tirsdag den 9. marts 2010
Forberedelser
En af de vigtige forberedelser til et løb er at finde oplysninger om ruten. Det er en meget stor hjælp, at Kent Møller har deltaget i GUCR tidl., så han kan komme med mange værdifulde oplysninger om terræn, depoter osv.
Derudover har jeg fundet en billedeserie på nettet, hvor 'locks'/broer er fotograferet. Det giver en fornemmelse af passagerne over kanalen.
Jeg er også begyndt at studere de påkrævede kort over ruten. På løbets hjemmeside ligger en fin optegning med markering af passagerne, og alligevel bliver jeg 'kortblind', når jeg skal finde de samme navne på mine vejkort. Er det mon kun mig, der går totalt i baglås, når jeg skal finde stednavne på kort???
De første navne er streget af startlisten, fordi de har trukket sig eller ikke har betalt startgebyr rettidigt. De engelske deltagere skal betale på forhånd. Vi andre kan betale ved ankomsten.
Lørdag venter 6 timers løbet i Randers. Lige nu går overvejelserne på, om jeg skal løbe turen som en lang solotur. Der bliver kun 1-2 ture mere af den længde før GUCR, og jeg skal have trænet den vigtigste del af et ultraløb: den mentale del.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
For at træne det mentale og kriser og kæmpe trods manglende energi - kan du jo løbe løbet og kun indtage vand - altså ingen sukkerholdige væsker.... Men så sætter du nok ikke PR ... :)
SvarSletJeg skal ikke sætte PR på lørdag. Jeg regner med at løbe 60 km i roligt tempo.
SvarSletNår det er sagt, så vil jeg aldrig løbe i 6 timer uden at tilføre min krop energi. Jeg løber ture på op til 30 km uden væske, men det er grænsen. Jeg skal jo også træne i dagene efter, og så hjælper det ikke, at jeg har tømt mine kulhydratdepoter totalt.
Men idéen er hermed givet videre til mine konkurrenter ;-)
Var lige inde på løbets hjemmeside i går, ser meget spændende ud - og meget krævende. Billederne fra i dag er jo smukke, og det ser ud som om at der ikke er så mange stigninger? Det kan der vel ikke være når man skal løbe i vandhøjde, man må jo bare håbe at vejret ikke bliver for meget engelsk regn.
SvarSletFysiske kriser kan forhåbentlig afhjælpes ved at indtage noget energi. Mental styrke er vel mere at løbe alene i timevis, i mørke, at overkomme fristelsen til at gå/trække sig ud, at have overskuddet til at blive ved når det gør allermest ondt og man ved hvor langt der er til mål - netop de ting du har mulighed for at træne i et 6 timers løb. Så det synes jeg (i al min uvidenhed...)at du skulle gøre.
Hej Kirsten
SvarSletLøbet er netop blevet aflyst pga. is på ruten, men derfor vil jeg alligevel svare på dit spørgsmål.
Jeg har jo løbet flere lange ultraløb, så jeg ved (forhåbentligt) hvordan mine kriser udvikler sig, men ikke hvornår de kommer, det kan man aldrig forudse...
At trække sig - er ikke en mulighed ;-)
Under alle omstændigheder er 6 timers løb for kort til at træne den slags. Du kan kun træne energiindtag og at løbe alene.
Måske det er et emne for en uddybelse i et indlæg?