mandag den 22. marts 2010

Nye vinkler

Aftenens samvær med Jesper bragte nye vinkler på træningen frem mod GUCR og 24t.-løbet senere på året. Det er altid meget lærerigt at diskutere tingene igennem med en anden, fordi man pludselig ser nogle andre løsninger end tidl. Et af mine problemer er at få søvn nok. Noget, der er supervigtigt, når man træner meget. En løsning kan være at dele træningen op i to daglige pas. Det øger samtidigt kroppens evne til hurtigere restitution. Desuden skal jeg lige overveje tingene lidt mere, før jeg tilmelder mig et løb. Jeg er meget instiktiv og tilmelder mig straks et løb, der lyder interessant eller hyggeligt. Huske at se tingene i en større sammenhæng. Så et par løb, jeg havde i tankerne, er strøget af listen. Intervaltræning! Mit svage punkt :-/ Men nu falder Far´s hammer: fælles intervaltræning! Oh sweet Lord... Aftenen var superhyggelig. En løbetur, træningsplanlægning, chokolade og beretning/fotos fra World Run. Så bliver det bare ikke meget bedre for en løber med lidt for store ambitioner :-) .

3 kommentarer:

  1. Du skal bare vende det om: Intervaltræning er herlig, det er ikke dit svage punkt for den gør dig stærk og du ser resultater. Jeg er kommet til at kunne lide det.....Må være lidt masochist.....

    "Pain is just the weakness leaving your body" er blevet til mit løbemantra når det er hårdt (sammen med håndklædet i ringen - den var rigtig god!!).

    Held og lykke med det, tænker på dig og det hjælper mig på mine seje ture!

    SvarSlet
  2. hehe så må du igang med det hårde arbejde May-Britt ingen vej uden om ;-))))

    Synes at det med restitution/SØVN lyder VIGTIGT, godt du tager hånd om denne side af sagen også.
    At dele træningen op i flere bidder, er jo også hvad jeg har fået anbefalet (jaja i et NOGET ANDEN MÅLESTOK) men alligevel, så ser jeg bestemt fidusen ved det.......og for mig har det jo ihvertfald virket.

    Du sagde på et tidspunkt at du satser på en god tid i Hamborg, må man være så fræk at spørge hvad det så er ????

    hav en dejlig dag (med el uden intervaller)
    Mette :-)

    SvarSlet
  3. Vi starter (heldigvis) først intervaltræningen i næste uge, fordi jeg skal løbe 85 km på lørdag. Så jeg har fået 'fri' i denne uge ;-)

    Da jeg tilmeldte mig Hamburg Marathon, havde jeg håbet på en ny PR, men nu håber jeg bare at komme i nærheden af 3.35. Jeg har ikke tid til den nødvendige nedtrapning op til løbet, og da GUCR er det primære mål, må en PR vente til senere på året.

    SvarSlet