torsdag den 11. marts 2010

Test af gel

Mine erfaringer med gels er ikke de bedste, så jeg har ikke brugt det hverken under træning eller konkurrence. Det går OK med de første par stykker, men derefter får jeg kvalme af den slimede substans. For et par år siden prøvede jeg SIS GO gel, hvor man ikke skal drikke vand til. Efter at have indtaget 1 gel, gik der ca. 5 min, før jeg sad i skovkanten med dårlig mave. Så var den træning ødelagt! Siden da har jeg holdt mig væk fra gels. Jeg har haft købt nogle, men de blev liggende i skabet, indtil jeg forærede dem væk. Når jeg nu har valgt at tage gels op igen, skyldes det, at jeg ikke kan benægte, at de vil være gode at have i rygsækken til GUCR. Små energitilskud, der ingenting vejer. De sidste par gange, hvor jeg har været hos min cykelhandler, har jeg skævet til High5 Isogel. Som SIS GO er de tilsat vand, så de kan indtages uden væske. Der er tilbud om 3 stk. for 2 stk´s pris: 30 kr. Det var oplagt at prøve dem i dag, hvor turen skulle være på omkring 30 km. 2 stk. i lommen, som skulle indtages hver 10.km. 1 pakke på 60 ml indeholder 24 gr. kulhydrat. Den er flydende som alm. energidrik, og den smager frisk og godt. Jeg har smagt både orange og berry. Jeg fik ingen maveproblemer, så nu skal jeg have købt 3 stk. mere, så jeg kan afprøve dem på en endnu længere tur i weekenden. Måske har jeg endelig fundet en gel, der virker for mig? .

2 kommentarer:

  1. Hej. Jeg er bruger af Powerbar gels. De virker fint på mig, jeg har også let til mave problemer ved intagelse af div. sukker ting. Prøvede engang SIS GO gel det var en ubehagelig oplevelse også!!

    Lasse

    SvarSlet
  2. Det kan da godt være, at jeg skal have en gel med på næste tur over 1/2 MT-distance.

    Jeg har endnu kun prøvet, at spise lidt banan og appelsin til et halvmaraton .. det var min mange ikke glad for; men der er pokkers langt til 42,195 km. så jeg får nok brug for lidt føde undervejs.

    Tak for inspirationen.

    SvarSlet