventede lidt på hinanden, men det giver et meget urytmisk løb, og det stoppede vel efter campingstoppet. Alle er jo rutinerede ultraløbere (jeg var den mindst rutinerede), så ingen led et psykisk knæk ved at løbe alene i en periode. Søren Rønn gjorde alt for at få os på rette vej. Han havde overskud til at løbe den ene gruppe op, som nu bestod af Kent og mig, for så at vente på den anden gruppe, hvor Søren led lidt. Det var jo et håbløst projekt, og efter halvdelen af turen løb Søren R. også sit eget løb. Vi var langs vandet, gennem de skønneste vådområder, over Mols Bjerge, forbi lystbådehavne, min søns skole, på hovedveje og biveje. Ved ca. 51 km havde Søren R. sørget for at hans to døtre holdt med et depot. YES! Bananer, cola, vand, chokolade, kage. Efter bjergene var det et vidunderligt stop. Tak til pigerne for at stille op :-) Desværre begyndte vores problemer efter dette stop. Søren S. og Kim kom først til depotet, da vi løb ud. Søren R. og Kent var godt løbende, så jeg lå lidt på mellemhånd. Jeg løber altid mit eget tempo. Man bruger alt for mange kræfter, fysisk og mentalt, hvis man prøver 'at hænge på'. Vi løb forkert kort efter depotet og endte ved vandet. Et 2 meter bredt vandløb betød, at der ikke kunne løbes alternativt, men vi måtte tilbage gennem skoven. Der røg lige 20 min. og lidt mentalt overskud på den konto. Der gik 8 km, før der kom ro på igen. Flere steder var vi lidt i tvivl om ruten. Nogle steder kom der skilte, andre steder ved jeg ikke om vi lige fulgte ruten, men ihvertfald kom vi på et tidspunkt ud på en vej, som Kent vidste førte til Århus :-) På det tidspunkt havde Søren R., der havde en rigtig god dag, forladt Kent og mig. Kent gik lidt død, så vi led sammen! Men selv folk, der lider, kan jo snakke sammen, og det blev til en spændende samtale om prioritering af ultraløb. Skal man kaste sig ud i de løb, man har lyst til uden at skæve til restitution mellem løbene, eler skal man kun løbe få større løb (24 timer eller over 200 km) om året? I kender jo min holdning, så det var sjovt at høre den modsatte holdning :-) Den sidste del af ruten indtil Risskov (lige udenfor Århus) foregik på sandstrand, og både Kent og jeg var godt brugt, så vi gik en del til sidst. Løb lidt, gik lidt. Præcis som man gør på den lange ultraløb, men jeg må jo overveje, om det burde have været nødvendigt på en tur på 83,7 km? I går var det... Efter løbet blev jeg kørt ind til Århus H., foretog en hurtig omklædning på dametoilettet (håber ikke der er overvågningskamera!), og ind i toget mod Kbh. Naturligvis var dagens gevordigheder ikke ovre endnu. Togets motor satte ud nede i Storebæltstunnelen! Great!! 15 min. uden at vide hvad der ville ske. Heldigvis fik de startet togets nr.2 motor op, og med lidt forsinkelse ankom vi til Høje Tåstrup, hvor jeg skulle skifte tol og så videre med bus fra Glostrup. En lang hjemrejse med mange skift udnervejs pga. sporarbejde på strækningen mod Birkerød. Ikke lige hvad man behøver med tunge ben og et træt hoved. Jeg var hjemme kl.23, og til min store glæde havde mine kære børn glemt lidt aftensmad til deres mor :-) Kl.23.45 lå jeg i min seng, og der gik ikke 3 sekunder, før jeg sov. Det var en lang dag på kontoret! .

7 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Er nysgerrig, hvor lang tid brugte i på de 83.7 km?

    Ulrich

    SvarSlet
  2. Jeg stoppede uret under depotstop, så den effektive løbetid var 9.39 timer

    SvarSlet
  3. Uhhh det lyder nu ellers som noget af en udfordrende tur , men det er jo da egentlig også hvad du har brug for inden DET HELT STORE GUCR !!!!
    Havde jo hørt lidt allerede igår fra Søren R, men spændende at høre din "løbs-rapport" ;-))
    Mon du så holder weekend/løbefri idag, eller er du liiiige ude på en lille res.tur ?
    Jeg havde et godt løb idag i Sønderborg (knæene -og hvad der ellers skulle holde, HOLDT) så jeg kan gentage det du skrev var det sidste weekend (allerød):
    En 1. plads kan ingen tage fra mig
    (uanset hvor mange deltagere der så end lige var i min startgruppe)
    kh
    Mette

    SvarSlet
  4. Hej May-Britt.

    Tak for sidst. Ja det var en hård tur, selvom vi faktisk kom på den "nemme" side af Mols Bjerge:-)) Flere km med sandstrand når man har passeret 70 km er heller ikke det rene guf.
    Ja vi brugte en del spildtid igår, men det kunne ikke være anderledes under de forhold.
    Men jeg er glad for at vi alle kom igennem så lang en træningstur. Det kan vi godt være lidt stolte af på den rute.
    Jeg kunne godt tænke at løbe den om sommeren, så jeg tager den nok på cykel så jeg kender ruten bedre.
    Også tillykke til dig Mette. Du er jo på vej tilbage.
    Glade forårs hilsener Søren.

    SvarSlet
  5. Hvor er det imponerende og spændende at læse om dit løb i går. Tak for en rigtig god rapport!

    Jeg tænkte meget på dig, løb hvad der for mig er den længste distanvce til dags dato -18,5 km. Havde et lille smil på når jeg tænkte på at for dig er det jo bare opvarmning.... Men det hjalp mig at tænke på hvor meget du løb!

    Hvor må det være dejligt at kunne det du kan, sikke nogle oplevelser du får. Håber at du ikke løber forkert til GUCR!!!!

    Du skriver at du drikker cola feks, er det noget du kan anbefale? Jeg tog i går en gel, jeg ved godt at mere rutinerede løbere ikke behøver noget på så "korte" distancer, men jeg føler at mentalt at jeg har brug for den støtte at få noget energi. Men den gel som jeg ellers har brugt før uden gener, var bare så sød og kvalmende at det var for meget, jeg ikke kunne engang nyde den cacaomælk jeg havde glædet mig til efter løb (plejer ikke at tillade mig den slags). Så måske skulle jeg bare tage noget drikkelig energi med - er det bedst med sportsdrik (har aldrig prøvet det, der er noget med maven???) eller kan cola/fanta være lige så godt?

    SvarSlet
  6. @ Mette: Tillykke med 1.pladsen og vigtigst af alt: at knæet holder :-)

    @ Kirsten: sådan mellem os, så ville jeg sommetider ønske, at jeg kun løb ture på 5-10 km ;-)
    Men du har ret: man får nogle fantastiske oplevelser, når man løber langt, alene eller sammen med andre. Det er en vidunderlig (og lidelsesfuld) måde at se vores land på.

    Cola indeholder koffein og sukker, så det drikker jeg på marathon og ultraløb. Ikke på kortere distancer.

    Mht. gel så kan jeg anbefale at prøve High5 Isogel, som jeg selv bruger. De smager som saftevand. Gelen er tilsat vand, så det skal du ikke drikke ved siden af. Jeg købte mine første prøver hos en cykelhandler. Nu køber jeg dem på nettet i UK i 25 stk. pakninger.

    Af drikke bruger jeg også High5. Den smager bedst, synes jeg, men det er jo meget individuelt. Maxim er også godt. Maxim kan man købe i de fleste sportbutikker. For at købe High5 skal du i en løbe- eller cykelforretning.

    SvarSlet
  7. Hej May-Britt
    Lyder som om I havde en hyggelig / hård men lærerig tur i det jyske - det var flot af jer alle.

    Vi andre sprintere nøjes med 42 Horsens om søndagen ;-)

    Held og lykke med den fortsatte træning - nu er coach jo kommet helt tæt på og overvåger om du overholder din intervaltræning ;-)

    SvarSlet